Ægte kærlighed – kronik og debat i Politiken

Kategoriseret under Utroskab og tagget med , , , .

Malte Jørstad, gymnasieelev på 19 år har i Politiken offentliggjort en tankevækkende kronik  ‘Tror vi selv på den ægte kærlighed?’ Han skriver blandt andet:

‘Jeg trænger til at høre historien om bedsteforældrene, der mødte hinanden som unge – som forelskede sig, flyttede sammen, fik børn og stadig lever sammen i tykt og tyndt uden at være ved at kaste op ved synet af hinanden. Er jeg simpelthen blot født for sent? Er det en samfundsudvikling, der er taget til i takt med vores voksende behov for selviscenesættelse og tilnærmelsesvis narcissistiske tendenser i forhold til at realisere os selv og skabe den perfekte tilværelse, hvor der åbenbart både skal være til gården og til gaden.’

Disse overvejelser er jo lige vand på min mølle og jeg går ind i debatten med bl.a. følgende:

‘Ja, jeg tror, og tak fordi du giver dine tanker vinger. Som både Monopolet og strengen antyder, så findes der ikke eet svar men mange og modstridende råd. Det bliver svært at navigere i det farvand! Statistikken taler sig eget søgelige sprog, og som sexolog hører jeg hver dag, hvor skoen trykker. Tro mig: Der er mange ømme tæer out there. Det er mennesker som lever i tristhed, uden kærtegn og anerkendelse fra deres livsledsager og som savner mod til at enten at bryde op eller at ændre på deres liv. Min undren er: hvorfor taler de dog ikke sammen? Hvorfor vælger de desperado-løsninger (utroskab), frem for at tage tyren ved hornene og tage den smertefulde samtale om forholdets udfordringer. Vi sender bilen og plæneklipperen til service, men det vigtigste, vores kærlighedsforhold, bliver budt på gaffatape og rustne clips. Hvorfor tror vi, at vi kan klare det hele selv, når vilkårene for livslange forhold ER ret vanskelige?’

Læs indlæg om samme emne:

Den eneste ene – håb og realiteter

Hvordan håndterer vi forandring

Hvordan styrkes relationen i et langvarigt forhold

Hvordan bevarer vi den erotiske gnist i et forhold

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *