Afvisning eller afslag?

Kategoriseret under Smerte og tagget med , , .

’Ikke i aften, skat’. Den har vi vist alle prøvet. Så står man der med sine lyster og føler sig afvist, og det gør så forbandet ondt. Efter mange afvisninger er det blevet så smertefuldt, at vi helt holder op med at invitere og spørge, kysse og omfavne.

Hvad om vi spoler filmen tilbage og ser det med andre øjne?

Du inviterer til nærvær, men din invitation bliver mødt med et afslag. Din elskede har ikke lyst til din form for nærvær lige nu. Der er noget andet som er vigtigere. Det er jo fair nok. Det er ikke anderledes end at gå i biografen: ‘Skal vi se en krimi?’ ‘Nej, jeg vil hellere se noget romantisk’.

Det er ikke en afvisning. Det er blot din elskedes afslag af et forslag. Det har intet med dig og din person at gøre. Det er anderledes med sex, eller….?

Forslag giver accept eller afslag

Dit forslag får accept, og så er alt godt; eller afslag og så er den ikke længere. Problemet er, at mange ikke kan skelne mellem afvisning og afslag, og derfor ryger ned i ikke-god-nok-hullet.

Det er noget helt andet, hvis din elskedes afslag er en afvisning af dig. Hvis din elskede siger: ’jeg vil ikke have med dig at gøre’. Så har I noget at tale sammen om!

Hvordan skaber vi plads i et forhold, så vi kan invitere og sige ja tak eller nej tak uden at det ender som en sur svensk problemfilm?

2 kommentarer til Afvisning eller afslag?

  1. Annie skriver:

    Hej.

    Jeg er lige faldet over din blog og synes du skriver nogle fantastiske ting. Jeg har allerede fundet flere ting, jeg kan bruge i mit forhold. Tusinde tak for det, jeg bliver nok hængende et stykke tid.
    Mht afvisning/afslag:
    Jeg tror, eller rettere ved, at det er afgørende hvordan afvisningen/afslaget falder. Bliver der sagt nej tak med stor kærlighed og omsorg, så vil det ikke føles som en personlig afvisning, men som “jeg synes stadig du er lækker og dejlig, men jeg har ikke overskud/lyst/skal lige”.
    Afslag der falder surt og med små irritabel toneføring, kan meget lettere opfattes som en afvisning af spørgeren selv og virke meget mere sårende. For selv om det “bare” er en invitation man giver, så er det stadig et tilbud om at lukke ens allerkæreste ind i ens allermest intime spfære, hvor man er åben og sårbar, og sådan et tilbud skal, i min optik, altid behandles med respekt.
    Hvis det gøres med respekt, så er jeg ret sikker på at man, oftest, kan undgå den sure svenske problemfilm, med mindre det er afvisning nr. “vælg selv et tal” selvfølgelig, men så er der nok også et eller andet, der skal snakkes om.

    De kærligste hilsner
    Annie

    • Michael skriver:

      Kære Annie
      Tusinde tak for din henvendelse. Det glæder mig meget, at mine ideer bliver læst ‘out there’ og hvis det ligefrem kan bruges – hvilket naturligvis er mit håb, så er glæden dobbelt.
      Vi har alle ret til at takke nej til invitationer, og nogle gange er vores afslag meget vel begrundende. Der kan jo være tusinde årsager – i vores liv, vores vilkår eller vores forhistorie – som begrunder et afslag. Hvis vi er i overskud, kan vi i stedet for at blive sure, undersøge hvad der ligger til grund for afvisningen og derved lære mere om den elskede. En afvisning kan jo være givet af nød, og ikke fordi vi ønsker at genere den anden.
      Når afvisning bliver en automatpistol, så udtrykker det først og fremmest at der er problemer i relationen og at viljen til at lytte og forhandle er i vanskeligheder.
      Jeg tror på – med mindre at brevet til skilsmisseadvokaten ligger til underskrift – at der kan findes nye veje til at lytte, undres og forstå, og vil i mit virke som rådgiver arbejde for dette.
      Venlig hilsen
      Michael Loua

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *