Depression og nedsat sexlyst

Kategoriseret under Kroppen og tagget med , , , , .

Efter et tragisk selvmord diskuteres for tiden om læger skal fratages retten til at udskrive antidepressiv medicin, om der udskrives for meget og om medicinen øger risikoen for selvmord. Hvad med seksualiteten? Både sygdommen og dens behandling påvirker sexlysten. Derfor rammer sygdommen ikke bare den depressive men også partneren. Depression påvirker seksualiteten i et forhold.

Depression er kendetegnet ved bl.a. manglende lyst og initiativ. Det er en del af diagnosen og påvirker seksualiteten i negativ retning. Det gør behandlingen af depression desværre også. Svære depressioner behandles med medicin, og den meste antidepressive medicin har sexologiske bivirkninger. Anslået 500.000 danskere bliver ramt af svær depression i løbet af deres liv og mellem 100 og 200.000 danskere er hver dag ramt af depression i mild eller svær grad. (1) Ifølge Politiken fik  455.000 danskere i løbet af 2012 udskrevet recept på antidepressiv medicin. (2)

Depressionsramte parforhold med ondt i seksualiteten kan gå flere veje: Hos lægen kan de undersøge mulighederne for at skifte medicin eller ændre på dosis. Gennem sexologisk rådgivning eller parterapi kan de få en fordomsfri samtalepartner, der kan hjælpe med at finde ordene for den vanskelige seksualitet, få afklaring og overblik og give hjælp til relevante samarbejds- og kropsøvelser.

Det er nogle gange nemmere at forholde sig til et konkret eksempel, så derfor vil jeg præsentere et opfundet par, som kæmper med depression og nedsat sexlyst: Tobias, 32 år og Mette, 29 år er gift gennem fem år. De har et barn på tre år. Mette er depressiv og er i velreguleret behandling med antidepressiv medicin. I de dårlige perioder har Mette slet ikke lyst til sex. Tobias reagerer med tristhed på at have sex for sjældent. I de gode perioder har Mette lyst til sex, næsten som ’før i tiden’. Hvad skal de stille op?

Jeg tænker, at Mettes depression ikke kun er Mettes problem. Depressionen og dens følger påvirker begge og det påvirker samværet med deres fælles barn. Mette lider med ubehaget og symptomerne men Tobias lider også. Han må bl.a. leve med et større ansvar for familien i de vanskelige perioder og han må leve med Mettes seksuelle afvisninger, hvilket skærer dybt i hans selvværd, påvirker hans personlighed og koster på intimiteten.

Forskellen mellem de to er, at Tobias kan flytte sig væk fra depressionen, når han er på arbejde eller sammen med vennerne i sin fritid. Mette har det med hele tiden.

Fælles anliggende, fælles løsninger

Hvis Mette og Tobias kan erkende depressionen som et fælles anliggende, uanset at symptomerne er placeret hos Mette bliver det lettere at finde fælles løsninger. Ved fælles erkendelse af sygdommens realitet forsvinder slåskampene om hvem af de to, der er forkert.

Sygdommen er blevet deres følgesvend, og det er bedre for forholdet at finde fælles løsninger end at gøre hinanden forkerte. Samtaler, der indledes med ’du er altid’ eller ’du gør aldrig’ fører på vildspor, mens samtaler begyndende med ’det er svært for mig, når…’ gør konflikterne lettere at håndtere. Så har de ikke den interne retfærdighed at slås med, og kan fokusere på det, som er vanskeligt.

Ord for ønsker og behov

Hvis seksualiteten er problemet, skal problemet have et sprog. Tobias og Mette skal lære at blive meget konkrete, når de taler sammen om deres seksualitet. Svesken på disken! Hvad er det de har lyst til, når de har lyst? Er det nærhed, intimitet, samleje m/u penetration. Er det kys, kærtegn, massage, oralsex, læse erotiske noveller eller gå på nettet sammen? Hvad har Mette lyst til, og hvad har Tobias lyst til, når de har lyst?

Seksualiteten skal have ord, så Mette og Tobias ikke taler ud fra deres egne forestillinger om den andens ønsker, men ud fra et bedre kendskab til hinanden.

Hvis problemet er manglende overskud hos Mette, kan de undersøge, om der er tidsrum i døgnet, hvor der er mere overskud til intimitet. De kan også undersøge, om der er forhold i hverdagen blandt arbejdsopgaverne og samværet, der giver Mette energi og overskud. Det samme for Tobias, der også bliver træt af at være overskudsmanden i forholdet. Hvad er godt for Tobias, når han er helt flad oven på sine opgaver? Det kan være sex, men det kan også være at ligge stille sammen.

Medicin og bivirkninger

Antidepressiv medicin har næsten altid bivirkninger. Har lægen forud for behandlingen fortalt om mulige bivirkninger? Hvis bivirkningerne er ødelæggende for seksualiteten kan Mette og Tobias i samråd med lægen lede efter andre præparater med en anden bivirkningsprofil. Det kan også komme på tale at justere dosis.

Et godt samliv fremmer i øvrigt behandlingen. Undersøgelser viser, at patienter med et velfungerende sexliv er mere motiverede til at vedligeholde behandling og til at overholde lægens anbefalinger.

De seksuelle bivirkninger er mest udbredt ved antidepressiver, der påvirker hjernens serotoninsystem, de såkaldte serotoninhæmmere (SSRI eller ’lykkepiller’), men også tricykliske og monoamin-oxidasehæmmende antidepressiva har sexologiske bivirkninger. (3)

Et studie fra 2001 viser, at 50 procent af kvinder og 40 procent af mænd oplever reduceret libido og seksuel lyst i forbindelse med medicinsk behandling af depression.
De medicinske bivirkninger hos kvinder er primært orgasmeproblemer og nedsat/manglende lyst mens bivirkningerne hos mænd er orgasmeproblemer, manglende sædafgang og manglende lyst. (4)

Bivirkningerne ved den medicinske behandling stiller den depressive i et dilemma: Skal jeg regulere min depression og give afkald på min seksualitet, eller skal jeg fastholde min seksualitet og risikere depressive perioder?

Dette valg må den depressive foretage i dialog med sin partner og i samråd med sin læge. For nogle depressive er symptomerne ved depressionen så ubehagelige, at medicinsk behandling er det eneste rigtige, uanset at det går ud over seksualiteten. For andre er seksualiteten så vigtig, at medicinering fravælges med depressive perioder til følge.

At komme videre

Hvis Mette og Tobias kan tale sammen om deres samliv og deres seksualitet ud fra en fælles erkendelse og uden at blive uvenner kan de dele, hvilken betydning seksualiteten har mellem dem. Sandsynligvis vil de nå frem til, at sex er meget mere end samleje og forplantning, og at sex spiller en vigtig rolle for kontakten mellem dem. At sex giver velvære, afslapning, morskab, spænding, bekræfter forholdet som noget særligt, bekræfter deres identitet som voksne og meget mere.

Hvis de ’i fredstid’ kan lære noget om hinanden og bringes til at forstå, på hvilken måde sex har betydning, mindskes risikoen for konflikter som ’hun vil aldrig’ og ’han vil hele tiden’. Måske vil de erkende, at en kærlig omfavnelse ikke er invitation til samleje men et ønske om mere nærhed. Endelig kan de aftale signaler eller ord til hinanden som viser, at ’jeg er åben for invitation i dag’ eller at ’samleje er udelukket, men du må gerne kysse’.

Dette er noget som sexologisk rådgivning kan hjælpe til. Viser det sig, at problemerne er større end de kan løses gennem samarbejde og dialog, kan en konsultation hos lægen om regulering af medicinen komme på tale.

Lægen har flere muligheder:

  • At søge efter et andet præparat, hvor Mette og Tobias skal være opmærksomme på, at skift til et andet præparat kan øge symptomerne i en periode indtil effekten viser sig.
  • At ændre dosis, hvor det kan vise sig, at en beskeden reduktion af dosis kan være tilstrækkeligt til, at lysten vender tilbage. Målet med reguleringen er at finde en nye balance mellem symptomdæmpning og seksuel lyst.
  • At ændre dosis på de dage, hvor Mette og Tobias har tid mulighed for at være sammen, f.eks. i en weekend, hvor deres barn er hos bedsteforældrene.
  • At indføre medicinpauser (’drug holidays’), hvor lægen kan rådgive om, hvordan det gennemføres og om konsekvenserne af at afbryde behandlingen i en kort periode.

Når ændret dosis og indførelse af drug holidays kan have en effekt, bygger det på, at mængden af aktive stoffer skal sænkes til et niveau, hvor lysten til sex vender tilbage. Sænkningen ved dosisreduktion sker, fordi stofferne nedbrydes i kroppen og udskilles.

Når medicineringen ændres, er der altid risiko for, at symptomerne på depressionen vender tilbage med ubehag og evt. angst til følge. Derfor skal regulering af den medicinske behandling ALTID SKE I SAMRÅD MED DEN BEHANDLENDE LÆGE.

Ansvaret for intimiteten i relationen ligger hos den raske

I forhold med depression har den depressive rigeligt at gøre med at klare sig gennem dagen og vejen. Der hviler samtidig et stort ansvar på den raskes skuldre, som skal ’bære’ forholdet, være den stabile og i de depressive perioder føre intimiteten og seksualiteten tilbage i relationen. Det er krævende for begge, på hver sin måde.

Den depressive får omsorg både fra lægen og forhåbentligt fra de pårørende, men partneren skal også have omsorg, og det kan være svært at bede om for ’det er jo ikke mig der er syg’.

Især afvisningerne kan være svære at bære, hvis det undergraver selvværdet og fører til tvivl om retten til at være sig selv med sin lyst til nærhed og lyst til sex. Det kræver vedholdende insisteren og hård hud på sjælen at fastholde sin erotiske lyst, når der i svære perioder ikke synes ændringer i horisonten.

En vigtig del af samtalen mellem de to bliver derfor at finde løsninger ikke alene på en seksualitet, der kan lade sig gøre, men også at finde løsninger – i eller uden for relationen – så den depressive kan være i fred med sin sygdom og den raske kan bære sin vanskelige rolle som pårørende til en depressiv.

Kilder:

1)      http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/depression.htm
2)      http://politiken.dk/magasinet/ECE2192769/reportage-medicinalfirma-jagter-ny-pille-mod-depression-i-technomiljoe/
3)      Leiblum, Sandra R., Principles and Practice of Sex Therapy, 2007, s516
4)      Montejo et al, 2001 i Aars, Hakon, Menns seksualitet, 2011, s206-06

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *