Flirt for begyndere

Kategoriseret under Sex og tagget med , , , , .

For mig har flirt altid været et mysterium, og ofte forbundet med ubehagelighed og præstation. Jeg har altid troet, at det foregik på bestemte måder, som jeg bestemt ikke kunne finde ud af. Min manglende flirt kompetencer har muligvis været påvirket af min ungdoms blufærdighed. At se den anden i øjnene og bevare kontakten har været forbundet med at ’udstille min lyst’, hvilket har været skamfuldt og derfor ubehageligt. Hun må ikke tro, at jeg er sådan én…

Jeg har været så bambi overfor flirt, at jeg ikke har opdaget andre kvinders forsøg på kontakt. Jeg har præsteret at være ved et selskab, hvor min elskede i bilen på vejen hjem gjorde mig opmærksom på en kvinde ved bordet, som råbagte på mig uden jeg opdagede det: Hvad??? Hvad gjorde hun? Det kunne du da godt have sagt…

Flirt har i min tidligere opfattelse været noget, som jeg skulle leve op til, noget som klædte mig af. Jeg er imidlertid blevet klogere. Flirt handler ikke om sære og mystiske ritualer fra en bog jeg aldrig fik læst. Det handler om at undersøge!

Pråsen gik op for mig i en herrediskussion om kvinders erotiske signaler. Vi er tre mænd, der er blevet bedt om at skrive en bog om mænd, kvinder og parforhold, hvor et af kapitlerne kommer til at handle om ’Mænd – og kvinders erotiske signaler’. Jeg vil ikke her løfte sløret for vores konklusioner, men blot nævne, at vi alle tre kan være i tvivl om de erotiske signaler, som kvinder udsender gennem påklædning, makeup, blikke, berøringer og bemærkninger.

Det gik op for mig, at ’flirt er at undersøge om der er bund i den andens erotiske signaler’.

I mange andre sammenhænge, i debatfora, på Facebook og i samtaler, har kvinder gjort opmærksom på, at det er trættende at blive piftet efter på gaden, nedværdigende at høre på bemærkninger om brystvorter a la ’fryser du?’, krænkende at blive taget på og andre – i mine øjne – nedladende former for kontakt.

Det kan jeg egentlig godt forstå. Det må være røvirriterende ikke at kunne være velklædt og lækker i det offentlige rum, uden konstant at skulle være på vagt overfor grænseoverskridende adfærd. Samtidig har mænd og kvinder, der er klædt på til narrestreger, lyst til flirten, kontakten og til at blive set. Vel derfor, at vi dresser up, eller hvad?

Jeg har den måske gammeldags opfattelse, at det stadigvæk – i den heteroseksuelle omgang mellem kønnene – er overladt til manden at tage kontakt og initiativ. Det er således op til mig at følge op på en sirenes lokkende kalden. Skal jeg som Odysseus lade mig binde til masten eller skal jeg hoppe i vandet og svømme ind mod klipperne?

Lad os antage, at jeg er på en cafe eller til et selskab, og der er en kvinde, hvis udseende og signaler vækker min interesse. Hvis jeg vil lære hende nærmere at kende, kan jeg være sikker på at få en kontant afvisning, hvis jeg uden videre tager hende på brysterne eller røven og siger noget popsmart.

Hvis jeg derimod kommenterer det elegante match mellem hendes jeans, netstrømper og højhælede sko og måske går hende lidt på klingen om hendes aktuelle tøjvalg, kunne det nok afstedkomme en mere personlig samtale. Eller nysgerrigt spørger om hendes valg af neglelak og om hun er bekendt med de signaler, som hendes makeup sender.

Det kan også være, at hun bare elsker sine netstrømper og højhælede sko og den knaldrøde neglelak, og så er den ikke længere. Kunsten må være at være interesseret og undersøgende, uden at være intimiderende. Det kan ærgre mig, at jeg først opdager det som halvtredsårig. Tænk, hvis jeg havde lært det som tyve årig…

Flirt gør glad, også selvom du ikke skal have din flirt med i seng.

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *