Han vil bare knalde

Kategoriseret under Sex og tagget med , , , .

Der er en tankevækkende overvejelse gemt i udtalelsen ’han vil bare knalde’. Jeg hører det sjældent den anden vej: ’hun vil bare knalde’, men vil ikke afvise, at det forekommer. Kvinder med stor seksuel appetit har man tidligere håndteret ved at kalde dem ’nymfomaner’. Det er vist ikke pænt ment! I dag skal man bare sige luder til en kvinde, når man(den) ikke kan rumme hendes lyst. Så er hun da banket på plads.

Det hurtige samleje fuld af råt begær kan være skønt – for begge parter, også selvom det måske slutter brat, når han kommer. Jeg har hørt fra mange kvinder, at de længes efter en gang imellem at blive taget hurtigt og voldsomt, hvor glæden er at mærke hans begær, de faste og krævende hænder og hans indtrængen og bevægelser i hende. Men ikke hver gang! Hvis seksualiteten i et forhold er reduceret til udelukkende hans indtrængen og udløsning, er det klart, at hun på et tidspunkt længes efter andet og mere.

Hvad synes du om sætningen ’han bruger hende til sex’? Skal vi sige ’stakkels kvinde’ eller ønske hende tillykke og sige ’hvor er du heldig’?

I lyset af de mange mænd og kvinder, der kun får sporadisk og uengageret sex, og som savner omsorgen, pirringen og opmærksomheden er hun heldig. Han er heldig fordi han kan indtage hende med afsæt i sit eget begær og renset for alle mulige hensyn. ’Jeg mærker lyst, derfor tager jeg dig.’

Selv hvis han bare tager hende og tømmer sig i hende er det vel i orden? Han spurgte ikke engang, sagde veninderne med en gysen…

Hans brug af hendes krop til egen – og fælles – tilfredsstillelse sker naturligvis under forudsætning af, at der er et stort rungende JA til hinanden i forholdet. Dette gælder selvklart for alle forhold. Homo, bi og hetero…

En kommentar til Han vil bare knalde

  1. John skriver:

    Jeg bliver nød til at kommentere denne artikel ud fra mine egne oplevelser, jeg er gift på 9de år med en super dejlig, smuk og sexet kvinde, jeg er meget til at ligge og nusse, mærke liderligheden langsomt tage over, og sådan har det været fra vi mødtes.

    I løbet af de sidste par år er vi kommet lidt fra hinanden, og sex blev til mere pligt end sjov, det resulterede i at vi for nogle måneder siden satte hinanden “fri”.

    Min kone fik hurtigt en elsker, der nøjagtigt fik trykket på de knapper der fik hende op og flyve, og hun fandt ud af at hun manglede at få tilfredsstillet den “indre luder” at blive brugt af manden, og da det skete blev hun desværre lidt mere vild med ham end forventet, og heldigvis for os, valgte vi at fokusere på hinanden igen, og arbejder nu på at lege med denne side også.

    For mig er det meget nyt at skulle bruge hende, være den dominante og krævende, men resultatet er ikke til at tage fejl af det giver min kone en helt anden glød og sex appeal.

    Så jeg tror det er en balancegang mellem det stille og intime og “tag mig” legen hvor det er to forskellige energier.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *