Håndtering af krænkelser og overgreb fra BDSM-oplevelser

Kategoriseret under Kinks &fetish og tagget med , , , , , .

Jeg har mødt flere, først og fremmest single kvinder, der er kommet psykisk og fysisk til skade efter krænkende oplevelser hos dominerende og sadister. Det er oftest kvinder, som har fulgt deres længsler efter pirring, dominans og undergivelse, men som er kommet i kløerne på nogle ufølsomme sadister med for stort ego.

Det går galt, men hvor går man hen, når man chokeret kommer til sig selv oven på en voldsom og grænseoverskridende oplevelse? ’Jeg ville jo selv’, er den første tanke, og så er det svært at gå til lægen med sine blåsorte mærker og bede om hjælp til at bearbejde traumet. ’Jeg gik jo selv derhen’…

Ser de, doktor, jeg er masochist, og jeg er kommet til skade’, eller ’jeg mødte en dominant, som gik langt over stregen og mit selvværd er helt smadret’. Sådan burde det være; at lægen har rum til at møde patienternes mangefarvede seksualitet, men sådan er det nok sjældent. Både fordi lægerne ikke er rustede til at favne seksualitetens mange facetter og fordi patienterne er tvivlende og måske skamfulde.

Længslen efter dominans, at slippe kontrollen og følge med, at stå til rådighed og lade sig bruge er ganske udbredt. En svensk undersøgelse ’Sex i Sverige’ fra 1996 tyder på, at nogle procent af befolkningen har den længsel*. Den form for seksualitet kan i tryghed udvikles i et fast forhold, men hvis man er single og længes, og i SM klubber eller på nettet får kontakt med ’kvalificerede piskesvingere’ er man meget udsat.

Grænseløse miljøer tiltrækker grænseløse mennesker og der findes desværre, hvad jeg kalder ’SM-tosser’. Det er sadister med for store egoer, som ikke har den fornødne opmærksomhed, indlevelse og respekt for novicen, og som kører deres helt eget trip. De er hamrende farlige. De er ofte dygtige i deres metier, de kender teknikkerne til både fysisk og psykisk magtudøvelse, og med deres styrke og grej kan de både forvolde fysisk skade og komme ind i personligheden hos den undergivne, som i sagens natur lægger sig helt åben.

Når du har lagt dine forsvar og træder ind i det rum, som du længes efter, så er du helt blød og sårbar. Den dominantes ord snor sig ind i hjernen, og i form af nedsættende og ydmygende bemærkninger kan ordene gøre stor skade.

Nogle submissive kommer i den eftertragtede tilstand, som i miljøet kaldes subspace. De ’går i sub’, hvilket er en slags trance eller hypnotisk tilstand, hvor kroppens og sindets reaktioner er påvirkede. Som i trance er der ikke noget filter, og hvis den dominante/sadisten bliver nedladende eller ondskabsfuld, kan de mange nedsættende ord om udseende og egenskaber undergrave eller helt ødelægge selvværdet. Nogle tænder på ydmygelser og skal spyttes på og hånes, men det er en anden historie.

I min forstand skal den dominante tage vare på den submissive, og hvis ikke det sker, hvis den dominante følger sine egne forestillinger om styrke og perfektion eller måske er drevet af had, kan den dominante gøre voldsom skade på den, som i tillid har lagt sit forsvar.

Når jeg overfor klienter med sådanne oplevelser i bagagen fortæller, at de har været udsat for et overgreb, at de er blevet krænkede, er det ofte en stor lettelse. Det er det første skridt i samtalen. Det næste er at samle op på de mange oplevelser og følelser, der har været knyttet til oplevelsen, for i sidste ende at være med til at genopbygge selvværdet og troen på sig selv.

Hvis du har haft sådanne grænseoverskridende oplevelser eller kender nogen, er du velkommen til at kontakte mig med henblik på et samtaleforløb.

Mvh

Michael Loua

*Tal fra undersøgelsen viser ’at 3 procent af disse havde tændt seksuelt på at fantasere om at tilføje andre smerte eller selv få tilført smerte. 2 procent blev ophidsede af seksuelle fantasier om at anvende vold. Rituelle sexlege med dominans og underkastelse kunne 8 procent af kvinderne og 13 procent af mændene tænke sig at deltage i’.
(Kilde: Pervers – om sex utöver det vanlige, Bäsen, A, og Långström, N, Bokforlaget DN, 2006, s.152, i min oversættelse)

2 kommentarer til Håndtering af krænkelser og overgreb fra BDSM-oplevelser

  1. Steen Schapiro skriver:

    Åbenhed kan altid skabe sår.

    Fedt at du tager emnet op, men du beskriver det i din tekst udelukkende som den dominantes problem, ansvar, skyld og effekt. Reelt er det dog mere komplekst – og den tilsyneladende passive/submissive bidrager selv aktivt til forløbet. Måske med uafklarethed, skjulte komplekser og sår, uansvarlighed i det man beder om/sætter igang over for sig selv og dermed overfor den dominante, osv osv.

    Hvis du ser på BDSM som en rejse for to eller flere parter, med polariserede energier, falder det naturligt at begge er medvirkende, medansvarlige – og at begge parter kan blive sårede.

    Den dominante kan f.eks. ende med at være såret/overskredet, mens den passive kan være fuldt tilfreds …

    Du tegner også et billede af, at det primært er sub-kvinder der bliver såret af dominerende mænd (og dermed implicit at sådan er kønnene oftest), men det er langtfra den generelle sandhed. Dog er der måske færre sub-mænd som taler om deres oplevelser ved at blive domineret af kvinder – for slet ikke at begynde på homo, bi, trans, queer osv.
    Mvh
    Steen Schapiro

    • Michael skriver:

      Det er kompliceret, og ja, teksten bliver unuanceret ift køn, seksuel orientering, trans, bi, queer etc, men jeg har valgt at lade mig inspirere af en række kvinder, der stereotypt har været i D/s forhold til mænd.
      I debatten på Facebook og Scor i kølvandet af mit blogindlæg er det blevet diskuteret, hvem der er den ‘mest’ grænseoverskridende:
      Er det den submissives ønsker, der driver den Dominante, eller er det den Dominantes lyster, der driver den submissive til at undergive sig? Det er nok et samspil mellem de to eller tre eller fire eller hvor mange der indgår i spillet.
      I sagens natur må den Dominante påtage sig ansvaret for set-up’et, udviklingen og de forløste følelser/reaktioner, da den submissive netop – eller måske – længes efter at slippe for kontrol og ansvar. Den submissive må tage ansvaret for at sige til eller fra. Gennem stopord, håndtegn eller forudgående dialog om soft og hard limits.
      Den Dominante er i mine øjne suverænt ansvarlig for hvad der foregår når legen går igang, og skal derfor være i stand til at rumme både den submissives og egne reaktioner. Den Dominante skal været ankeret, forbindelsen til jorden. Det kræver empati og selvindsigt. Min pointe med blogindlægget er, at der findes Doms, som rives med af spillet og magten og lader egne indfald gå forud for den submissives længsel, frem for at lade egne lyster være lokomotiv. Pyyyh, det er indviklet…
      Hvis den Dominante bare jokker sin magt og sine lyster igennem kan det være skadeligt for den submissive, som er helt uden forsvar. Hvis den submissive er krævende, og den Dominante ’slipper jordforbindelsen’ og bare følger efter, så kan spillet ligeledes blive krænkende, nedbrydende og vævsødelæggende.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *