Hvordan får jeg det sagt?

Kategoriseret under Kinks &fetish og tagget med , , , , , , , , , , , .

Uden at kende omfanget i Danmark af BDSM, en forkortelse for Bondage, Dominans og Sadomasochisme, vil jeg antage, at BDSM-interesser er den mest ønskede udvidelse af vores sexliv. Den store udbredelse af bogen ’Fifty Shades of Grey’ kunne tale for dette.

En svensk undersøgelse fra 1996 blandt 2.450 repræsentativt udvalgte mænd og kvinder i alderen 18-60 år viser (min oversættelse), at 3 procent kvinder og mænd tænder på fantasier om tilføre eller modtage smerte, 2 procent tænder på fantasier om vold og at 8 procent af kvinderne og 13 procent af mændene kunne tænke sig at være med i rituelle sexlege med dominans og underkastelse.*

I dette indlæg vil jeg skrive om opdagelsen af lyst til anderledes sex, og om hvordan vi håndterer opdagelserne i forhold til den elskede.

Tændingen på BDSM begynder ofte med uklare erindringer om fangelege eller drømme om at blive bundet. Vi kan også have haft tilfældige oplevelser med klask i numsen eller fastholdelse, som har igangsat vores drømme. ’Det var spændende’ og tankerne vender hele tiden tilbage og kredser om den pirrende lyst.

Nogle fantasier kan være ganske voldsomme. Uanset fantasiernes styrke begynder BDSM for de fleste ret varsomt. Kun de færreste kaster sig direkte ud i de mere voldsomme former for sex med nåle og elektricitet, langvarig piskning og ophængning, selvom disse former for pirring også forekommer i BDSM-miljøet.

Hvordan kommer vi ind? Hvor findes indgangen til BDSM-universet? Hvad stiller vi op, når og hvis vi opdager BDSM-lyster hos os selv eller hos den elskede?

Hvordan kommer vi tættere på det pirrende, det hemmelige og måske forbudte? Internettet giver jo føde til alle slags fantasier og kan give dig et fingerpeg om dine lyster. Hvad er det du hele tiden vender tilbage til, når du surfer pornosites?

Når du har erkendt dine lyster og kan sige ’ja, jeg tænder på mere voldsom sex’, er den næste overvejelse, om og hvordan du skal sige det. For eksempel til din elskede, hvis du er i et forhold.

Tør jeg sige det? Hvad hvis jeg bliver afvist? En ting er at erkende sine seksuelle lyster for sig selv, men når vi siger dem højt, så fanger bordet. Så er de ude af fantasiernes lukkede verden. Tror vi… Med et bliver du til sådan én, der tænder på seksuel voldsomhed – i handling eller rettet mod dig selv – og det griber jo ind i vores selvopfattelse. Særligt hvis vi til hverdag er sådan nogle pæne og ordentlige mennesker.

Første skridt på den seksuelle udviklingsrejse er selverkendelsen: at turde stå ved sine lyster, for sig selv eller overfor andre, f.eks. partneren. Næste skridt er overvejelsen: skal det blive i mine fantasiers verden eller skal jeg udleve mine lyster? Nogle fantasier er jo så voldsomme, at de ikke skal slippes ud!

Hvis du beslutter at forfølge dine drømme må du beslutte, om din elskede skal indvies og skal kende dine nye sider, eller om du vil udleve dine seksuelle fantasier i andre sammenhænge.

Hvis du har sadomasochistiske fantasier findes der jo talrige klubber og mødesteder med egnede lokaler og alt det grej, der kan være svært at have hjemme. SM-klubber kan også være praktiske mødesteder, hvis man har børn, fordi BDSM både kræver plads og kan være ret støjende.

Hvis du beslutter, at din elskede skal kende dine interesser for BDSM og kende dig for disse sider også, står du foran nogle vigtige samtaler. Hvordan får du taget hul på snakken? Samtalen kan begynde således:

’Min elskede, der er noget du skal vide om mig. Det er svært at fortælle om, fordi jeg både er usikker og skamfuld, men som du skal kende, fordi du skal kende hele mig, og som jeg allerhelst vil dele med dig…
Jeg kan godt lide… eller ’jeg har fået lyst til…’

Når ordene har sluppet dine læber, er det rigtigt spændende, hvordan din elskede reagerer. Ideelt møder din elskede dig med begejstring og siger ’neiii, hvor er jeg glad for at vide det, fordi jeg har faktisk selv de samme lyster’. I værste fald beskylder din elskede dig for at være dybt pervers, knalder dig en lussing og skrider.

Reaktionen vil nok være et sted der imellem, for naturligvis bliver din elskede overrasket eller chokeret over at kende en ny og hidtil ukendt side af dig – og bliver måske bange for konsekvenserne.

En sådan samtale tager tid, og kræver overskud, så valg af tidspunktet er vigtigt. Det er ikke en samtale der begynder med ‘forresten…’ i bilen på vej til arbejde.

Når du vælger at lukke op for posen og indvie din elskede i nye, private lag af din personlighed har du jo et kæmpe forspring. Du har tænkt længe forinden. Din elskede er uforberedt. Vis respekt for dette, og undgå at diskutere din elskedes reaktioner. Hold fast i, at det er vigtigt for dig, og bed om mere tid til at snakke.

Hvis vi først har mødt vores egen seksualitet, så er det jo sådan, at det er. ’Jeg tænder på smæk eller jeg tænder på at blive bundet eller jeg tænder på at slå, og sådan er det med mig for øjeblikket’. ’Det er nyt for mig, eller det har længe været sådan, og jeg ved ikke hvor det ender’. Det er pirrende og skræmmende på samme tid. For begge!

Selvbilledet revner. Hvad er jeg for én, som har lyst til at blive bundet til sengen og få smæk? Ude i virkeligheden har jeg tjek på tingene, men i mine fantasier har jeg lyst til at blive brugt. Hvad er jeg for én, som får seksuelle lyster af at have magt? Ude i virkeligheden er jeg sådan en pæn én. Det kan være svært at rumme sådanne modsætninger.

For partneren er det mindst ligeså svært. Dels at rumme et nyt indtryk af den elskede, dels at skulle finde ud af, om man har plads i den elskedes nye seksualitet. ’Jamen, jeg troede jo… Kan jeg leve op til det, som min elskede ønsker? Jeg ved jo ikke noget om det der BDSM, så det gør mig usikker’.

Nogle brevkasser råder til for eksempel at købe nogle håndjern og tage dem frem en aften, og på den måde præsentere den elskede for tanken ’at der er noget mere’.

Jeg vil altid anbefale samtale frem for manipulation, for uanset den legende præsentation af håndjern og slagredskaber, vil den elskedes spørgsmål altid stå tilbage: ’Hvad er nu det for noget?’

Vi slipper nok ikke for at fortælle!

*Kilde: Pervers? s152, Bokförlaget DN, 2006

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *