Konflikt og forsoning

Kategoriseret under Ulyst og tagget med , , , , , .

De fleste får problemer med seksualiteten, når der er konflikt. Seksualitet og nærhed kan være et mål for temperaturen i forholdet: Når seksualiteten forsvinder står termometeret på minus.

Problemerne med manglende sexlyst findes ofte i relationen. Derfor må vi undersøge parforholdets uløste konflikter i forbindelse med rådgivning om manglende lyst. Vi skal ind og kigge på det, som giver afstand og som blokerer for den intimitet, der gør sex muligt: Vreden, svigtene, ydmygelserne, ligegyldigheden, kulden, hadet og foragten.

Det forekommer, at sårene er så dybe og så gamle, at de kun vanskeligt kan heles, men i de fleste tilfælde er der håb. Alene henvendelsen til sexologisk rådgivning er jo et udtryk for vilje til forandring.

Når jeg sammen med personen eller parret stikker hænderne i forholdets skraldespand giver det snavs på fingrene, men målet er jo at finde perlerne på bunden, at genfinde styrken og ressourcerne, viljen og kreativiteten. Vi kan jo ikke gøre for de oplevelser, som har givet ar på sjælen og som betyder, at vi nogle gange reagerer underligt. At vi er blevet mobbet i skolen, svigtede, har været udsat for vold eller overgreb eller har oplevet misbrug eller andet svært traumatiserende.

De opsparede følelser kan også skyldes, at vores partner, der i øvrigt er sød og rar, på en række områder er en klaphat, der svigter aftaler og undgår opgaver og derfor fremkalder vrede og irritation.

Jeg undrer mig hyppigt over, hvordan vi finder forsoning: Hvordan forsones vrede, og hvordan forsones det tillidsbrud, som opstår i kølvandet på f.eks. utroskab? Hvordan får vi følelsernes kvælertag til at slippe, så vi får fred og igen kan række ud?

Dette har filosoffer og skriftkloge beskæftiget sig med gennem årtusinder, psykologer gennem det seneste århundrede. Jeg bilder mig ikke ind at have et endegyldigt svar, men jeg tror, at viljen til nærhed og troen på den anden, og dermed modet til at sætte den anden forrest, er en farbar vej.

Når din elskede bliver vred er det jo ikke (nødvendigvis) et ønske om at jorde og fornedre, men fordi noget betydningsfuldt er hændt. Det er ikke uden omkostninger at invitere til konflikt. Du og din partner ved godt, at der er ballade, når I skal tale om oprydning, bleer, børneafhentning, din fritid med vennerne og familiebesøg.

Vi skal ikke lytte efter ordene. Det er bare damp, der bliver lukket ud. Vi skal lede efter og forstå betydningen. Hvad er det, der er så vigtigt for min elskede, og som jeg endnu ikke har forstået?

Hvis vi kan glemme os selv og tage mod slagene, hvis vi kan stille op til vreden eller afmagten og blot LYTTE til den elskedes fortvivlelse, så er vi kommet langt. Hvis vi kan se verden gennem den elskedes øjne og forstå smerten, der ligger bag svigt og vrede, så er forsoningen på vej. Når dragen hvæser og sprøjter ild, kan det være forløsende at sige ’Kom her’, stå fast og være et bolværk. Nogle gange går det galt, men der gives point for den gode vilje.

Et af mit voksenlivs vigtigste erfaringer handler om håndtering af vrede. Hvor jeg førhen blev kold som en istap og – til stor gene for mine omgivelser – gik flere dage i frysekælderen, kom forløsningen gennem kærlighed. På dørtrinnet til en konflikt indså jeg, at mit største ønske var at være tæt på min elskede. Hvis jeg var kold og afvisende kunne jeg ikke komme nær, for hvem vil være sammen med en knarvorn? Jeg måtte altså holde op med at være knarvorn, og det gjorde jeg så, og har ikke været det siden. Reaktionsmønsteret er mit, og det kan man analysere længe på, men jeg kan love jer, at der var ensomt og smertefuldt i mit selvvalgte fængsel.

Mønsteret er i øvrigt genkendeligt hos mange. Gestaltterapeuter mener bl.a., at bag den meste vrede gemmer sig et udækket behov. Dette er dog stadig en intellektuel forklaring. Vi skal ind og mærke længslen og den smertefulde frygt for afvisning, førend vi tør kaste os hovedkulds i løvens gab og med troen på den anden mærke, at vi lander blødt.

Det var kærligheden, der overvandt et 45 år gammelt mønster, som har kostet tusinde af kroner hos terapeuter og i udviklingsgrupper. Nøglen til frysehuset er kastet i havet, og når de velkendte følelser af krænkelse opstår, er kulden ikke længere en udvej. I stedet for at reagere på en mis-tro, må vi først undersøge, hvad den anden mener*.

Dette er i mine øjne styrken ved kærligheden. Det er styrken i det JA, vi engang har sagt og styrken ved at tro. Hvis vi tør tro på den anden og lytte uden fordømmelse, frem for at mistro hinandens ord og motiver, så er vi kommet langt i vores forsoning. Megen rådgivning og terapi handler derfor om at lære at lytte og lære at tro på hinanden.

Gevinsten ved forsoning er sjælefred og at finde et sted i denne urolige verden, hvor vi kan være os selv. Sådan tænker jeg for tiden. Hvordan tænker du?

/M

* Dette er ikke alene gældende i kærlighedsrelationer, men gælder i alle relationer; mellem søskende, forældre og børn, mellem venner, kolleger osv.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *