Langt fra ligestilling

Kategoriseret under Kinks &fetish og tagget med , , , , , , , .

Dette indlæg handler om seksuel ligestilling og seksuel forkælelse, om retten til sex og jeg kommer også en tur omkring købesex.

Inspirationen kommer fra et par, hvor manden længe har haft lyst en omgang smæk og hvor kvinden har arrangeret et set-up, hvor han kan få varmet sine balder. Hvorfor hun ikke selv griber læderpisken, ved jeg ikke.

I de seksuelle subkulturer, på datingsider og på erotiske blogs er der masser af kvinder, der udtrykker ønske om samvær med forkælelse, massage, kys, kærtegn og sex, også hård sex, af mænd, som ’forstår at tage en kvinde og give hende nydelse’. Kvinderne er gode til at formulere deres seksuelle ønsker og forventninger. Kvinderne i bemeldte fora modsvares af mænd, som nyder at tage (fat) og som tændes ved at se og mærke kvindens nydelse. Så langt så godt. Regnskabet balancerer.

Der eksisterer dog en seksuel ulighed, der rammer især de mænd, der er bevidste om deres seksuelle ønsker og behov, og hvor behovene sætter manden i en passiv, modtagende rolle. Det gælder mænd, der uden at være submissive (underkastede) og søger en domina, en gang imellem tænder på blindfold og fiksering, smæk, bondage eller andre former for sex, hvor han kan læne sig tilbage og med fuld opmærksomhed nyde berøring, pirring, udfordring og seksuel tvang.

Med mindre kvinden tænder på mandens nydelse og tænder på at undersøge hans krop og hans reaktioner, eller tænder på at pirre, lokke og udfordre ham, og er parat til at træde ud af egne behov for forkælelse, falder begge parter ofte tilbage i de vante positioner, hvor det er ham der tager og hende der bliver taget.

For at imødekomme hans ønsker skal begge parter lade sig udfordre ved at indtage nye positioner. Hun skal være den initiativrige, fantasifulde og styrende, og han skal vove at slippe ansvaret og lade sig føre. Det kræver vilje, beslutsomhed og mod hos begge.

Parret i eksemplet ovenfor har erkendt deres vante positioner og handler anderledes – ved at indgå i et seksuelt set-up – for at give ham, det som han drømmer om.

For manden, der sagtens kan finde ud af at ’tage’, men som også har ønsker om at blive seksuelt forkælet, er problemet følgende: Det han ikke kan tage selv, må han bede om.

Manden kan bede om at få smæk, men hvis ikke kvinden er indstillet på dette, er han på spanden. Man kan ikke ’tage’ eller forlange smæk, man kan ikke ’tage’ blindfold, bondage eller dominans. Man kan kun ønske, og hvis ikke ønskerne bliver hørt og imødekommet, vil det opleves som en afvisning,

Hans tilfredsstillelse kræver, at hans partner er lydhør og parat/kreativ nok, til at imødekomme hans seksuelle ønsker.

Dette fører indlægget over i købesex, for alternativt må han betale sig fra tilfredsstillelsen af sine behov og benytte købesex. Her kan han uden undrende spørgsmål betale for tilfredsstillelsen af sine seksuelle ønsker. I ligestillingens navn vil jeg nævne, at også kvinder med særlige seksuelle ønsker, går til mandlige sexarbejdere eller i swingerklubber for at få deres behov dækket. Se også anmeldelsen af den aktuelle østrigske film Paradis: Kærlighed, der handler om europæiske kvinder ‘Sugar Moms’, der drager til Afrika for at købe sex.

Ansvaret for at mænd i heteroseksuelle parforhold køber sex hos kvinder bliver derved og væsentligt placeret hos kvinderne i samme parforhold, som ikke kan eller vil imødekomme mandens ønsker.

Bortset fra singler, som opsøger sexarbejdere for at få sex og bortset fra de, som nyder sex mod betaling, så er ansvaret for sexarbejdets eksistens placeret lige midt i parforholdet, hvis man ikke vil lytte på hinandens præferencer og behov eller hvis man ikke vil komme sin elskede i møde på seksualiteten.

Når jeg i forskellige sammenhænge har blandet mig i den sexual- eller kønspolitiske debat om bl.a. købesex er et af argumenterne for kriminalisering af sexkøb, at sex ikke er en ret. ’Man har ikke ret til sex’, eller ’mænd har ikke ret til sex’. ’De må styre sig’, siger kvinderne og mændene siger at ’vi må kontrollere lysten’.

Jeg ved ikke hvor retstænkningen er opstået, men jeg synes, at det er noget værre vås! Påstanden lyder, at selvom manden (eller kvinden for den sags skyld) har lyst til sex, så har han (eller hun) ikke ret til at få sine behov dækket. Retten til sex er skrevet ud af forholdet. Det kan sidestilles med, at du ikke har ret til søvn eller ikke har ret til fritid. Hvorfor er det netop sex, som vi ikke har ret til?

Jeg er med på, at vi ikke kan kræve sex hos den anden, hvis partneren ikke kan eller ikke har lyst. Så bliver sex et overgreb, og overgreb er skadelige – og forbudte i øvrigt! Det hedder voldtægt.

Hvis seksualiteten mangler i et forhold er det forholdets problem. Ansvaret kan ikke placeres som et problem hos enten den ustyrlige mand eller den frigide kvinde eller hos træmanden overfor den nymfomane kvinde. Seksualiteten er et fælles anliggende og må finde veje og udveje i fælles forståelse.

Hvis de elskende har fundet hinanden blandt andet på en fælles seksualitet, som jeg, fraset perioder med graviditet, barsel, overarbejde eller sygdom, tror er en ret konstant størrelse, så vil der altid være mulighed for at skabe lige vilkår for begges seksualitet ved at dele byrderne og opgaverne. Hvis den ene er mast af træthed og den anden sprudler af lyst er der jo noget galt i relationen. Manglende sex bliver symptomet på ubalancen.

Jeg kan forstå behovet for at holde sex eller partneren fra livet, hvor retsargumentet bringes i spil: ’Du har ikke ret til sex med mig, din idiot’, men jeg forstår ikke, hvorfor sex som en livsytring gøres til et spørgsmål om ret. I islam har kvinden mulighed for at søge skilsmisse, hvis hun ikke bliver seksuelt tilfredsstillet. Kvinden – og manden – har her ret til sex i ægteskabet.

Jeg må afvise sammenblandingen af sex og ret med begrundelsen, at sex, her forstået som intimitet, nærvær og kropskontakt er et menneskeligt behov på lige fod med at spise og drikke. Nej, du dør ikke, hvis ikke du får sex, men du bliver fandeneme mærkelig!

Jeg har spurgt en række kvinder, hvad der sker og hvordan de reagerer, når de i perioder ikke får sex eller ikke får sex nok, eller nok sex af den slags de tænder på. De fleste svarer, at de påvirkes og bliver pirrelige, aggressive, nærtagende, gnavne, triste’. Mænd bliver ’tykke bag ørerne’, hvad end dette så dækker over, men det er helt sikkert ikke rart at have det sådan.

Seksualiteten i et forhold er et fælles anliggende, som kræver viden om hinanden og forhandling gennem åben og fordomsfri dialog. Hvad har du lyst til og hvad har jeg lyst til, og hvordan får vi det til at fungere? Hvis ikke vi vil komme hinanden i møde på seksualiteten er der risiko for at vi sender hinanden ud i udenomsægteskabelige arrangementer eller købesex.

Jeres mod, jeres vilje, jeres valg!

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *