Mere sex i medierne tak

Kategoriseret under Sex og tagget med , , , , , .

Dagbladet Politiken bringer i dag den 16. september min kommentar til mængden af sex og kønspolitik i medierne:

I en kommentar om sex (Pol. 12/9) fremsætter kok og journalist Lars Henrik Lundsgaard det muntre forslag at omdøbe vores avis til ’Pul etikken’. LHL er pikeret over mængden af artikler om kvinders seksualitet. Jeg mener modsat, at vi skal have mere! At oplysning, saglighed og debat om sex skal afløse lummerhed og mørke. Politikens artikelserie om sexarbejdere var modig og gav et tiltrængt kig i et lukket miljø. Debatten op til artiklerne var forpestet af forudindtagede holdninger og faktuelle fejl.
Sex er meget mere end lagengymnastik, og når jeg tænker på hatecrime, overgreb, seksuelt overførte sygdomme blandt unge, den totalt manglende viden om ældres seksualitet, sundhedssektorens manglende kompetencer og mod til at bringe emnet på bane for patienter og pårørende, kønsroller og ligestilling og ikke mindst den enorme vrede mellem forsmåede mænd og kvinder i artikler, kommentarer og chatfora, så er der i særdeleshed brug for flere ord om seksualitet og hvad deraf følger. Jeg forlænger gerne mit abonnement.

Michael Loua
Sexologisk rådgiver

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *