Parudviklingssamtaler – PUS

Kategoriseret under Fantasier og tagget med , , , .

Mange har fra deres arbejdsliv været indkaldt til den årlige MUS, medarbejderudviklingssamtale. I det forpligtende parforhold kan man på samme afholde PUS, parudviklingssamtaler, med hinanden.

I mit forrige blogindlæg om udvikling af seksualiteten foreslog jeg at tage hul på samtalerne om de seksuelle drømme og fantasier, fordi de hengemte drømme indeholder et enormt udviklingspotentiale. Ved at tale med hinanden om de seksuelle fantasier er det muligt at komme i fornyet kontakt med de dele af seksualiteten, der blev lagt til side, da forholdet blev etableret. Gennem udforskning af seksualiteten kan man komme tættere på sig selv og på den anden.

Forud for de intime samtaler må parterne dog først blive enige om, hvorvidt begge vil lukke op for godteposen og om begge vil investere i en udvikling af forholdet. Udviklingen kuldsejler, hvis det er kun den enes projekt. De skal derfor indgå en aftale. Begge skal give håndslag på, at de nu vil prøve at sætte ord på seksualiteten og undersøge, hvad der sker, når de gemte fantasier, drømme og ønsker kommer frem i det fælles.

Aftalen skal tidssættes. Det skal beskrives, hvor lang tid I vil bruge på at kigge ind i seksualiteten. Det gør man jo også med projekter ude i erhvervslivet. Hvorfor skal det være anderledes og mindre professionelt i privatlivet?

Også ressourcerne skal beskrives. Hvor megen tid vil I investere? Det duer ikke med en halv time hver anden søndag. Det er en investering i parforholdet og i fremtiden og skal tages lige så seriøst som andre store forandringer i livet, fx at flytte bopæl eller skifte job.

Der skal også være enighed om reglerne: Det, som kommer frem, er sagt i fortrolighed. Det er helt uacceptabelt at dele sin viden med andre eller at bruge sin viden i en senere konflikt. At misbruge sin partners tillid er skurkagtigt!

Det kan være fint at aftale en model, hvor de to parter skiftes til at fortælle og til at lytte. Begge dele kan være svært! Det kan være svært at sætte ord på sine erotiske fantasier, men det kan være ligeså svært at høre på den andens fantasier, fordi de måske rokker ved alle gamle forestillinger. Der skal være fred både til at tale og til at lytte.

Det er sikkert og vist, at fortællelysten forsvinder og drukner i skamfuldhedens hav, hvis en erotisk drøm bliver mødt med ord om, at det er klamt, ulækkert eller perverst. Hvis din partners erotiske drømme vækker afsky, handler det først og fremmest om dig. Det bedste du kan gøre, er at blive opmærksom på dine egne vanskeligheder, måske endda skrive dem ned på en lap papir undervejs. Dem kan I tale om efterfølgende, og husk samtidig, at dine vanskeligheder også er OK. Jo mere du kan lade den anden fortælle uforstyrret inden for det aftalte tidsrum, jo bedre.

Overvejelser til en samarbejdsaftale

Først det helt enkle spørgsmål, som I må stille hinanden: Skal vi gøre det? Derpå skal der træffes en beslutning om, hvor lang tid udviklingsrejsen skal have.

Jeg foreslår i første omgang en periode, der strækker sig over 2-3 måneder, hvor begge skal være parate til at afsætte tid til at fortælle og til at lytte, tid til at møde den anden og til selv at træde frem. Lyder det krævende? Den tid kan hurtigt gå, fordi der er så mange afbrydelser fra den praktiske hverdag undervejs.

Jeg foreslår endvidere, at I afsætter tid mindst to gange om ugen, hvor I uforstyrret kan gå på besøg i hinandens fantasiverdener. Hvis I får hul på samtalerne og får etableret den nødvendige tillid til hinanden, så tror jeg, at det bliver langt mere end to gange om ugen. Det er bedre end at se TV!

Hvad stiller I op, når det bliver svært?

Jeg foreslår, at I finder et pausesignal, som I kan vise hinanden. Det kan være håndtegn, time-out, det gule og det røde kort eller bestemte ord, der viser, at I har brug for en pause. Der er ingen særlig belønning for marathonlange samtaler. Struktur på samtalen kan være en stor hjælp. I kan også bruge tallene på en skala fra et til ti, som angiver, hvor svært det har været at fortælle og hvor svært det har været at lytte. Det giver en god fornemmelse af, hvor du selv og den anden er. Tal og pausesignaler skal respekteres.

Respekt for hinanden

Det kan godt være, at alle fantasier skal frem, men ikke nødvendigvis og slet ikke på én gang. Det kan være meget overvældende. Begynd i det små og start med en ad gangen. Giv fantasien plads, undersøg den og vær god ved den. Fantasien er en del af personligheden, som har levet i skjul og som lige skal vænne sig til lyset. Generthed og blufærdighed er stærke modkræfter, som har haft deres plads gennem mange år, og som blev grundlagt med god ret.

Nogle fantasier har det måske bedst med at forblive private. Jeg er selv en stor tilhænger af åbenhed i mit private liv, men accepterer, at der kan være andre måder. I de intime samtaler skal der være plads til at smide privat-kortet, og dermed vise, at et emne lige nu er for følsomt at tale om. Det kan jo være, at det kommer senere…

Til slut bør I minde hinanden om, at I hidtil har klaret rigtig mange ting sammen, og at samtalerne om jeres private seksualitet tjener til at udvikle jeres fællesskab – ikke at pille det fra hinanden. De fleste forskelligheder kan håndteres, og vil styrke både den enkelte og forholdet sammen.

Samtaler om seksuelle fantasier kan være vanskelige og kan i perioder strække rummeligheden til det yderste, men med respekt for den andens egenart kan samtalerne åbne for nye dimensioner af et forhold og kan – måske lige om hjørnet – give mere frihed til at være sig selv.

/Michael Loua

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *