Pikbilleder, fordomme og strategisk kommunikation

Kategoriseret under Fantasier og tagget med , , , , , , .

Der gættes fantasifuldt om motiverne, når en kendt person forlader sin toppost, fordi han elektronisk har sendt et billedet af en erigeret penis. Den måske åbenlyse forståelse kommer ikke frem, fordi fordommene er så massive.

Det har givet et del opmærksomhed, at TV2s tidligere nyhedschef Michael Dyrby med øjeblikkelig varsel er fratrådt sin stilling. Han oplyser, at han har sendt ’kompromitterende materiale’, og at hans manglende dømmekraft i sagen ikke er forenelig med posten som leder. Det er en saftig historie der indeholder både sex og kendte personer.

I kølvandet på begivenheden er der gættet en del på Dyrbys motiv til at sende et pikbillede og på mænds motiver til at vise penis frem. Ugebladet Femina er med på noderne, og i en artikel fra den 12. november ’Derfor synes mænd, det er frækt at sende pikbilleder’, udtaler kønsforskeren Christian Groes sig om penis som symbol på magt, mænds behov for kvindens anerkendelse af hans kønsorgan, og at mænd hyppigere end kvinder mister dømmekraften.

Jeg undrer mig over, at de mange gætterier om mænds bavian- og blotteradfærd mv. er så langt fra det åbenlyse: at billedet kan være sendt i en ophedet korrespondance eller chat. Billedet skal ikke nødvendigvis tillægges gustne motiver.

Jeg har ikke set billederne af Dyrbys penis, og jeg kender ikke til sammenhængen, hvor billedet er sendt, men kunne man forestille sig, at der i en sms-korrespondance eller i en erotisk chat sker følgende:

Han skriver: du er så fræk, jeg har lyst til at gøre noget meget uartigt ved dig
Hun skriver: uh, det kunne jeg godt trænge til
Han skriver: jeg bliver tændt, bare ved tanken
Hun skriver: vis mig det!
Han tager et foto og sender det…

Pikbilleder og fordomme

I en efterfølgende Facebookdebat om ex-direktørens dickpics er der faldet følgende udtalelser:

Kvinde: Mænd, der tænder på at blotte sig, er jo ikke et nymodens fænomen. De digitale fremskridt gør det bare muligt for dem at flashe deres diller for langt flere end ved at åbne trenchcoaten nede i den lokale park.

Kvinde: Pikbilleder er ligesom når katten viser dig, den mus den lige har dræbt. “Jeg kan godt se at du er stolt af den, men jeg har ikke brug for, at du stikker den lige op i hovedet på mig”

Kvinde: Det er ikke kvinder der tænder på det, det er mænd

Kvinde: Vi har lige haft en livlig middag med børn og svigerbørn. Ingen vil vedkende sig at de tænder på billeder af private dele. Alle mener, at der må stikke mere under.

Artiklen i Femina om direktørens pikbillede og den unuancerede debat afslører med sørgelighed, hvilket efterhånden forskruet syn der findes om sex – og om mænd, for den sags skyld. Pikbilleder er exhibitionisme (som er en sygelig seksuel afvigelse), og mænd vil demonstrere magt, misbruge deres magtposition og et af magtmidlerne er at sende et pikbillede. Der gættes på livet løs ud fra mere eller mindre kvalificerede antagelser (læs: fordomme). Manden fremstilles som krænker, men måske ligger det åbenlyse svar lige for. Vi ser det bare ikke!

Også når det gælder at sende eller vise et pikbillede findes en intention bag handlingen. Med et lån fra kommunikationsverdenen er der tale om ’strategisk kommunikation’, hvor en afsender ønsker at påvirke en modtager. Det sker ikke ud af den blå luft, for først skal billedet tages og så skal det sendes. Det tager tid alt sammen.

Ingen sender eller viser et pikbillede, uden at der er gjort tanker om handlingen. Dertil er handlingen for grænseoverskridende. Handlingen kan være et ønske om at demonstrere magt, som Feminas ekspert og kvinderne i Facebook debatten foreslår, men jeg finder forklaringen spekulativ.

Lige så vel som at demonstrere magt kan motivet bag billedet af hr. Dyrbys penis være seksuel lyst og liderlighed, og fred være med det!

Risikoen forbundet med at lægge et kompromitterende billede i cyberspace – særligt når man er en prominent person – og risikoen for offentlig udstilling, afpresning mv. er imidlertid høj, så det er OK at han træder tilbage med manglende dømmekraft som begrundelse.

I lukkede chat- og datingfora er der i øvrigt udbredt fremvisning af dick-pics, men der findes faktisk også en del clit-pics (kussebilleder). Det er ikke kun mænd, men også kvinder, der ud fra deres intentioner, fremviser deres herligheder.

Fra kvinder, jeg talt med om pikbilleder, ved jeg, at der findes en del kvinder, som tænder erotisk på pikbilleder. De fleste kvinder fortæller dog, at de hellere vil se billeder af mænds hænder, muskuløse underarme, sixpacks og øjne/ansigt frem for at få en erigeret penis lige i synet. De fleste kvinder, jeg har talt med, står af på den slags billeder, hvilket mange mænd endnu ikke har forstået.

God weekend
Michael Loua

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *