Rejsningsproblemer, del 2: Penis anatomi og erektionens fysiologi

Kategoriseret under Kroppen og tagget med , , .

Penis bruger vi når vi tisser og i forbindelse med forplantning og sex.

Ud over urinrøret består penis af tre svulmelegemer, en ydre hinde, der holder sammen på svulmelegemerne, penishovedet samt en masse blodkar og nerver.

Svulmelegemerne er de to corpus cavernosum på oversiden af penis og corpus spongiosum på penis underside og rundt om urinrøret. Penishovedet, glans penis, er en del af corpus spongiosum.

Svulmelegemerne er fyldt med hulrum, der kan fyldes med blod og tømmes igen. Da den ydre hinde tunica albuginea er ueftergivelig på penis overside, men eftergivelig på undersiden omkring corpus spongiosa, vil penis rejse sig og blive hård, når blodet strømmer til.

Væggene i svulmelegemernes hulrum består bl.a. af glat muskulatur, dvs muskulatur, der er upåvirket af viljen. Når nerveimpulser og hormoner giver den glatte muskulatur besked om at slappes, vil blodet strømme ind i hulrummene og penis vokser.

Når hulrummene fyldes og svulmelegemernes volumen bliver større, vil presset mod den ydre hinde samtidig lukke for blodets tilbageløb gennem venerne. Blodet forbliver i penis indtil der kommer besked om andet. Blodets tilbageløb hæmmes desuden af sammentrækninger i bækkenbundens muskulatur, der derved bidrager til rejsningen. Mænd skal træne deres bækkenbund. Det giver bedre rejsning!

Signalerne, der giver erektion, kommer fra to kilder: Enten gennem sanseindtryk fra hjernen (syns-, lyd- duft-  eller smagsindtryk), der via nervebanerne i rygmarven, når frem til penis, eller ’den hurtige vej’ gennem påvirkning af de erogene zoner, først og fremmest på og omkring penis, der går via nervecentre nederst i rygmarven og som reflekser (dvs uden viljestyret handling) går tilbage til penis.

Altså: Signaler fra nervesystemet afslapper via nervereceptorer de små muskler i penis’ svulmelegemer, som fyldes med blod og penis vokser. Svulmelegemernes pres mod den ydre hinde klemmer venerne og hindrer venøst tilbageløb. Det styrker rejsningen. Endelig kan rejsningen styrkes af sammentrækning i bækkenbundens muskler. Rejsningen bevares så længe der sendes signaler til svulmelegemernes receptorer.

Hvis rejsningen opretholdes gennem længere tid, f.eks. hvis der er problemer med blodets tilbageløb, kan vævet i penis tage skade. Denne tilstand, som er meget smertefuld, kaldes priapisme, og kræver hurtig behandling, enten med medicin eller ved kirurgisk at prikke hul ind til blodet i svulmelegemerne.

Når penis slappes

Både nervesignaler fra hjernen eller hormoner, der frigives kan styre blodets tilbageløb fra penis. Det betyder at penis kan slappes, hvis der kommer forstyrrende signaler fra hjernen. Det er hvad der f.eks. sker i forbindelse med præstationsangst eller akut stress, hvor ’støj’ fra hjernen, giver svulmelegemerne besked om at sende blodet tilbage. Tilsvarende vil hormonerne oxytocin og prolaktin, der frigives under orgasmen påvirke den glatte muskulatur og bevirke, at blodet løber fra penis.

Konklusion: lystsignaler fra hjernen eller berøring af penis og andre erogene zoner, bevirker at den glatte muskulatur slappes. Blodet kan strømme til og penis vokser. Modsat bevirker andre signaler fra hjernen samt påvirkning fra flere hormoner, at blodet forlader svulmelegemerne og penis slappes.

Potenspiller påvirker calciumtransporten

Så er der styr på, hvad der sker på nerve-, kredsløbs-  og muskelniveau.

På celleniveau er det bl.a. frigivelse af stoffet NO (nitrogenoxid), der bevirker afslapningen i svulmelegemernes muskulatur.

Nervesignalerne fra hjernen eller rygmarven påvirker receptorer i den glatte muskulatur. Nervesignalerne frigiver NO, der stimulerer dannelse af enzymet guanylcyklase, der stimulerer dannelse af cGMP, der bl.a. styrer calciumflowet ud af muskelcellerne, som derved afslappes.

Uh, det er svært: Nervesignalerne påvirker nogle enzymer, der sender calcium ud af de glatte muskelceller. Calcium pumper ud af musklerne, så længe der er signaler fra hjernen og rygmarven.

Hvis rejsningen bevares over flere timer tager vævet skade, og derfor har vi fra naturens hånd et enzym, PDE-5, der nedbryder cGMP, hvorved calciumflowet ophører.

Nu nærmer vi os Viagra og de andre potenspiller. Viagra indeholder et stof – en PDE-5-hæmmer – der altså hæmmer dannelsen af det stof, der nedbryder cGMP. Når man tager en potenspille vil det aktive stof PDE-5-hæmmeren, sikre at der fortsat fjernes calcium fra den glatte muskulatur i penis, hvorved musklerne er afslappede så blodet kan flyde ind i svulmelegemernes hulrum.

Potensmidlerne virker dog kun, når der er lystsignaler i forvejen. Calciumpumpen skal være i gang før det virker. Uden lyst = ingen effekt af Viagra.

Hvis mandens natlige rejsninger er intakte, er der tilstrækkelig lyst til at de potensfremmende midler kan virke.

5 kommentarer til Rejsningsproblemer, del 2: Penis anatomi og erektionens fysiologi

  1. Tommy skriver:

    Har hørt man ved mangel på blodtilførsel til penis,kan få ultralyds behandling på Viborg sygehus, så der opstår nye blodbaner og man igen vil være i stand til at få rejsning,,, Er det korrekt?

    • Michael skriver:

      Kære Tommy. Tak for dit spørgsmål. Jeg vil undersøge det og svare her ASAP. Prøv evt. at stille spørgsmålet til din egen læge, som også bør hjælpe med at anvise relevante behandlingstilbud og -muligheder.
      Mange er tilbageholdne med at spørge egen læge i seksuelle anliggender, måske pga blufærdighed, men vi glemmer ofte, at de fleste læger kender til problemerne og har set hundreder af patienter med lignende lidelser. Det gælder jo om at få den bedst mulige hjælp, så vi kan komme videre.
      Godt nytår til dig.
      /M

    • Michael skriver:

      Kære Tommy
      Det, som du formentlig har hørt i nyhederne, gælder et projekt om behandling af erektil dysfunktion (rejsningsproblemer) ved ultralyd, et projekt der blev gennemført af overlæge Lars Lund i Viborg. Selvom forsøgets resultater blev præsenteret som ‘lovende’ skal der gennemføres flere forsøg før man med sikkerhed kan afgøre om behandlingen virker eller ej.
      Det kan således have lange udsigter førend denne nye behandling bliver et reelt behandlingstilbud. Derimod er det allerede dokumenteret, at bækkenbundstræning stimulerer blodgennemstrømningen i bækkenbunden og dermed blodforsyningen til penis. Du skal i gang med at lave knibeøvelser! Det kan også være godt at vide, at træning af bækkenbundens muskler er med til at styrke den rejste penis ved at opspænde de muskler, der omgiver penisroden.
      Intet kommer gratis, og for at få en god effekt skal du træne dagligt i tre måneder og herefter holde styrketræningen ved lige. Jeg synes dog at daglige knibeøvelser fx mens du kører til og fra arbejde, på kontorstolen, i sofaen er et ok alternativ til rejsningsproblemer.
      mvh
      Michael

  2. Julie skriver:

    Du skriver at længere tids erektion er skadeligt, og samtidigt at potenspiller hæmmer dannelsen af det stof, der nedbryder cGMP. Jeg har tilmed hørt at folk der bruger potenspiller har erektion i meget lang tid. Er der derved fare for skader ved brug af potenspiller?

    • Michael skriver:

      Kære Julie
      Det er et godt lægefagligt spørgsmål, som skal besvares af læger, men jeg vil undersøge det og vende tilbage. Umiddelbart vil medicin ikke blive frigjort til salg førend det er testet og bivirkningerne kendt. Men der er også en årsag til, at læger ikke bare smider potenspiller over disken. Der er altid bivirkninger ved brug af medicin, og i nogle tilfælde er det altså bedre at finde den rette løsning på problemet – fx samlivsproblemer, stress, udbrændthed eller andet – end at vælge det hurtige medicinske fix. Det er her sexologer spiller en rolle, fordi læger sjældent har tid – og måske ikke ekspertise – til langvarige samtaler.
      Lad dette samtidig være en advarsel mod at købe potensmidler på nettet. Potenspiller sammen med visse typer hjertemedicin kan være en livsfarlig cocktail.
      Gå altid til lægen. De bider ikke.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *