Skal jeg finde mig en elsker

Kategoriseret under Utroskab og tagget med , , , , , , .

Min mand er alvorligt syg, skal jeg finde mig en elsker? Spørgsmålet er landet i min brevkasse og kunne lige så vel lyde ’Min kone er alvorligt syg, skal jeg finde mig en elskerinde?’

A er sidst i fyrrerne. Hendes fem år ældre mand har haft en hjerneblødning. Han kræver både omsorg og pleje, og har fået reduceret evnen til at være nærværende, kærlig og intim. A elsker sin mand og vil gerne blive i forholdet, men længes efter en favn, hvor hun kan slippe sine forpligtelser og hvor hun kan få omsorg og sex. ’Skal jeg finde mig en elsker, måske en fast elsker’, spørger hun.

Det konkrete svar vil jeg aldrig give i en rådgivning. Beslutningen er personlig og kan kun træffes ét sted: Af den rådsøgende selv, evt. efter afklaring med sin partner.

Jeg anerkender kvindens behov for øjeblikke af ansvarsfrihed og intimitet, og uden at tage moralsk stilling til sex uden for forholdet, er der en række praktiske overvejelser forbundet med en sådan beslutning, herunder også om konsekvenserne af at undvære.

I et parforhold, hvor begge parter er helbredsmæssigt velfungerende, kan de fleste sexologiske problemer klares gennem professionel rådgivning m/u hjælpemidler. Konflikter – også gamle – kan udredes, forskelle kan integreres og det er muligt at finde og udvikle fælles acceptable og brugbare løsninger på de forskelligheder, som ethvert parfold støder på før eller siden.

Kvinden med den hjerneskadede mand har kun et begrænset udvalg af muligheder. Ikke på grund af manglende vilje, men fordi hendes partner på grund af sygdom er afskåret fra at dække kvindens behov for omsorg og intimitet. Sexologisk rådgivning vil ikke kunne løse kvindens problem, men ville måske kunne skabe en ramme for kvindens og mandens samtale, alt efter hvor godt eller dårligt han fungerer.

Vi må heller ikke glemme, at brevskriveren har flere ønsker end blot de seksuelle, nemlig ønsker om et frirum fra pligter og opgaver. Dette kan hun finde i nære venners selskab, men ikke hele tiden og ikke altid. Uden at nedgøre gode venskaber, er det især i det nære forhold, at man kan ligne en hængt kat og uden forpligtelser dele livets glæder og sorger.

Hvad skal brevskriveren stille op?

Hun kan beslutte at koncentrere sig om mandens pleje og lukke ned for sin seksualitet. Dette er forsøgt i lignende forhold, og munke og nonner har gennem historien vist, at seksuel afholdenhed er mulig. Jeg tvivler på resultatet.

Jeg mener, at seksualiteten er så stærk en kraft, at den før eller siden vil dukke op som et ønske. Menneskets seksualitet er til stede gennem hele livet, så forhåbningerne, om at det går over, er ringe. Specielt hvis man allerede har haft et aktivt sexliv. Hvis tankerne om ’aldrig mere sex’ ikke duer for hende, må hun tage stilling til følgende:

Hvor ofte ønsker hun intim kontakt, og hvordan skal fraværet forklares?

Løgn og bedrag indebærer altid en risiko for at blive opdaget. Det vil i bedste fald give en konflikt i forholdet, i værste fald skade tilliden på lang sigt. Det er muligt, at den svage part på grund af sygdom ikke har noget valg, andet end at acceptere og bide smerten i sig, men selv den løsning vil give en skævvridning af det i forvejen skæve forhold. Heri ligger nogle udfordringer.

Sex med forskellige eller sex med en fast elsker?

Sex med forskellige indebærer altid en risiko for at gå hjem med skuffede forventninger eller med dårlige oplevelser. Ideelle elskere hænger ikke på træerne. Også her er noget at håndtere.

En fast sexpartner vil i en periode blive en fast bestanddel i kvindens privatliv. Uanset dette vil elskeren aldrig blive en del af brevskriverens øvrige liv. Selvom elskeren vil få alle historierne om familien, vennerne og arbejdet for at kunne levere omsorg og frirum, vil han aldrig blive en del af kvindens liv. Det giver en splittelse i relationen mellem kvinden og elskeren, hvor elskeren måske ønsker mere. Splittelsen mellem de forskellige, intime verdener bliver til et åbent sår, som aldrig heles og som hele tiden vil drypbløde. Her er noget at håndtere.

Kontakt gennem datingssider og swingerklubber

Kontaktannoncer findes stadig i nogle aviser, men nutidens kontaktannoncer findes på datingsider som fx Scor.dk eller de meget udskældte ’utroskabssider’ Victor Milan eller den amerikanske Ashley Madison. Der findes talrige af samme slags.

Jeg har ingen erfaringer fra disse fora, men det er velkendt, at såkaldte fake-profiler er et stort problem. Det er profiler, hvis billeder og indhold virker besnærende, men hvor et møde i virkeligheden viser noget ganske andet og hvor intentionerne bag de falske profiler kan være andet end stævnemøder. Jeg gætter, at det kræver både rutine og fingerspidsfornemmelse at bruge disse kontaktsider, så skuffelser og spildte kræfter undgås. Hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det formentlig også.

Uanset mine forbehold er disse hjemmesider et mødested, hvor det hurtigt er muligt at identificere fælles interesser, og hvor omstændelig bodegasnak kan springes over.

Desuden findes over hele landet de såkaldte ’swingerklubber’, hvor både singler og par kan mødes og udleve fælles seksuelle interesser. Swingermiljøet samt en række råd og forbehold til nye ’swingere’ er udmærket beskrevet på swingerguiden.dk.

At undvære nærvær, intimitet og sex

Det kan være svært at forudsige, hvor længe alvorlig sygdom varer indtil eventuel bedring opstår, eller hvor længe, der vil gå, førend livet afsluttes af den syge partners død.

Med mindre man har næsten overjordiske kræfter kan en krævende plejeopgave, sammen med erhvervsarbejde og måske mindreårige børn, trække store veksler på den voksne omsorgsperson. Det er således et vilkår for kvinden med den hjerneskadede mand, at bedring kan have meget lange udsigter, og at hun – måske længe – skal leve under et konstant følelsespres.

Belønningen for at undvære findes i det hinsidige, hvis man tror på den slags. Sex uden for ægteskabet i forhold til at undvære er en individuel, etisk og moralsk stillingtagen, som jeg har skrevet om andetsteds, men som ofte giver en voldsom samfundsmæssig fordømmelse. Utroskabens offentlige fordømmelse er endnu en belastning, der giver den vanskeligt stillede kvinde en meget udsat og meget ensom position, som hun skal forholde sig til. Det er ikke noget, hun kan tale med venner og familie om.

Det har konsekvenser at undvære, uanset om det gælder sex, kammeratlig støtte, loyalitet, respekt og helt ned til daglige, praktiske ting som løsning af de hjemlige opgaver.

Jeg tænker, at bitterhed over skæbnens nedslag på et tidspunkt bliver rettet mod partneren i form af vrede og dermed trukket ind i parforholdet. Bitterheden og den medfølgende vrede vil ikke gavne et belastet forhold, hvor der stadig er kærlighed og de ønsker om fællesskab, som kvinden har beskrevet.

Sandsynligheden for at alvorlig sygdom – før eller siden – rammer ned i et parforhold lægger op til en samtale i parforholdet om, hvad fx utroskab er for en størrelse og ikke mindst, hvad troskab betyder i det faste parforhold. Jeg tror, at det i dag, hvor vi kan blive meget gamle sammen, er nødvendigt at arbejde med blandt andet rammerne for et langvarigt forhold og mener, at overvejelser om og samtaler med udgangspunkt i ordet troskab, giver den mest positive platform for sådanne samtaler.

Svært, ja for pokker, og jeg har hverken teori eller garantier for, at det virker, men det er bedre end at lukke øjnene for de udfordringer, herunder svækkelse og sygdom, som et langvarigt parforhold kan byde på.

/Michael Loua

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *