’Ikke i aften, skat’. Den har vi vist alle prøvet. Så står man der med sine lyster og føler sig afvist, og det gør så forbandet ondt. Efter mange afvisninger er det blevet så smertefuldt, at vi helt holder op med at invitere og spørge, kysse og omfavne.
Hvad om vi spoler filmen tilbage og ser det med andre øjne?
Du inviterer til nærvær, men din invitation bliver mødt med et afslag. Din elskede har ikke lyst til din form for nærvær lige nu. Der er noget andet som er vigtigere. Det er jo fair nok. Det er ikke anderledes end at gå i biografen: ‘Skal vi se en krimi?’ ‘Nej, jeg vil hellere se noget romantisk’.
Det er ikke en afvisning. Det er blot din elskedes afslag af et forslag. Det har intet med dig og din person at gøre. Det er anderledes med sex, eller….?
Forslag giver accept eller afslag
Dit forslag får accept, og så er alt godt; eller afslag og så er den ikke længere. Problemet er, at mange ikke kan skelne mellem afvisning og afslag, og derfor ryger ned i ikke-god-nok-hullet.
Det er noget helt andet, hvis din elskedes afslag er en afvisning af dig. Hvis din elskede siger: ’jeg vil ikke have med dig at gøre’. Så har I noget at tale sammen om!
Hvordan skaber vi plads i et forhold, så vi kan invitere og sige ja tak eller nej tak uden at det ender som en sur svensk problemfilm?
2 Responses to Afvisning eller afslag?