Biologi og bevægelse åbner for nye forståelser af seksualiteten

Kategoriseret under Kroppen og tagget med , , , , , , .

Jeg er ikke 100 procent enig i de naturvidenskabelige og biomedicinske påstande om, at hjernen er den neurologiske basis for vores seksualitet, som det bla er beskrevet i den nye lærebog i sexologi. Vores seksualitet kan ikke udelukkende reduceres til bevidste oplevelser, for der er så meget, der foregår på ubevidst og reflektorisk niveau. Bevægelser, blandt andet.

Min stædige opfattelse blev understreget i et radioindslag om brune frøer i P1 Morgen, hvor biolog og naturvejleder Jesper Vang Christensen i Miljøstyrelsen siger følgende:

’De fleste dyr gør kun tre ting: De går væk, hvis noget er ubehageligt, de bevæger sig, hvis de vil have noget at spise, og de bevæger sig, hvis de vil parre sig.’ (P1 Morgen, kl. 8.55, den 20. februar 2020)

Jeg oversætter biologens ord til, at vi mennesker, i egenskab af (højtudviklet) pattedyr er underlagt nogle styrende, biologisk nedarvede og primitive mekanismer, som med min tilføjelse, også styrer vores seksualitet.

Vi går væk, hvis noget er ubehageligt. Det er en primitiv reflektorisk handling. Vi drejer os og vender os bort og fjerner os, hvis en (seksuel) kontakt er ubehagelig. Vi drejer os ind til og søger tættere på, hvis et menneske eller en kontakt eller berøring er behagelig. Det kan være noget vi tænker over og tager stilling til, men mestendels er det primitiv biologi, som foregår førbevidst og på refleksniveau og ikke nødvendigvis ’mellem ørerne’.

Det er jeg nørdet optaget af, og en dag skriver jeg noget kontroversielt og måske klogt. Hæng på…

Bevidstgørelse af førbevidste sansninger i kroppen, bevidstgørelse af bevægelser, af afstand og kontakt kan også bruges terapeutisk, til blandt andet at få indsigt i aversion, tiltrækning, afvisning, smerte, jalousi og en hel række andre oplevelser, som er indvævet i og helt inde ved kernen af vores seksualitet.

Det arbejder jeg med i min praksis, hvor min påstand er, at nogle handlinger ikke kan opfattes med hovedet alene, men også skal mærkes og forstås i kroppen.

Hvis du tumler med dine reaktioner på nærvær og seksualitet, og du undrer dig over ’noget mærkeligt i kroppen’, er du velkommen til at kontakte mig.
Så kan vi jo blive nysgerrige og kigge på det sammen.

Michael Loua
tlf 2028 6266

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *