Den undersøgende samtale

Kategoriseret under Parforhold og tagget med , , , , , , , , .

Uanset at vi kommunikerer med hinanden både gennem samtale, med følelser og at vi aflæser hinanden med vores nervesystem, så er ord den mindst ringe samtaleform. Samtalen er nødvendig i et parforhold, fordi mange af vores handlinger skal afstemmes gennem forhandling.

Alligevel er det svært. Nogle har mange ord, andre har ikke så mange. Nogle er fortrolige med deres følelser og kan skelne mellem tristhed og vrede, andre kan kun mærke ubehaget.

Det er min terapeutiske erfaring, at kvinder generelt har flere ord og er mere detaljerede end mænd. Den kan pigeopvæksten med træning af relationer overfor drengeopvæksten med fokus på hierakier og ledelse give gode forklaringer på. Til gengæld oplever jeg en stor præcision hos mænd, når det gælder om at mærke, hvordan de har det. Både evnen til at udtrykke følelser og til at mærke kroppens sansninger er færdigheder, som kan trænes.

Når vi med ord taler sammen, sker der ofte misforståelser, fordi ord kan have forskellig betydning, og fordi nogle ord bliver serveret ’med musik’.

Når der er ‘musik’ på ordene

De fleste opfanger ‘musikken’, fordi vi som evolutionære flokdyr er afhængige af gruppen og dermed af den anden. Vi har brug for at kunne navigere i forhold til andre. Den værste trussel mod menneskets eksistens er udstødelse fra flokken. Det kan forklare, hvorfor nogle bliver desperate ved skilsmisse. De mister både tilknytning og status, herunder deres status som forældre.

Musikken er noget af det, vi kan blive opmærksomme på, når vi taler sammen. Og vi kan pege på det, når vi kommer i tvivl om ordenes indhold, fordi de serveres med musik. Der er stor forskel på ’jeg er ikke vred’, og ’JEG ER IKKE VRED’.

Der er et par andre kommunikationstips, som jeg vil præsentere, inden jeg folder ’Den undersøgende samtale’ ud som kontaktform.

Rabatmærker

Samtalens og relationens rabatmærker er ligesom dem, vi får hos supermarkedet, når vi køber ind for mere end 50 kr. Vi sætter dem ind i et lille hæfte, og når siden er fuld, kan vi købe en stavblender med rabat.

Hvis du undlader at fortælle, når dine grænser bliver overskredet, og i stedet gemmer oplevelsen i dit ’rabathæfte’, så kommer det ud med fuld musik, når siden er fuld. Ofte vil din partner stå forbløffet tilbage uden at forstå, hvad der skete. Du fik bare nok, eller fik for meget.

De små, men vigtige ting, skal afleveres undervejs, og helst i jeg-form.

Jeg-budskaber og du-budskaber

Du klapper aldrig toiletsædet ned eller du henter altid lille Hannibal for sent. SÅ er der ballade. Når vi stilles over for en anklage eller et angreb, så er det naturligt at forsvare sig. Så kommer næverne op til parade, og så bliver det svært at få en meningsfuld samtale.

Det kan hænde, at anklagerne har en sandhedsværdi, men ved at bruge du-budskaber kommer I aldrig til at forstå det vigtige. Du i kombination med altid/aldrig giver ballade.

Et jeg-budskab kunne være: ‘Det støder mit blik og giver mig uro, når toiletsædet er oppe. Jeg ved ikke hvorfor, men neden under min irritation er der en uro. Da jeg var lille gav det altid ballade derhjemme, måske er det derfor’.

En sådan præsentation af ‘bataljen om toiletsædet’ er uden fordømmelse og giver en helt anden invitation til samtale end en bebrejdelse.

Øv dig i at vende dine du-beskeder til jeg-budskaber, hvor du fortæller om dine ønsker og dine behov, i stedet for at gøre den anden forkert.

Følelser og business

Et andet fokus er forskellen mellem følelser og business.

A: Jeg har lyst til at gå på restaurant. Det kunne være dejligt at få maden serveret og opvasken taget.

B: Vi har ikke råd.

A udtrykker følelser, lyst, glæde forventning, B er præcis i sin tilbagemelding og har formentlig ret. Men samtalen standser, og de når ikke hinanden. Der gemmer sig masser af uudforsket lyst og glæde i A’s udmelding, og masser af betydningsfuld uro og bekymring i B’s reaktion. Begge positioner kunne udforskes nærmere og resultere i eventuelle kreative løsninger (vi dækker et pænt bord derhjemme med lys og servietter og leger ’friaften’), eller en undersøgelse af, hvad pengeproblemer betyder, og hvor meget det fylder.

Det kan blive mere tydeligt under konflikt.

A: Det er ikke i orden, når du lader ungerne gå alene ned i mosen

B: jamen, der er hegn om vandhullet, og der sker ikke noget

A: Her er følelser på spil. A er bange (følelser) mens B er rationel (business). Problemet er, at de taler forbi hinanden. De møder ikke hinanden i deres forskellighed, og så kan det blive et skænderi om, hvem der har ret.

Neurologisk styring

Neurologisk kommer følelser før fornuft. Impulserne kommer ind i systemet ’nedefra’ og skal først forbi hjerneområdet, Amygdala, som er vores ’vagthund’ eller relæ. Amygdala aktiverer vores beredskab, herunder vores følelser. Hvis amygdala ’larmer’ kommer signalerne ikke videre ’op’ til frontal cortex, som er det hjerneområde, hvor kalkulation, konsekvensberegning og perspektivering håndteres.

Tommelfingerreglen er, at vi skal gennem følelserne, som skal reguleres, førend vi kan komme frem til det rationelle indhold af samtalen/forhandlingen. Der er ingen vej uden om.

Hvis der er påtvingende følelsesmæssigt indhold i en samtale, skal det favnes, trøstes, beroliges, før der er plads på øverste hylde til at lytte til fornuftens stemme.

Territorium

Endelig er der ’territorium’, dit territorium og mit territorium, som er dit om mit sikre sted. Hvis ikke jeg har ro i mit territorium, hvis jeg bliver invaderet, så har jeg ingen fred, og så vil jeg beskytte mig.

Hvis du siger ’du gør aldrig’ er du inde på mit territorium, min banehalvdel, hvor jeg har ret til at sige ’hop lige ud herfra’.

Den undersøgende samtale

Når I er blevet lidt bedre til de nævnte samtaleformer, kan I jo gå på opdagelse i hinandens have eller territorium, hvor der jo både er lys og skygge, blomster og ukrudt.

Her kan I få lov til at kende hinanden bedre, hvis I som gæster opfører jer ordentligt, dvs respekterer en eventuel sårbarhed, og formår at skabe et tillidsvækkende samtaleklima.

I nogle forhold er knytnæverne hele tiden fremme. Klimaet i relationen er, at  ’jeg skal eddermaneme ikke nyde noget her’. Det klima har I begge skabt!

I ‘Den undersøgende samtale’ er det opfølgende spørgsmål det vigtigste:

– Hvordan gik det på arbejde i dag?

– Det gik godt.

– Hvordan var det godt?

– Øeh, jamen chefen roste min rapport

– Hvad gjorde det ved dig?

– Øeh, jeg blev glad og varm

– Og hvad gør det ved dig, når du bliver glad og varm

– Øeh, så får jeg mere selvtillid, og bliver mere venlig overfor mine kolleger

– Hvorfor er det godt?….. osv

Win-win-win

Fidusen ved Den undersøgende samtale er, at du bliver mødt med nysgerrighed og interesse, dine ord bliver anerkendt, og du skal ikke levere mere, end hvad du kan svare på.

I Den undersøgende samtale skal du ikke forsvare dig, hvilket kan være stærkt ubehageligt, og du får hjælp til at sætte ord på betydningen, hvad der er vigtigt. Derved kommer du til at lære dig selv bedre at kende, og din partner kommer til at lære dig bedre at kende.

Og tro mig, hvis vi tilgår hinanden med nysgerrighed, vil enhver lille begivenhed kunne udfoldes. Derved bliver der indhold nok til et langt liv sammen.

– Var det en god film du så med din veninde?

– Ja, den var god

Her er der to muligheder:

A: dejligt, jeg skal lige sende en vigtig mail

B: Hvordan var den god?

Vælg selv, hvad der er bedst for forholdet….

 

Hvis det er svært eller mærkeligt, er du velkommen til at besøge mig i min praksis i Lyngby. Så kan vi træne sammen, hvor du vil opdage den frihed, der er forbundet med at tale frit uden at føle sig under pres.

Du kan ringe til mig på tlf 2028 6266

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *