Forandringer gennem livet ændrer parforholdet

Kategoriseret under Parforhold og tagget med , , , , , , , , .

Mange forhold ender trist med skilsmisse og opløsning. I denne lille serie beskriver jeg, hvordan du kan holde dit parforhold dynamisk og udviklende.

Når vi er unge, tror vi, at vi er uforanderlige. Sådan som vi er i tyverne, med de værdier og holdninger, vi har, sådan vil vi altid være. Nej! Når du bliver ældre, vil du erfare, at ungdommens vilkår og sandheder har ændret sig. Vi forandrer os gennem livet, og livet forandrer os.

Vores fysik, styrke og smidighed topper i de unge år. Derefter går det ned ad bakke. Med stigende alder rager vi både sygdom og skrøbelighed til os. Det begynder i fyrrerne, og bliver kun værre. Vi kan ikke længere klare så meget, men formentlig kan vi noget andet.

Forandringerne påvirker ikke alene den enkelte, men vil også påvirke et samliv.

Graviditet og de første barneår giver en periodisk forandring. Det ved alle, som har været gennem den ofte krævende periode. Ulykke og sygdom giver forandringer, som påvirker forholdet og vi er nødt til at forandre os med de ændrede vilkår. Ændrede arbejdsvilkår og ændret økonomi giver nye muligheder eller begrænsninger, som kan tvinge os til at flytte os til nye steder. Fysisk såvel som mentalt.

Ikke mindst vores seksuelle funktioner er følsomme for forandring. Både hormonforandringer fx ved kvindens overgangsalder, og ændring af blodkarrenes elasticitet med aldring eller med åreforkalkning vil reducere blodtilstrømningen til penis og klitoris svulmelegemer. Diabetes påvirker de små nerver, der styrer blodtilførslen til kønsorganerne. Evnen til blodfylde og erektion forringes med alderen.

De helt naturlige forandringer gennem et livsforløb håndteres bedst i et forhold, hvis de erkendes og respekteres. Benægtelse af ændrede vilkår eller benægtelse af forandringernes betydning er gift for et forhold, for det vil give mindst den ene part en oplevelse af forladthed eller manglende betydning.

Nogle forandringer er mindre synlige og bliver måske slet ikke opdaget. Det kan f.eks. være ændrede interesser. Det kan være, at du i de unge år er fuld af fest og farver men at livet i trediverne eller fyrrerne giver behov for mere ro og mere fokus på det nære. Det kan være, at uddannelse eller arbejde, som kan være meget tidskrævende, giver dig behov for at komme i ro, og at du på overfladen bliver mere ’kedelig’. Det kan være at ungdommens udadvendte overskud har dækket over sent opdagede vanskeligheder ved at indgå i sociale relationer. Det kan være, at vi gennem livet møder et eller flere mennesker, der er så inspirerende, at vi bliver nysgerrige og måske tager retning efter at undersøge de nye muligheder og udfordringer.

I et rummeligt forhold kan det meste favnes. Vi giver hinanden plads til at følge nye interesser og nye sindstilstande. Får du plads til at følge dine forandringer? Giver du plads?

Den største ulykke er når vi ikke opdager det! At vi glemte eller undlod at spørge, fordi vi var skødesløse, selvtilstrækkelige eller dovne. At vi ikke gav forholdet og den anden den opmærksomhed, som et kærlighedsforhold kræver.

Det kan være på grund af lemfældig omgang med kærligheden, at – især mænd – kan finde et brev på bordet derhjemme, hvor der bare står ’Farvel’. Det er på grund af relationel dovenskab, at vi pludselig står med en indkaldelse til advokat, og at vi mødes med ønsker om separation eller skilsmisse.

Nogle vil sige, at ’vi er vokset fra hinanden’. Den forklaring giver jeg ikke fem bøjede femører for!

Nej, kammerat, du glemte at interessere dig for ham eller hende, som du engang kaldte din elskede! Du glemte den relationelle nysgerrighed. Og med den glemte du omsorgen for den anden. Du glemte at give din elskede betydning. Måske fordi du havde for travlt med andre gøremål.

Jamen, hvordan gør jeg det?

Du kan jo begynde med at spørge! Nu, i dag. Der er ingen grund til at vente, Du kunne f.eks. tage afsæt i et oprigtigt ønske om at vide, hvordan din elskede har det, og hvad der for tiden er vigtigt.

Jeg har kaldt det for den undersøgende samtale.

Kort fortalt: Det indledende spørgsmål i en samtale er bare en høflig åbning: Hvordan har du det? Ikke at forveksle med meningen bag det mere selvcentrerede ’hvordan har vi det’, som kommer, når du er usikker på den andens følelser for dig.

Altså… Med interesse for din partners vel og vel spørger du ’hvordan har du det?’ eller ’hvordan er det gået for dig i dag?’

Svaret vil være i omegnen af ’godt’, ’skidt’ eller ’nogenlunde’. Nu kommer det vigtige. Det allervigtigste. Det er det opfølgende spørgsmål, der giver plads til at dele sit liv. Spørgsmålet er ret enkelt: ’Hvordan var det godt?’ ’Hvordan var det skidt?’ eller ’Hvordan var det nogenlunde?’

Hvis du kan lade din iPad eller telefonen hvile, mens I taler sammen, tør jeg love et godt og berigende udbytte. For når man stiller et åbent og interesseret spørgsmål, er der ingen krav eller forpligtelser.

’Det var sq lidt svært i dag. Chefen, du ved…’

’Hvad var det svære?’, eller ’hvad bragte dig i vanskeligheder?’ og hvis du kan blive ved at stille interesserede spørgsmål og i øvrigt holde dine egne velmente råd og bedømmelser for dig selv, så giver jeg jeres forhold nye chancer og muligheder.

’Hey, hun interesserer sig for mig’ eller ’hey, jeg skal ikke forsvare mig’. ’Det er svært at tale om, men det er helt rart.’

Bevar nysgerrigheden! Samtaleformen og den bagvedliggende interesse skaber et behageligt klima, hvor man føler sig set og hørt, og det sikrer, at den livslange forandring, som livet byder på, giver stof til meningsfulde samtaler gennem et helt liv.

Hvem har du senest fortalt, hvordan det er at være dig for tiden….?

/Michael Loua
Parterapeut, sexologisk rådgiver

Hvis det giver mening, men er svært at tale om med din partner, kan du overveje at få hjælp til det.

Du må gerne ringe til mig om parterapi/parsamtaler på tlf 2028 6266.
Den første telefonsamtale kan være anonym og er uforpligtende.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *