Hvor skal vi sætte ind, når sexlysten forsvinder?

Kategoriseret under Ulyst og tagget med , , , , , , , .

Anders og Birgit har været gift i 14 år. De har et par børn på 11 og 8, og har haft et tilfredsstillende og regelmæssigt sexliv, med en lille, uproblematisk nedgang i aktiviteterne omkring børnenes fødsler. De er begge i fyrrerne og er aktive på arbejdsmarkedet. Fritidslivet og deres sociale aktiviteter fungerer fint. Nu oplever Bente at hendes lyst til sex er blevet væk. Det har stået på i et halvt års tid, og derfor er de blevet enige om at søge hjælp.

Det almindelige vil være at søge efter årsagerne til lystens forsvinden og se om disse årsager kan udbedres. Lystmanglen kan have biologiske forklaringer og skyldes smerte i forbindelse med sex, hormonelle forandringer eller komplikationer ved sygdom eller behandling. Der er ingen forklaring at finde her. En forklaring kunne være problemer i relationen mellem Anders og Birgit, hvor de har vedvarende uenighed om opgavefordeling, forskellige interesser og prioriteringer, men forholdet er harmonisk, der er intet her, der kan forklare lystens forsvinden.

Andre årsager kunne være af seksuel karakter. Efter mange års regelmæssigt og tilfredsstillende samliv kunne der opstå en seksuel kedsomhed eller gemte og glemte fantasier er blevet vakt til live. Der kunne også være påvirkninger fra en bejler udefra, som kunne manifestere sig som en ulyst i mellem Anders og Birgit. Der er intet at komme efter. Lysten er bare blevet væk.

Når vi undersøger det nærmere viser det sig, at der ikke er en egentlig ulyst. Der er stadig lyst til at røre og til at blive rørt ved, og det er stadig i orden at røre hinanden på bryster, kønsorganer og andre frække steder. Der er lyst til intimitet, men suset fra liderligheden kommer bare ikke. Det er den del af lysten, der er blevet borte, og lystens forsvinden kan ikke forklares.

I sexologisk rådgivning ville det nu være helt almindeligt at foreslå forskellige øvelser, der enten kunne bringe lysten tilbage eller sikre, at lystens periodiske bortfald ikke giver problemer i parforholdet. Anders har fortsat lyst til Birgit og for mange afvisninger kunne blive til en ond spiral, hvor Anders holder op med at nærme sig Birgit, fordi det ville blive for smertefuldt at tage de mange afvisninger.

Det ville være almindeligt at hjælpe Birgit til måske at genfinde sin seksuelle lyst, og det ville være almindeligt at støtte Anders, så han ikke brænder inde med sin uforløste lyst til sin partner. Det vil også være almindeligt at hjælpe parret, så de ikke polariserer hinanden, hvor Birgit bliver den ’frigide’ og Anders bliver gjort til den irriterende eller ’sexgale’, når han kommer der med sine liderlige behov.

Hvis det viser sig, at lysten er væk i meget lang tid, kan de evt hjælpes med at finde fælles løsninger, så Birgit kan leve med sin manglende lyst og Anders kan leve med sin seksuelle lyst.

Det har slået mig, at disse helt almindelige løsningsmodeller prøver at hjælpe både Anders og Birgit med hver deres udfordringer, men løsningerne anfægter ikke forholdets fælles ’vi’ og efterlader derfor begge med en følelse af forladthed.

Jeg tænker, at vi kan hjælpe dem bedre ved at ændre syn på lysttabet og ved at ændre syn på hvor løsningerne skal findes.

I den ovenfor beskrevne model er det Birgit, som skal ‘repareres’. Der er noget galt hos hende, men vi kan ikke lige finde årsagen. Måske er årsagen helt ligegyldig. Lysten er væk, og det både bekymrer og smerte Birgit. Hun oplever det måske som et tab, der i værste fald kan være permanent, og det er smertefuldt, fordi lysten, lysttilstanden, liderligheden, opslugtheden tidligere har givet hende glæde.

Anders er fortvivlet, på grænsen af utilfreds, fordi der er noget, som har været muligt tidligere, men som nu er borte. Selvom Birgit er imødekommende og stadig er modtagelig for kærtegn, så er der noget som mangler. Hendes erotiske gensvar, der bekræfter ham som partner, og som bekræfter den særlige relation, de har med hinanden. Ligesom Birgit, der oplever lystens forsvinden, er der også et tab for Anders.

Begge har de mistet noget. I stedet for at ’reparere’ Birgit, med de nederlag som ’fejlfunktionen’ giver hende eller rette op på Anders, så han kan bære den manglende seksualitet i den periode, som det varer, så har de mulighed for at mødes i sorgen over det tabte.

Så slipper de for skjulte anklager og beskyldninger, som let begynder at flyve, når forholdet er under pres, og så slipper de for at gå med hver deres følelse af forkerthed.

De danner par sammen, og det har de gjort i mange år, og det vil de gerne fortsætte med, og derfor giver det mening, at hjælpe dem med at håndtere det fælles, nemlig deres sorg over det tabte.

Denne forståelse bringer ikke umiddelbart lysten tilbage, men ved at håndtere problemet i det fælles vi, frem for at reparere på de to du’er, gennem at rumme den delte smerte over tabet, får de et bedre klima til at leve med lysttabet, så længe det varer. Det fælles udgangspunkt er meget bedre end et klima baseret på to ensomme, hvor den ene, Birgit, bærer problemet, og hvor Anders er provokatøren, der kommer anstigende med sin lyst og sin rejsning, og hvor der er let til utålmodighed og bebrejdelser.

Hvis der tidligere i forholdet har været en berigende seksualitet, og der ikke er sygdom eller medicinsk behandling til at forklare lysttabet, er der stor sandsynlighed for, at lysten vender tilbage. Det kræver en indsats fra begge at komme gennem den svære periode og at arbejde for lystens genkomst. Det arbejde sker bedst i et klima uden anklager, beskyldninger og afvisning. Så vil der være plads til at lytte til og rumme hinanden og det er en styrke i alle forhold og et godt udgangspunkt for at komme videre og finde nye løsninger. Sammen.

Held og lykke

Michael Loua

Hvis det giver mening for dig og er noget du har brug for at tale med mig om, kan du ringe og evt aftale en samtale på tlf. 2028 6266

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *