En kvinde fra min praksis, beretter om kraftige orgasmer alene fremkaldt af at blive fastholdt på arme eller ben og i forbindelse med partnerens intense blik og bydende stemme.

Det er anekdotisk at referere til et enkelt menneskes oplevelse, men jeg har ingen grund til at betvivle kvindens beretning, og hendes fortælling giver mig anledning til at blive lidt nysgerrig og undersøgende over for kvinders orgasmer.

Kvindens fortælling er et modbillede til de gængse, ikke mindst faglige, opfattelser af kvindens orgasme, der ofte har kønsorganerne i fokus. Omtalte kvinde får sin orgasme helt uden stimulation af kønsorganer eller bryster. Hun oplever sin orgasme som ’svært ved at stå på benene, rystende arme og ben, gisp og skrig, sammentrækninger i bækkenets muskler, lukkede øjne’ og derefter en tilbagevenden i tid og sted.

Impulserne, der er tilstrækkelige til at fremkalde hendes orgasme, er altså en kombination af taktil stimulation (fastholdelse) samt øjenkontakt og partnerens stemmeføring (mental stimulation). Vi ved ikke noget om kvindens indre stemning og forventninger inden oplevelsen, hvor et øget forventningsniveau kunne påvirke og medvirke til orgasmeoplevelsen.

I min forståelse er kvindens orgasme fremkaldt af et samspil mellem taktil og mental stimulation, men hvor orgasmen godt kan fremkaldes af det ene uden det andet. En kraftig vibrator på og omkring klitorisområdet kan alene fremkalde orgasme, ligesom det er kendt, hvordan nogle kvinder kan ’tælles’ ned til orgasme ti-ni-otte-syv osv uden taktil stimulation. Uanset at det sidste nok er sjældent.

Når der ofte er en forbindelse mellem kvindens orgasme og kvindens erogene zoner, særligt klitoris, og brysterne, er det fordi begge områder er rigt på følsomme nerveender, hvor stimulation af følenerverne sender kaskader af impulser gennem nervesystemet.

I min forståelse er orgasme en kropslig og mental oplevelse, forårsaget af mekanisk eller mental påvirkning, som bringer nervesystemet til en tærskelværdi og til overskridelsen af denne tærskelværdi. Når tærskelværdien overskrides, uanset hvad denne tærskelværdi er, fremkommer orgasmen.

Mange har set den franske film ’De urørlige’, hvor filmens ene hovedperson, den 99 procent lammede mand, Philippe, stimuleres seksuelt ved berøring af øreflipperne. I faglitteraturen er der flere eksempler på, hvordan områder oven for en rygmarvslæsion kan udvikle særlig følsomhed, som kan stimuleres og give en seksuel nydelse.

Den herskende uklarhed om kvinders orgasme, som modsat mandens ikke har nogen erkendt biologisk funktion ud over nydelse, har ført til udkæmpelse af næsten religiøse krige. Krigen har stået mellem tilhængere af klitorisorgasmer, som den eneste reelle mulighed for orgasme, over for forklaringer, der skelner mellem mange typer orgasmer hos kvinden: skedeorgasmer, klitorisorgasmer, sprøjteorgasmer m.fl.

Gode gamle Freud bidrog til forvirringen, da han i sine psykoanalytiske vildfarelser skelnede mellem de seksuelt umodne, neurotiske kvinders orgasmer overfor de seksuelt modne kvinders oplevelse af skedeorgasmer. Her fik Freud for alvor sat en standard og skabt usikkerhed om rigtigt og forkert.

Freuds tænkning kan stadig findes i spor. Blandt andet som drømme og idealforestillinger om orgasme ved penetration, som i virkelighedens verden kun opleves af omkring 20 procent af kvinder. De resterende 80 procent skal stimuleres på anden vis for at opnå orgasme.

Min påstand er, at kvindens orgasme er en sansestorm forårsaget af mekaniske og psykiske impulser, der overskrider en eller anden, endnu ikke forstået tærskelværdi, hvor oplevelse af kontrol eller slip af kontrol enten hæmmer eller fremmer orgasmen. Det er velkendt hos mange kvinder og i faglitteraturen, hvordan forstyrrende tanker, stress, kropsligt ubehag og andet blokerer for orgasmen, mens velvære og kropslig og mental modtagelighed fremmer orgasmen.

I den nye og i øvrigt fremragende danske lærebog i sexologi beskrives orgasmen med henvisninger til anden faglitteratur som ’en autonom masserefleks’ (Hertoft 1987, s.56), en ’lystfuld udladning af seksuel spænding’ (Graugaard 2001, s.369) eller ’en følelse af intenst velbehag, der skaber et ændret bevidsthedsniveau ledsaget af muskelsammentrækninger i bækkenbundsmuskulaturen og livmoderen, hvilket fremkalder en tilstand af velbehag og tilfredsstillelse’ (Meston et al. 2004). (Sexologi 2018, s 817).

Det er, hvad orgasmen kan observeres og subjektivt opleves som, men det forklarer, til min store undren stadig ikke, hvad den der orgasme er for noget. Vi ved ikke hvad der sker lige forinden og når påvirkningerne bliver så intense, at kroppen reagerer med det, vi kalder orgasme. Rundt regnet 600 millioner mennesker oplever orgasme hvert eneste døgn, og selv i 2020, med alt mulig teknologisk grej, har vi ikke fundet en fyldestgørende beskrivelse. Mandens orgasme er lidt lettere at beskrive, fordi der sprøjter noget ud. Det kan observeres, og orgasmen har en biologisk funktion, men dybest set, ved vi stadig ikke, hvordan orgasmen udløses i kroppen.

G-punktet

G-punktet, som nogle mener slet ikke eksisterer som en anatomisk struktur, er beskrevet som et afgrænset og særligt følsomt område i eller bag skedevæggen i skedens øverste og forreste del. Det kan mærkes og opleves et par centimeter inde i skeden i skedevæggens loft, inde bag kønsbenet. Nogle har ment, at det ikke var nerver i skedevæggen, som blev stimuleret, men at stimulationen påvirkede dele af klitoris, som i omfang er lige så stort som penis, blot placeret bag huden. Andre har ment, at stimuleringen af dette område er en påvirkning af det svampede væv, der omgiver kvindens (korte) urinrør, på samme måde som mandens urinrør er omgivet af porøst, svampet væv. Det svampede væv, huden og bindevævet bliver mere følsomt for stimulation, når det er blodfyldt og udspilet pga ophidselse.

Inden for de senere år har forskergrupper fra henholdsvis Korea og Kina, enten ved dissektion af lig eller ved udtagning af vævsprøver, fundet ud af, at der findes et område to femtedele inde, i skedens øverste væg, som er mere rigt på nerveceller, end andre dele af skedevæggen. Forskernes tanke er, at dette område kunne være det, som von Grafenberg i sin tid lagde navn til.

Uanset om det er skedevæggens nerver eller det nerverige væv omkring kvindens urinrør, som kan stimuleres til orgasme, så er der gode grunde til, at kvinder fremhæver netop dette område (blandt flere kropsområder) som meget lystfyldt. Nok også en grund til, at mange vibratorer og dildoer har et lille knæk, så det følsomme område lidt inde og oppe i skeden kan stimuleres.

Sprøjteorgasmer

Det er i øvrigt det samme område i skeden, som påvirkes for at fremkalde sprøjteorgasmer, uanset at kvindens ejakulation kan komme fra anden påvirkning. ’Eksperter’ i sprøjteorgasme, beskriver hvordan een eller flere fingre i skeden skal udføre en lille men kraftig og vedvarende ’kom her’-bevægelse med de bøjede fingre for at fremprovokere en sprøjteorgasme.

Også sprøjteorgasmer har været og er stadig kraftigt diskuterede Er det tis? En tanke, som mange slet ikke bryder sig om, eller er det et sekret fra de såkaldte Skenes kirtler, som nogle mener er den kvindelige anatomis modstykke til mandens prostata?

Nogle forskere har haft ejakulatet gennem kemisk analyse og har fundet, at 80 procent er urin, og resten er andre stoffer. Uanset at kvinden har tisset lige før hun havde sex. Forklaringen herpå er, at seksuel aktivitet, seksuel berøring, ophidselse og andet giver aktivitet i den parasympatiske del af det autonome (ubevidste, selvstyrende) nervesystem, og når der er aktivitet i parasympatikus, det hvilende og fordøjende nervesystem, så dannes urin. Når urinrøret stimuleres med penis, dildo eller de vippende fingre, og når musklerne i bækkenet og livmoderen trækker sig sammen under orgasme, så kan kvinden sprøjte.

Den mest meningsfulde beskrivelse, jeg kan finde, er, at nyrerne danner urin under sex, og at nogle kvinder sprøjter det ud. Ydermere er der ikke andre anatomiske strukturer i kvindens bækken end blæren, der kan rumme så store mængder væske. Nogle skelner mellem to former for ejakulat: Det urinholdige, der kommer i forholdsvis stor mængde, og det mælkehvide slimede sekret, der kommer i meget mindre mængde fra kirtler ved skedeåbningen.

Hvis det generer: brug et vådlagen. Hos nogle udløser det skam, men mange er vilde med kvinders sprøjteorgasmer og finder det seksuelt ophidsende. Squirting er et meget søgt tema på de store pornoportaler.

Opsummering

Orgasme er en kraftig stimulation af kroppens sanseapparat, og orgasmen opstår, når en vis, endnu ubekendt, tærskelværdi overskrides.

Orgasme kan observeres som sammentrækninger særligt i bækkenbundens muskler og i skeden og livmoderen. Orgasme kan måles som aktiviteter i visse områder af hjernen og måles i blodet gennem en øget mængde af bl.a. hormonet oxytocin, og hos mænd også gennem frigivelse af hormonet prolaktin. Orgasmeoplevelsen er subjektiv og individuel og beskrives af de fleste som oplevelser af velvære, gennemstrømning og varme m.v. med efterfølgende afslapning.

Meget tættere på en forklaring kan vi endnu ikke komme.