Vi har det lidt stramt for tiden. Der er for mange opgaver, pligter og for mange forstyrrelser. Der er for lidt tid og overskud til kropslig fordybelse, til ’hyrdetimer’, som det poetisk kaldes. Der er kun 85 oktan i tanken. Virker det bekendt?
Vi overlever den krævende periode på kys og kærtegn, og her tror jeg der er noget at lære for andre. Fra samtaler med mine klienter og fra diverse brevkasser om sex og samliv er jeg hyppigt stødt på problemer med at ’min partner vil ikke’ eller ’min partner vil hele tiden have sex’.
Sex, eller forestillingerne om sex, her forstået som samleje, fylder og forstyrrer utroligt meget, selv i forbindelse med kærtegn, hvor den hurtige løsning bliver at afvise den anden. Afvisning er svært og ubehageligt, faktisk for begge parter, og fører ofte til misforståelser og dårlig kommunikation og til afstand i relationen. Det er ikke godt.
Vedholdende og opmærksomme kærtegn kan være vejen gennem den stenede ørken, men jeg undrer mig ofte over, hvordan kys og kærtegn, som i udgangspunktet er godt, kan blive til noget dårligt? For i de fleste tilfælde har kys og kærtegn været på bonuslisten tidligere i forholdet, og det er vel i orden at sige ja til kærtegn men nej til at gå videre.
Det burde være helt enkelt at nyde berøringen. Stoppe op et øjeblik og hvile i det uforpligtende skønne. Men sådan er det ikke altid. Kærtegnene, uanset hvor de falder, kan udløse ubehag. Man krymper sig og kan ikke rigtigt slippe ud, fordi forventningen om noget mere, bliver ubehagelig. Det er som sådan ikke berøringen der er ubehagelig, well, det kan berøringer være, men det er en anden snak. Det er forventningerne, der er ubehagelige. Jeg kan ikke, jeg vil ikke, jeg er ikke i humør til det, vi har ikke tid osv.
Hvor er forventningerne placeret? Ofte i hovedet på den, som bliver kærtegnet. Hvis ansvar er det at sige til eller fra? Den som bliver kærtegnet!
Naturligvis findes personer, som via kys og kærtegn i virkeligheden prøver at få sex, og som uden respekt for den anden prøver at forføre sig til erotik, men det kan jo forholdsvist let afsløres.
Hvis afvisningen bliver mødt med vrede, hvis din kæreste bliver vred, når du siger nej, så er der mere på spil end kærligt overskud og glæden ved at røre.
For de fleste er berøring forbundet med velvære. Når kærtegn ikke er rart, er det fordi tankerne, der følger med, ikke er rare. Tankerne om afvisningen, tankerne om at skulle skændes, følelsen af pligt og skyldfølelsen fra den andens bebrejdelser er tungt at bære.
Omfavnelsen og kærtegnene bliver et helvede af ufrihed! Du er fanget i berøringer og kan ikke slippe væk fra det ubehagelige tankemylder.
Her er mine retningslinjer:
Det kan ALDRIG være forkert at sige nej tak. Vores personlige frihed gælder også vores ret til egen krop, og et nej skal aldrig diskuteres! Hvis afvisningerne bliver et mønster, der gentager sig over lang tid, er der noget andet på spil. Det kan man interessere sig for og undersøge. Så er der noget skævt i forholdet.
Det kan ALDRIG være forkert at vise sin kærlighed til den anden. Kys og kærtegn er i sin rene form et udtryk for glæde ved at røre, anerkendelse og et signal om at ’du er tiltrækkende for mig’. Det er en længsel efter tilknytning der siger: ’Jeg har lyst til at røre ved dig og være tæt på dig’. Hvis kærtegn kun bliver et middel til fx at opnå sex, er det manipulation og bedrag, og så er der noget andet på spil. Så er der noget mere, som I kan interessere jer for og undersøge.
Selvfølgelig er det i orden at være egoistisk og ville have intimitet og sex i et forhold, men hvis egoismen bliver et mønster, så er der noget galt, og begge lider under det. Både den der kærtegner i håbet om, at det bliver til noget mere, og den der bliver kærtegnet og ikke vil have det, fordi der er koblet en forpligtelse på kærtegnene.
Kærtegn forstyrrer
Berøring forstyrrer, og det er afgørende vigtigt, om man vil lade sig forstyrre eller ikke lade sig forstyrre. Desuden har både personen, timingen og måden at røre på betydning for, om berøringen åbner eller lukker for kontakten.
Personen er afgørende vigtig. Måske skyldes afvisningen, at der er noget galt: Opsparet vrede, følelsen af svigt i vigtige situationer, krænkelser… Så er det, at den anden begynder at lugte og blive grim og gå i kedeligt tøj. Det er, når vi har brug for forestillinger for at skabe afstand. ’Puh, du har dårlig ånde’.
Tidspunktet for kærtegn kan være dårligt valgt. Du har lyst til at røre ved din kæreste, men din kæreste har sin opmærksomhed og sine tanker et helt andet sted. Der er lige nu ikke plads til at blive forstyrret. Det må være i orden at have det sådan. En afvisning er ikke, fordi du er forkert, men din afkodning af kærestens ’mentale tilstand’, skal måske justeres.
Kærtegnene kan være dårlige. Det kan være for hårdt eller for blødt eller for sløset eller for krævende. Her må I finde rolige øjeblikke, hvor I kan åbne munden og fortælle hinanden, hvad der er rart og hvad der er ubehageligt. Det er lidt som historien om det gamle ægtepar og overkrydderen. Måske kender I ikke hinanden godt nok?
Når alt dette svære er på plads, når vi forstår at kærtegn ikke nødvendigvis rummer et krav om sex, når vi har lært, at en afvisning af kærtegn ikke nødvendigvis er en forkastelse af personen men blot et signal om, at timingen er dårlig, og når vi kan lade os forstyrre et øjeblik, så kan kys og kærtegn om morgenen og på sengekanten om aftenen og ved opvasken blive en motor, der kan hjælpe et forhold gennem perioder, hvor der ikke er overskud til så meget andet.
Er det svært? Ja, det er det, og et langt forhold er hårdt arbejde.
Hvis mine ord giver mening og du alligevel har brug for en håndsrækning eller en at tale med, er du velkommen til at kontakte mig.
Kys hinanden!