En hel række sygdomme påvirker seksualiteten negativt. Det være sig pludseligt opståede eller kroniske sygdomme, men det hører vi sjældent om. Dels er mediernes blik på seksualitet styret af en ide om, at sex er for de unge og raske. Dels er det tabu i vores perfekte verden at tale om sin ikke-fungerende seksualitet. Anslået kan mere end en million danskere være ramte.
Der er omkring 800.000 smertepatienter i Danmark. I undersøgelser angiver 80 procent af smertepatienterne, altså 640.000 mennesker alene fra smerteområdet, at de har sexologiske problemer. Hertil kommer omkring 300.000 mennesker, der får antidepressiv medicin, hvilket også kan påvirke seksualiteten negativt. Så er der diabetikerne med nedsat blodkredsløb, dem med forhøjet blodtryk og karforsnævring, hvis seksuelle funktioner også kan være påvirket. Dertil de kræftbehandlede: livmoderhalskræft, brystkræft, prostatakræft og tyktarmskræft, hvor enten kønsorganerne er påvirkede eller kroppen og kropsbilledet forandret. Gigtpatienter og andre med problemer i bevægeapparatet, herunder lammelser, kan også have vanskeligheder, mennesker med hudlidelser, særligt på og omkring kønsorganerne, er ramte, og så er der dem, der af enten psykisk eller fysisk årsag har problemer med seksualfunktionerne. Dertil ufrivilligt barnløse, KOL, misdannede kønsorganer… jeg kunne blive ved.
Åh ja, så er der alle dem, som får forstyrret deres kropsfunktioner og deres seksualitet som følge af medicinsk behandling. Her tænker jeg først og fremmest på kemoterapi med hormonbehandling, der anvendes til flere cancerformer, hvor behandlingen slukker den seksuelle lyst og reelt er en kemisk kastration, men også hormonspiraler kan give nedsat sexlyst som bivirkning. Læg mærke til og reager på eventuelle forandringer af seksualiteten, når et medicinsk behandlingsforløb sættes i gang.
Heldigvis kan vi handle på det hele, og seksualiteten er ikke slut førend låget lægges på kisten.
En afgørende faktor for seksualitet på de ændrede vilkår er at kunne se seksualiteten som andet og mere end blot penetration. Selvom kroppen har mistet eller svækket nogle af de seksuelle funktioner, er der jo stadig mulighed for nærhed, berøring, kontakt, leg, nysgerrighed og tilmed orgasme; alt det som gør seksualiteten til et nydelsesfuldt frirum. Den vidunderlige franske film ’De urørlige’ om en mand, der er lammet fra halsen og nedefter, viser det så fint.
I sexologisk rådgivning kan vi undersøge og finde udveje, når vi er kommet gennem den første handlingslammelse, kommet forbi skammen over ændret udseende og funktion og forbi blufærdighedens manglende sprog. Vi kan undersøge alternativer til samleje, gå på opdagelse efter andre former for seksuel nydelse og finde nye ord og forståelser, som genopretter nærheden og reducerer frygt og usikkerhed.
Nogle gange er det blot et lille puf i en anden retning, der skal til. Andre gange skal vi finde seksuelle hjælpemidler eller råde til behandlingsmuligheder, som skal undersøges nærmere hos egen læge eller specialist. Alt dette er muligt, når vi kan overskue, at sex er mere end pik-i-kusse, for at sige det på jævnt dansk.
Hver sygdom og hver lidelse skal håndteres specielt. For gigt- og smertepatienter skal vi arbejde med alternative samlejestillinger eller finde smertefrie stunder i døgnet, ved depression skal vi undersøge (hos lægen), om der findes medicin med andre bivirkninger, for cancerpatienter skal vi arbejde med det ændrede kropsbillede og den ændrede selvopfattelse, som følge af sygdommen. For hjertepatienter skal vi arbejde med frygten for nye anfald.
Rådgivningen afhænger af, hvilket problem, der bliver båret ind i rådgivningsrummet. Er der en partner, er det vigtigt at denne inddrages for at skabe forståelse for sygdommens konsekvenser og fjerne frygten for at gøre skade.
Det triste alternativ er at lade sygdommen bestemme og vinke farvel til, hvad der engang har skænket nydelse, intimitet og glæde. Hvis sygdommen hersker uanfægtet, bæres sygdommen ind i relationen og bidrager til en negativ spiral med mindre nærhed, mindre intimitet, flere afsavn, flere misforståelser, relationel følsomhed og dårlig kommunikation.
Jeg kan kun opfordre til at søge hjælp og rådgivning, hvis du er i en situation, hvor sygdom har bremset dine eller jeres seksuelle udfoldelser.
Som formand for Dansk Forening for Klinisk Sexologi er det min opfordring, at man i sundhedssektoren, hos egen læge, på hospitaler og behandlingsinstitutioner og i de store patientforeninger bliver meget bedre til at vejlede patienter om seksuelle udfordringer, løsninger og muligheder, end det sker i dag. Manglende tid eller manglende viden er dårlige undskyldninger i en verden, hvor man professionelt stræber efter at hjælpe det hele menneske.
De professionelle kan tale om liv og død, og om blod, bræk og bæ, men at tale om menneskers seksuelle funktioner er svært. Det er ikke i orden!
Retfærdigvis skal det siges, at nogle organisationer har et fremragende informationsmateriale, f.eks. fra Kræftens Bekæmpelse, hvis folder om kræft og seksualitet kan fås hos egen læge, på hospitalsafdelinger eller rekvireres på internettet.
På min forenings hjemmeside er der en landsdækkende fortegnelse over fagpersoner, der er uddannet og trænet i at rådgive og behandle, når seksualiteten er påvirket af sygdom. Jeg tør godt love, at den lidelse du fremlægger og beder om hjælp til, har de set mange gange før. Du er ikke alene!
Selv den længste rejse begynder med et skridt, som Dalai Lama er citeret for.
Sæt i gang!