Det ligger i den kulturkristne forståelse af det monogame ægteskab, at ægteskabet/parforholdet skal dække alle seksuelle behov, og at udækkede behov løses gennem afholdenhed. Forståelsen er væsentligt forklaret gennem den kristne moral; helt præcist gennem det 6. bud, som lyder ’Du må ikke bryde ægteskabet’. Tidligere hed det ’Du må ikke bedrive hor’. I den bibelske forstand strammes skruen yderligere ved at gøre det syndigt at onanere.

Jeg antager, at hellig bøn og hengivelse er en del af kirkens løsning, og kan være en hjælp til de stunder, hvor seksuelle tanker, lyster og behov for berøring opstår. Jeg vil ikke afvise, at det kan virke, men det kræver en religiøs hengivelse, som nok de færreste besidder.

Hvis vi anerkender ’kødets lyster’ som en realitet og ikke kan bruge bøn og kontemplation som løsning, må vi finde andre veje. Ikke mindst i langvarige forhold, som i dag varer to eller tre gange så lang tid som dengang, hvor kirkens vejledninger blev formuleret.

I dag, hvor mennesker snildt bliver 80 år, og hvor langvarige parforhold kan forekomme, må vi finde andre løsninger, hvis ikke seksualitetens varierende styrke og forskellighed skal føre til skilsmisse på grund af utroskab. Brug af porno kan være en løsning, men porno dækker ikke alle behov, herunder behovene for kontakt og berøring.

Udfordringerne i de langvarige forhold giver sproglig fornyelse med begreber som polygami, polyamori og polyseksualitet, åbne forhold etc. og giver arbejde til præster, psykologer, sexologer og parterapeuter m.fl.

Hvis det faste, langvarige og forpligtende parforhold skal vedligeholdes – og overleve – tror jeg, men det er min helt personlige opfattelse, at det kan blive nødvendigt at arbejde med forholdets rammer, herunder med vores opfattelser af troskab og utroskab. Samtidig mener jeg, at det kan være både nødvendigt og udviklende, at gå ind i de smertefulde personlige udviklingsprocesser omkring jalousi, mindreværd og frygten for at blive forladt.

Det kan være vanskeligt at føre en parudviklingssamtale, særligt hvis samtalen føres under pres. Jo tidligere samlivets udfordringer kommer på tale, desto lettere bliver det at have samtalen, når og hvis det bliver nødvendigt.

Bare det at benævne udyret, utroskab, vil aktivere samtlige alarmklokker og gøre samtalen vanskelig fra det øjeblik ordet er sagt.

Det kan her være gavnligt at invitere en professionel ind i samtalen. Den professionelle sjælesørger, rådgiver eller terapeut er udenforstående og kan sørge for, at alle synspunkter og følelsesmæssige reaktioner bliver håndteret på en ordentlig og anstændig måde.

Det gør ondt som livet selv, men det kan godt klares.