Orgasmekløften og mænds manglende tilfredsstillelse

Kategoriseret under Rollespil og tagget med , , , , , , , , .

Vi er på vej mod en kulturrevolution! DR-radioprogrammet Kulturen på P1 havde den 29. december (tid: 48:12) et indslag om klitoris. Klitten er kommet i kulturen! Anledningen til indslaget i kulturprogrammet, som blev belyst af en sexolog og en læge, var, at forskere har påvist, hvilke dele af hjernen, der aktiveres, når klitoris bliver stimuleret. Det har man ikke vidst tidligere, da der – måske – har været mere forskningsmæssig opmærksomhed på mænds seksualitet og stimulation af penis.

I indslaget bruges begrebet ’orgasmekløften’ som jeg mener er et pseudobegreb. Orgasmekløften, som er et statistisk påfund fra USA, beskriver det triste faktum, at flere mænd end kvinder får orgasme ved vaginalt penetrerende samleje. Læring: kvinder skal stimuleres yderligere og på anden vis end ved penisgnidning for at opleve orgasme. Så langt så godt.

Orgasmekløften betyder videre, at færre kvinder får god sex, hvis god sex altså er det samme som at opleve orgasme.

Modsat vil jeg påstå, at de kvinder (i binære relationer) som får god sex, får meget mere erotisk opmærksomhed end de mænd, der leverer. Kvinder kan komme flere gange, og det er jo en fornøjelse, når det sker. Mænd kan som regel kun komme én gang. Alene den forskel betyder, at der bliver skovlet jord ned i orgasmekløften, og at kløften bliver mindre.

Kvinder, der får god sex, får vildt meget erotisk opmærksomhed. Mænd får ikke ret meget. Måske skyldes det, at mænds nydelse er koblet til kvindens lyst og liderlighed, hvilket jeg har vist i en interviewundersøgelse på min sexologiuddannelse.

I et tidligere blogindlæg har jeg skrevet følgende:

Over 80 procent af kvinderne og hele 52 procent af mændene i en undersøgelse blandt 300 seksuelt erfarne mænd og kvinder oplyste, at pirring af brysterne gav eller forstærkede seksuel ophidselse. 78 procent af kvinderne og 39 procent af mændene oplyste, at pirring af brysterne under samlejet øgede ophidselsen. I forbindelse med sex havde 59 procent af undersøgelsens kvinder – men kun 17 procent af mændene – bedt om at få stimuleret deres bryster.

Mænd ved som regel godt, at kvinder har følsomme bryster, og at kvinder kan lide at få deres bryster stimuleret. Og det gør mænd så. Mere eller mindre elegant. Kvinder ved tilsyneladende ikke, hvor følsomme mænds bryster er, og hvis orgasmekløften betyder, at kvinder skal have (endnu) mere seksuel opmærksomhed, så kommer mænds lyst og mænds orgasmer til at glide endnu mere i baggrunden.

Hvis orgasmekløften handler om at tælle mænds og kvinders orgasmer, så er begrebet korrekt, men så er det en reduktion til statistik. Vi kan dog stadig lære, at kvinder ofte skal stimuleres med mere end penis gnidning i skeden for at opleve orgasme, og det må mange mænd godt skrive på blokken.

I debatten savner jeg fokus på mænds orgasmer, fordi en orgasme for en mand tilsyneladende er det samme som ejakulation, at han sprøjter. Vi mænd ved godt, at det er mere nuanceret end som så. Der er gode orgasmer, og der er nogenlunde orgasmer, og der er kedelige orgasmer. Uanset hvilken, så vil de fleste ejakulere, og det er, hvad man måler mænds orgasmer på. Han sprøjtede, ergo, det var godt. NIXENBIXEN.

I den relativt nye og i øvrigt fremragende sexologiske fagbog er det et afsnit om ’Orgasmeproblemer hos kvinder’ og et afsnit om ’Ejakulationsproblemer hos mænd’. Forskellen er rystende. Dels at der bliver sat lighedstegn mellem orgasme og ejakulation – uanset, at ofte er sammenfald – dels at mænd tilsyneladende ikke kan have orgasmeproblemer. Tænkningen forekommer mig meget indskrænket.

Når jeg har haft lejlighed til at iagttage mænd og kvinders seksualitet, ser jeg mænds ihærdige kravlen rundt på kvinderne, mens de med spejderagtig nysgerrighed undersøger alle legemsdele og alle åbninger. Alt på kvinden får opmærksomhed og bliver koblet med seksuel æstetik, lyst og ophidselse: huden, håret, nakken, maven, knæene, dellerne, lårene, tæerne, neglene og naturligvis hendes åbninger, som drypper, sprøjter, savler og som kan undersøges indefra og udefra. Det her er vildt overdrevet, men alligevel…

Jeg ser ikke en tilsvarende interesse rettet mod mænd og mod mænds kroppe, måske lige på nær hans pik. En mand kan blive en god elsker, men hvad er en god elskerinde?

Hvordan kommer manden til at flyve?

Når jeg – naturligvis kun en sjælden gang – ser porno og ser, hvordan mænds pikke bliver håndteret tænker jeg ofte ‘AV’. Det er sjældent at finde en finesse og et rafinement, som jeg gad lægge lem til.

Summa summarum

Det er herligt, at vi nu forskningsmæssigt kan beskrive, hvor i hjernebarken der er aktivitet, når en kvinde får stimuleret klitoris. Tjek. Det er godt at vi med det statistiske begreb ’orgasmekløften’ har fået belyst, at der for en kvinde skal mere til for at få orgasme end frem-og-tilbage-sex i kussen. Tjek.

Nu mangler vi, som det næste trin på udviklingsstigen, at der kommer fokus på mænds seksuelle nydelse, som er meget andet og langt mere end 4 minutters gnidning og et sprøjt.

Det kræver, at mænd i højere grad tør indtage den nydende position, og at kvinder begynder at udvise lidt mere interesse for, hvad de har mellem hænderne, når og hvis de rækker ud.

Vores positioner som objekter og subjekter for hinanden er ofte fastlåste, og vi og vores seksualitet reduceres til trivielle roller og ‘scripts’. Det kræver mod og tillid, og en god portion nysgerrighed at indtage den anden position, men der er meget at hente.

Godt nytår.

PS: Hvis det er noget, du vil kigge mere på er du velkommen til at ringe til mig på tlf. 2028 6266 eller skrive til mig på mlo@elskeriet.dk

2 kommentarer til Orgasmekløften og mænds manglende tilfredsstillelse

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.