Sexrådgivning til smertepatienter

Kategoriseret under Smerte og tagget med , , , , , , , , , , , , , , , , .

Op mod firs procent af smertepatienter angiver at have problemer med deres seksualitet. Uanset det store omfang skal man søge længe og grundigt på nettet for at finde konkret rådgivning. Selv hos de store patientforeninger er seksualrådgivning sparsom. Det vil jeg gerne ændre på.

Migræne, gigt, fibromyalgi, lipødem, morbus dercum, multipel sclerose, lichen sclerosus og talrige andre er smertefulde lidelser, der ofte påvirker seksualiteten negativt. Ydermere kan patienter med smerter efter fraktur (brud), kirurgiske indgreb, sårheling og efter fødsel i en periode være plaget af smerter i en sådan grad, at det også påvirker seksualiteten. For de hårdest ramte er smerterne tilbagevendende og opleves hver eneste dag.

Seksualiteten og intimiteten i forholdet bringes i fare, ved at være et pres frem for at være en kilde til nydelse. Men der er håb. Sex og intimitet kan være meget mere, end hvad vores vante forestillinger peger på.

Nogle patientgrupper er ekstremt følsomme for berøring, hvilket udfordrer et seksuelt samliv. Andre patientgrupper har nedsat bevægelighed på grund af lidelser i bevægeapparatets muskler og led. Det påvirker også seksualiteten. Andre igen har lidelser i og omkring kønsorganerne, som giver enten svie og smerte eller giver et negativt selvbillede, fordi sygdommens symptomer ’ikke ser pæne ud’. Uanset partnerens eventuelle accept.

Den bedste viden, som jeg har kunnet finde, kan ses på en række engelsksprogede hjemmesider, svarende til danske ’Netdoktor’, eller hos en række engelske, amerikanske og australske patientforeninger. Jeg har lagt weblinks sidst i teksten.

Internettets rådgivning til smertepatienter – også på engelsk – er desværre meget overordnet og sigter primært på at hjælpe smertepatienterne med at finde ud af hvordan samlejefokuseret seksualitet kan indrettes i forhold til smerten. De rådsøgende opfordres til at finde de timer i døgnet, hvor smerterne er mindst og finde måske nye former for kærtegn og berøring, varme bade og massage, der tilgodeser den smerteramte. Ofte anbefales det, at sexrådgivningen sker med deltagelse af en eventuel partner.

For at håndtere vanskelighederne opfordres de rådsøgende til at styrke deres indbyrdes kommunikation ved at tale åbent om seksualitet, om lyst og ulyst og om smerte og velbehag, eventuelt ved brug af særlige ord, hvis smerterne bliver for voldsomme. Det er udmærket alt sammen, men samtidig meget ukonkret!

Jeg savner letforståelig information, der kan forklare smerternes neurologi, dvs forklare hvordan smerter opstår i organismen og transporteres til og opleves i hjernen. Den australske smerteforskers TED-talk (se linket nederst) er interessant, men er på australsk-engelsk. Ud over at blive klogere på kroppens reaktioner på fx berøring, kan den faktuelle viden bruges til at give ro i forhold til frygten for nye smerteoplevelser. Frygten for smerte er en af de følgevirkninger, der sætter kroppen i forhøjet alarmberedskab og dermed øger smerteoplevelsen.

Desuden savner jeg konkret viden om smerteoplevelserne for de enkelte lidelser, idet smerteoplevelsen varierer fra lidelse til lidelse. Der er stor forskel mellem den fibromyalgiramtes følsomhed for berøring og den gigtplagedes smerter ved bestemte bevægelser. Rådgivningen skal tilpasses den enkelte sygdom og til den enkelte patient.

Smerter belaster parforholdet

Det er oplagt, at kroniske smerter hos den ene part føres ind i relationen og påvirker samlivet. Derfor skal sexologisk rådgivning om kroniske smerter gerne ske med inddragelse af partneren. Både for at hjælpe partneren til at forstå det voldsomme ubehag, som kroniske smerter medfører, og for at hjælpe partneren til at forstå, at smerteoplevelserne kan variere; både i løbet af døgnet og fra kropsdel til kropsdel.

Ikke mindst er det vigtigt at hjælpe partneren til at rumme både sine egne og den smerteramtes frustration og tristhed over, at det er så svært.

Det klares ikke alene gennem ’åben kommunikation’, som det jævnligt anbefales, men ved at øve sig sammen. Ved at lære at lytte, at opfange kropssprog og kropssignaler, ved konkrete aftaler, stopord og håndtegn. Dette vil være konkrete råd og træning i min rådgivning. Her lærer I eksempelvis, hvordan smerterne kan respekteres uden at signalerne om varsomhed eller pause opleves som en afvisning.

Håndtering af tilnærmelse og afvisning

At være tæt sammen med et menneske med kroniske smerter kræver rummelighed, for der er så mange afvisninger i kølvandet. Tilnærmelser og afvisning skal håndteres for ikke at undergrave relationen og skabe en afstand, som formentlig ingen af de berørte ønsker sig.

Seksualiteten er helt tæt på vores identitet som menneske og tæt på vores helt personlige og oprigtige udtryk. Derfor gør det så ondt at afvise, og derfor gør det så ondt at blive afvist. Udtrykkene for vores seksuelle behov at ’jeg har lyst til dig’ eller ’jeg har lyst til din krop’, kan føre til en dyb skamfuldhed, når vi afvises.

Afvisningen i sig selv er meget ubehagelig, næsten smertefuld, og derfor skal sproget og kommunikationen være i orden. Det er noget man kan arbejde med.

Smertekortlægning og afspændingsøvelser

Rådgivning kan også bestå i en detaljeret gennemgang og beskrivelse af kroppen, evt med brug af en farvelagt tegning, der kan præcisere hvor smerten findes. En kortlægning af kroppens smertegeografi kan komme til gavn for både den smerteplagede og for en partner.

I et fortvivlet øjeblik kan smerten beskrives som ’over det hele’, men gennem kropsøvelser og afspændingsmassage kan det tydeliggøres, at smerten faktisk ikke er over det hele, men begrænset til visse områder, og at smerten kan have forskellig styrke i de påvirkede kropsområder.

Det giver et tydeligt billede af, hvor og hvordan smerten opleves, og giver derfor mulighed for at finde og opleve ’smertefri rum’, hvor berøring er mulig og kan give en berigende sanseoplevelse.

Det er fx muligt hos visse patientgrupper, at der er smerter forbundet med berøring af de store hudområder, på skuldre, ryg, mave, arme og ben, men måske er tæerne smertefri. Så vil det være oplagt at give fodmassage, med velduftende olie og behagelig musik, og derved opnå den gavnlige effekt af berøring – nærhed, intimitet og frigivelse af velværeudløsende hormoner – som bidrager til at vende smerteoplevelsen fra negativ til positiv.

Hjælp fra elektrisk nervestimulation

En metode, som vinder stigende udbredelse, er brug af transcutan elektrisk nervestimulation, TENS, der består i at sende ganske svage elektriske impulser gennem huden i de smertepåvirkede områder. Det lyder voldsomt, men metoden, der med kyndig instruktion kan anvendes hjemme, udføres med et lille apparat på størrelse med en walkman, der med et par små AAA batterier genererer elektriske impulser. Impulserne overføres til huden via nogle påsatte elektroder.

Opdagelsen er gammel, og går tilbage til det antikke Egypten, hvor elektriske fisk blev brugt til at stimulere huden hos syge, men er udviklet i 1950erne og 60erne. I dag kan de små apparater købes for under 1.000 kr.

Der er allerede foretaget en række videnskabelige undersøgelser om brugen af TENS bla. i forbindelse med smertelidelsen provokeret vestibulodyni, der udløser smerter ved berøring af området nær skedeåbningen. Undersøgelserne tyder på, at TENS kan have en positiv effekt og nedsætte smerteoplevelsen.

Effekten af TENS på nervesystemet er ikke fuldt forstået, men de fremsatte teorier går på, at de elektriske impulser enten blokerer for smerteimpulserne fra det påvirkede område til hjernen eller aktiverer nerveceller, der hæmmer udbredelsen af smerteimpulserne.

Jeg tænker, at metoden har et potentiale og fortjener at blive undersøgt nærmere. Der er ingen påviste risici, men der advares mod brug af TENS bl.a. hos mennesker, der har indopereret elektrisk pacemaker ligesom der advares mod placering af elektroderne på visse hudområder (over øjnene, på baghovedet over nakken, ved åbne rifter og sår m.fl.).

Sammen med apparatet kan tilkøbes sonder til brug for indføring i penis eller endetarmen, som kan hjælpe de mænd, som pga nervelæsioner har vanskelighed ved at opnår orgasme. Det siger sig selv, at sådanne eksperimenter skal foregå efter kyndig vejledning!

BDSM-stimuli som mulighed

Forståelsen af den neurologiske effekt af TENS i form af smertehæmning og ændrede smerteoplevelser kan også pege på, hvorfor stimuli, der bruges i forbindelse med BDSM: slag, tryk, varme og kulde samt brugen af reb, det som kaldes bondage, kunne have en sexfremmende effekt for kroniske smertepatienter.

Det vil jeg undersøge nærmere og evt. beskrive i et senere blogindlæg.

Rådgivning

Hvis du vil vide mere om min rådgivning til smertepatienter er du velkommen til at kontakte mig på tlf 2028 6266 eller på email.

Venlig hilsen
Michael Loua

 

Links:

Fremragende hjemmeside hos Lichen Sclerosus Foreningen

Pain Concern: Sex and chronic pain

Health: How People in Pain Can Revive Their Sex Lives

How Stuff Works: Do men and women feel pain differently?

TEDxAdelaide – Lorimer Moseley – Why Things Hurt

 

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *