I parforhold – eller i nære familierelationer – kan der være brug for tilgivelse af uacceptable handlinger, men hvem skal tilgive, og hvordan sker tilgivelse? Hvad er de underliggende følelser og reaktioner? Hvor længe skal synderen ristes, førend der er faldet tilgivelse?
Tilgivelse er ofte et religiøst anliggende, hvor den katolske pater giver syndsforladelse eller en handling i den protestantiske tro, hvor Jesus Kristus har påtaget sig alle synder, og derfor giver tilgivelse for al menneskelig adfærd. I andre trosretninger, får du dine handlinger lige i nakken i næste inkarnation.
Tilgivelse falder i mange kategorier, fra den lette ’tilgiv mig, jeg vidste ikke, at mine ord ramte dig så hårdt’, til den svære, hvor svigt, svig eller bedrag kræver tilgivelse, for at relationen kan heles og komme videre.
I den dyre ende ligger tilgivelse for utroskab, pengesnyd, kriminelle handlinger, herunder vold, og måske tilgivelse for at holde vigtige områder i samlivet hemmelige for den anden.
Da dette er en blog om parforhold, sex og nærvær, vil jeg se nærmere på tilgivelse i forhold til utroskab. I øvrigt er dynamikken bag tilgivelse formentlig ens for alle de nævnte områder.
Utroskab vil jeg her definere som hemmeligholdt intimitet med andre end den faste partner. Det kan således være både fuldbyrdet samleje – også i numsen – men det kan også være stævnemøder med ønsker om yderligere kontakt, og hvor der tilbagevendende deles private tanker og følelser.
Utroskab, der ikke opdages, er også et problem, fordi planlægning, hemmeligholdelse, løgne og investeret intimitet med en anden tager tid og opmærksomhed fra den faste relation.
Kan man være utro med sin smartphone? Ja, det mener jeg, og alligevel ikke, for der er ingen hemmeligholdelse. Men den elektroniske dims kan tage rigtigt mange timer fra relationen.
Årsagerne til det intime samvær med andre kan være mange, og det vender jeg tilbage til.
Når utroskab opdages, afsløres eller fortælles, vil det i de fleste tilfælde afføde vrede og chok. Neden under de følelsesmæssige reaktioner, under vreden eller lammelsen, kan vi finde afsky ved forestillingerne om den elskede i svedig sex med en anden eller frygten for ensomhed ved at blive forkastet. Ikke mindst finder vi tvivl. Tvivl om den andens troværdighed og tvivl om egen dømmekraft.
’Hvad kan jeg dog stole på hos min partner, når noget så vigtigt er holdt væk fra mig, og hvordan har jeg været så blind’?
Den lange vej tilbage
Tilgivelsen er den lange vej tilbage; såfremt der er et ønske om at finde tilbage! Nogle vælger, at lade utroskab være udgangsdøren fra et forhold, fordi utroskab er utilgivelig. Ved halvdelen af alle skilsmisser angives utroskab at være årsagen.
Tilgivelse er en proces, og tilgivelsesprocessen er krævende. Dels skal den krænkede eller forsmåede have mod nok, til at møde og forsones med smerten ved at blive fravalgt eller svigtet, eller alternativt anerkende, at utroskabshandlingen var uden vigtighed. Dels skal krænkeren (af relationens tillid) have mod nok til at anerkende smertepåførelsen og mod til at kigge nærmere på egne behov, samt strategierne for at håndtere disse.
Behovene eller længslen findes i mange variationer: Jeg har lyst til at prøve sex med andre. Jeg har lyst til at gå hele vejen fra kontakt, interesse og flirt til at komme i bukserne på den anden. Jeg har ikke så mange seksuelle erfaringer og vil gerne opleve mig selv og en anden i en seksuel relation. Jeg er ved at dø af kedsomhed, når jeg har sex med min partner. Jeg har nogle seksuelle ønsker, som ikke kan udleves med min partner. Jeg savner at blive set, rørt ved, holdt om, kysset. Jeg savner at blive seksuelt ophidset.
Den som søger behovstilfredsstillelse eller kontakt uden for relationen er i min bog forpligtet til at arbejde med savnet i relationen først. Der kan være mange undskyldninger: Det er svært at fortælle, jeg synes jeg har prøvet, det ender galt…. men hvis I har en relation, hvor tillid og oprigtighed står øverst, og hvor I har lovet hinanden troskab, så er det ’op på hesten’.
Det rejser det interessante og helt relevante spørgsmål: Hvad er troskab? Hvad betyder ordet troskab for dig, og for din partner? Hvad er det at være tro mod hinanden, og hvorfor er det vigtigt?
Det synes jeg, at I skal tage en lille snak om.
Den svigtede har også et ansvar, et stort ansvar for, at den intime kontakt i relationen førte til sex uden for relationen. Kan du rumme din partners ønsker? Ved du hvad din partner ønsker eller drømmer om? Hvilket intimt (samtale)klima bidrager du til? Er du afvisende for at lytte, og hvad gør du ved din egen modstand? Er du medansvarlig for en seksuel spændetrøje, hvor du er afvisende for seksuel kontakt og samtidig afslår at få hjælp til dette?
Roller og ansvar skal undersøges i forsoningsprocessen, men det kommer først, når de stærke følelser er blevet håndteret.
Det bedste råd er at anerkende følelserne. Den som har knaldet uden om har et forspring. Han eller hun har jo vidst det, så ansvaret for at rumme partnerens stærke følelser ligger her. Og følelserne kan ikke diskuteres. Der er chok og der er vrede, stærk vrede, fortvivlelse og et rystet livssyn, og det må man stille op til. Jeg er så vred… JA, skal svaret være, Jeg er rasende…, JA, jeg er så bange..JA!
Og det svære er, at der kan være så megen lede koblet til afsløringen, og så megen vrede, at det ikke er muligt at komme tæt på.
Det er skræmmende at møde! Dels fordi de hidtidige trøstevarianter, med kram, kærtegn og holde om OVERHOVEDET ikke duer; dvs. man oplever at være inkompetent. Dels fordi partnerens vrede aktiverer egen frygt for at blive afvist og stødt bort.
Det nok vigtigste er at påtage sig ansvaret for, at have gjort den anden ondt. Du har gjort din elskede ondt!
Jeg har gjort dig ondt. Uden undskyldninger, uden det efterfølgende men… Det gælder om at stå ved, at ’jeg har gjort dig ondt’. Når du påtager dig ansvaret, giver du den anden fri til at have sine følelser. Det er det første skridt i helingsprocessen.
Det kan være, at den krænkede ønsker at sove alene og at undgå berøring, og det kan vare en uge, to uger, en måned, to måneder. Det er hårdt, fordi det aktiverer vores egen frygt for udstødelse, men sådan må det være.
Den eneste dør ind er på et tidspunkt at sige eller forlange ’nu vil jeg fortælle dig min historie’. Hvis ikke der kommer denne åbning, bliver tilgivelsesprocessen til en straffeekspedition, og så er der noget helt andet på spil, som INTET har med utroskab at gøre.
Hvis ikke der på et tidspunkt åbnes for den andens historie, skal man have fat i parterapeuten eller psykologen, som kan hjælpe med at afdække, hvad der så er gang i.
Udfordringen ved at forlange kontakt eller professionel hjælp er, at dommen for utroskab er afsagt på forhånd. Krænkeren er på forhånd den skyldige, dommen er faldet, og som skyldig har man ingen rettigheder.
Her er jeg ganske uenig. Utroskab er et fælles anliggende, og skal løses som et fælles anliggende.
Den tredje
Med mindre utroskaben er et knald på en konference og dermed en engangsforestilling, så er der en tredjepart, som også skal håndteres. Der er en relation, som skal lukkes ned – eller fortsættes – og det kan man gøre enten ved at stoppe al dialog med tredjeparten, eller ved at meddele sine overvejelser og sin beslutning.
Jeg nævner det her, fordi håndteringen af tredjeparten ER en del af helingsprocessen. Hvis ikke der bliver lukket ned på en respektfuld måde, vil den urimelige opførsel for en anden, en tidligere elsker/-inde, ligge og gnave.
Hvis du har haft hemmelig sex med en anden, og du vælger at blive i dit parforhold, må du være mand eller kvinde nok til at forlange, at relationen til tredjeparten skal afsluttes på en respektfuld måde.
Også den handling i oprydningen efter utroskab er med til at skabe tillid.
Det er svært, jeps, og det gør ondt, jeps, men sådan er det.
Søg hjælp
Hvis det er for svært, og I ikke kan få dialogen til at køre ordentligt, kan I vælge at få hjælp, hos én, der ikke har ’aktier’ i jeres forhold.
Du velkommen til at kontakte mig på tlf 2028 6266. Du kan også sende en mail på mlo@elskeriet.dk. Så giver du mig et par overskrifter, og vi finder en tid.