Mange parforhold og parforhold, som opsøger parterapi, slider med utroskab. Enten i forsøgene på at kommer over et tillidsbrud eller som en fræk mulighed eller lurende trussel, der som en lille orm gnaver i relationen.

For nogle er tillidsbruddet ubærligt, og løsningen bliver, at kærlighedsforholdet må ophøre. Det er meget besværligt at dele børn, dyr og indbo, og det koster penge og mange år med blødende sår, tristhed og en næsten umulig håndtering af kontakt om børn, fødselsdage, jul og konfirmationer. Hertil smerten ved at erkende den andens nye partnere.

Utroskab, her forstået som hemmelige, kropsligt intime relationer med andre, er på alle måder skidt, og konsekvenserne kan være mange og lange.

Kan vi blive enige om at utroskab er rigtig dumt, og at vi helst skal lade være?

Selv undrer jeg mig ofte over, hvorfor netop sex, aka kød i bevægelse, udveksling af kropsvæsker er gjort så eksklusivt. Så snart noget omhandler sex, går vi bananas. Sig ‘utroskab’, og vi holder op med at tænke. Vi bliver bange, fordømmer, drager hurtige konklusioner om andres adfærd m.v.

Vi vil ikke dele! Vi er bange for at dele eller rettere: der er dele af vores forhold, som vi er bange for at dele, og så bliver vores kærlighedsforhold til et fængsel, som vi skal leve i gennem mange mange år.

Frygten for utroskab giver usikkerhed, mistanke og trang til kontrol. Det er smertefuldt, besværligt og plagsomt.

Håndteringen af egne seksuelle affærer kræver planlægning og løgne, hvilket på positivsiden kan øge spændingen ved det forbudte, men fjerner opmærksomheden fra den primære relation. Kærestens mistanke får os til at gå i forsvar og reagere med opfarenhed. Vi reagerer på antydninger om løgn og bedrag, men det er jo sandheden. Du ved, at hvis du bryder sammen og tilstår, så blir der ballade. Så hellere vedligeholde løgnen og grave grøfterne endnu dybere.

Utroskab, altså sex med andre, har altid en årsag, og jeg tror ikke fem flade femører på forklaringer om, at jeg var fuld, eller det skete bare.

Vi kan være uenige om, HVAD der er utroskab, det er fair nok. ’Jeg kyssede bare’ eller ’vi krammede lidt mere end vi plejer’. Eller dansede lidt tættere, og det kan alt sammen give usikkerhed hos partneren. Sådan er det jo. Vi kan mærke, når den anden glider væk. Usikkerhed må håndteres mellem to som elsker hinanden, for usikkerheden er jo reel. Det er ikke noget vi finder på, når vi bliver mistænksomme og ulideligt kontrollerende.

Uanset hvor berusede vi er (pånær drug rape, som sætter nye kedelige standarder), så ved vi godt, når vi gør noget seksuelt forkert. Utroskab er så forbudt – i stort set alle kulturer – at selv lillehjernen ved, når vi er på gale veje.

Dragningen mod sex med en anden har forklaringer, som ligger dybt begravet i sjælens mørke, og forklaringen, betydningen kan være både svær at indrømme og ikke mindst svær at fortælle.

Forklaringen kan være et livslangt behov for spænding, men formentlig er det noget på hjemmefronten, som ikke fungerer. Her skal vi lige huske, at det livslange ægteskab i meget gamle dage kun varede 20-25 år. Fordi vi døde tidligere. I dag kan et ægteskab vare så længe, at nogle terapeuter taler om tre ægteskaber i det samme. Vi skal altså være i stand til at udholde uforanderlighed.

Noget er galt… noget med seksualiteten, noget med kontakten eller noget med anerkendelsen eller noget med kommunikationen og respekten, og så må man jo først have et møde med sig selv og finde ud af hvor skoen trykker. Dernæst tage ansvar for forholdet, som man jo har lovet alt, ved at sige det svære. Uanset, at det er svært.

Og når partneren forsøger at sige noget svært, skal man værsgo klappe lyttelapperne ud og holde sin egen modstand tilbage. Den skal nok få plads i 2. runde. Det svære er jo svært at sige. Og sårbart, og sårbarheden skal skærmes, for hvis ikke sårbarheden får plads, hvis sårbarheden bliver tromlet, så kommer den ikke igen.

Her kan parterapi med lidt kommunikationstræning komme til sin ret, for i nogle forhold er der hverken plads eller klima til vækst. Kun til tilbagetrækning og beskyttelse. Det er jo trist, når udgangspunktet er at ville det gode.

Åbne forhold

Hvis drømmene om sex med andre er en seksuel tænding, fx drømmen om at være sammen med flere, eller drømmen om at udfolde sig seksuelt sammen med en anden eller bare seksuel nysgerrighed, så er det en mulighed at åbne for den del af det fælles, som omfatter det intime og seksuelle.

Her går mange i baglås, for tankerne eller de indre billeder om ens elskede i seksuel kontakt med en anden kan være skræmmende, og frygten for, at den elskede hellere vil have den anden, maser hele tiden på. Så hellere med stor anstrengelse fastholde det eksisterende.

Åbne forhold findes. Partnerbytte findes. Husvenner eller -veninder findes. Swingerklubber findes. Der er masser, der har sex ved siden af. Nogle gør det i enighed, andre gør det i hemmelighed.

Pointe: Hvis du leger med tanken om eller fristes af sex med andre, har du enten en sød og fræk seksuel fantasi, eller også er der noget, der trykker i dit forhold.

Lær at skelne, find ud af det, sig det, men hold dig fra utroskab. Det er mest af alt noget rod.

Hvis du har brug for hjælp, til at finde ud af hvad du tænker, mærker og føler er du velkommen til at ringe på tlf. 2028 6266 eller skrive på mlo@elskeriet.dk.

Jeg prøver altid at skabe et trygt og fortroligt rum, hvor du kan få kigget på det, som trykker dig.