Penis bruger vi når vi tisser og i forbindelse med forplantning og sex.

Ud over urinrøret består penis af tre svulmelegemer, en ydre hinde, der holder sammen på svulmelegemerne, penishovedet samt en masse blodkar og nerver.

Svulmelegemerne er de to corpus cavernosum på oversiden af penis og corpus spongiosum på penis underside og rundt om urinrøret. Penishovedet, glans penis, er en del af corpus spongiosum.

Svulmelegemerne er fyldt med hulrum, der kan fyldes med blod og tømmes igen. Da den ydre hinde tunica albuginea er ueftergivelig på penis overside, men eftergivelig på undersiden omkring corpus spongiosa, vil penis rejse sig og blive hård, når blodet strømmer til.

Væggene i svulmelegemernes hulrum består bl.a. af glat muskulatur, dvs muskulatur, der er upåvirket af viljen. Når nerveimpulser og hormoner giver den glatte muskulatur besked om at slappes, vil blodet strømme ind i hulrummene og penis vokser.

Når hulrummene fyldes og svulmelegemernes volumen bliver større, vil presset mod den ydre hinde samtidig lukke for blodets tilbageløb gennem venerne. Blodet forbliver i penis indtil der kommer besked om andet. Blodets tilbageløb hæmmes desuden af sammentrækninger i bækkenbundens muskulatur, der derved bidrager til rejsningen. Mænd skal træne deres bækkenbund. Det giver bedre rejsning!

Signalerne, der giver erektion, kommer fra to kilder: Enten gennem sanseindtryk fra hjernen (syns-, lyd- duft-  eller smagsindtryk), der via nervebanerne i rygmarven, når frem til penis, eller ’den hurtige vej’ gennem påvirkning af de erogene zoner, først og fremmest på og omkring penis, der går via nervecentre nederst i rygmarven og som reflekser (dvs uden viljestyret handling) går tilbage til penis.

Altså: Signaler fra nervesystemet afslapper via nervereceptorer de små muskler i penis’ svulmelegemer, som fyldes med blod og penis vokser. Svulmelegemernes pres mod den ydre hinde klemmer venerne og hindrer venøst tilbageløb. Det styrker rejsningen. Endelig kan rejsningen styrkes af sammentrækning i bækkenbundens muskler. Rejsningen bevares så længe der sendes signaler til svulmelegemernes receptorer.

Hvis rejsningen opretholdes gennem længere tid, f.eks. hvis der er problemer med blodets tilbageløb, kan vævet i penis tage skade. Denne tilstand, som er meget smertefuld, kaldes priapisme, og kræver hurtig behandling, enten med medicin eller ved kirurgisk at prikke hul ind til blodet i svulmelegemerne.

Når penis slappes

Både nervesignaler fra hjernen eller hormoner, der frigives kan styre blodets tilbageløb fra penis. Det betyder at penis kan slappes, hvis der kommer forstyrrende signaler fra hjernen. Det er hvad der f.eks. sker i forbindelse med præstationsangst eller akut stress, hvor ’støj’ fra hjernen, giver svulmelegemerne besked om at sende blodet tilbage. Tilsvarende vil hormonerne oxytocin og prolaktin, der frigives under orgasmen påvirke den glatte muskulatur og bevirke, at blodet løber fra penis.

Konklusion: lystsignaler fra hjernen eller berøring af penis og andre erogene zoner, bevirker at den glatte muskulatur slappes. Blodet kan strømme til og penis vokser. Modsat bevirker andre signaler fra hjernen samt påvirkning fra flere hormoner, at blodet forlader svulmelegemerne og penis slappes.

Potenspiller påvirker calciumtransporten

Så er der styr på, hvad der sker på nerve-, kredsløbs-  og muskelniveau.

På celleniveau er det bl.a. frigivelse af stoffet NO (nitrogenoxid), der bevirker afslapningen i svulmelegemernes muskulatur.

Nervesignalerne fra hjernen eller rygmarven påvirker receptorer i den glatte muskulatur. Nervesignalerne frigiver NO, der stimulerer dannelse af enzymet guanylcyklase, der stimulerer dannelse af cGMP, der bl.a. styrer calciumflowet ud af muskelcellerne, som derved afslappes.

Uh, det er svært: Nervesignalerne påvirker nogle enzymer, der sender calcium ud af de glatte muskelceller. Calcium pumper ud af musklerne, så længe der er signaler fra hjernen og rygmarven.

Hvis rejsningen bevares over flere timer tager vævet skade, og derfor har vi fra naturens hånd et enzym, PDE-5, der nedbryder cGMP, hvorved calciumflowet ophører.

Nu nærmer vi os Viagra og de andre potenspiller. Viagra indeholder et stof – en PDE-5-hæmmer – der altså hæmmer dannelsen af det stof, der nedbryder cGMP. Når man tager en potenspille vil det aktive stof PDE-5-hæmmeren, sikre at der fortsat fjernes calcium fra den glatte muskulatur i penis, hvorved musklerne er afslappede så blodet kan flyde ind i svulmelegemernes hulrum.

Potensmidlerne virker dog kun, når der er lystsignaler i forvejen. Calciumpumpen skal være i gang før det virker. Uden lyst = ingen effekt af Viagra.

Hvis mandens natlige rejsninger er intakte, er der tilstrækkelig lyst til at de potensfremmende midler kan virke.