En gæst på min blog har sendt mig et brev, som jeg har fået lov til at offentliggøre. Det beskriver en seksuel oplevelse, som har været voldsom, krænkende og grænseoverskridende. Brevskriveren, som jeg kalder Anna, har besluttet at dele oplevelsen her på bloggen frem for at sende brevet til ham, som burde have haft det.
Jeg vælger at gengive brevet uforkortet og uredigeret, fordi oplevelsen er både fint beskrevet, næsten poetisk i sin egen voldsomhed, og fordi det gengiver nogle tanker, som flere kunne have glæde af. Læs og tag stilling.
Jeg tilføjer et par kommentarer efter brevet.
Du kan bruge min krop – du kan piske den gul og blå, du kan få mig til at gøre ting, jeg ellers ikke ville gøre, du kan få mig til at kæle og kysse…
Men du kan ikke nå min sjæl….
Det er den dør du har lukket, men kan den ikke åbnes igen??
Nej, den dør stod åben i tro og tillid, du svigtede….
Du overskred mine grænser, du tvang dig ind i mig, du er ikke lydhør for mit behov – jeg har ikke brug for smerte – faktisk har jeg hele tiden sagt at smerte ikke gør noget for mig, men at jeg anerkender, at smerte er en del af legen – det forekommer mig at du har dit fulde fokus på at tilføre – ikke smerte – men mærker/striber, smertens barn
Hvad er det jeg gerne vil have??
Dominans er i min verden ikke pisk – tilførsel af smerte, ej heller er det tvang – at få mig til at overskride grænser for hvad der er muligt for mig. Dominans er for mig at afgive magt og kontrol, at du har magt og kontrol uden smerte, blot ved antydningens kunst, bestemte hænder og stramme reb
Du måtte ikke slå mig i ansigtet – du slog mig i ansigtet, jeg forklarede hvorfor du ikke skulle slå mig i ansigtet, du slog mig i ansigtet igen
Døren til min sjæl lukkede sig om mig og beskyttede mit indre – mit sårbare indre.
Jeg skrev at efter hård sex var det vigtigt for mig at føle mig holdt om, føle dit nærvær – ikke nødvendigvis fysisk, men jeg har brug for at føle dit nærvær for ikke at blive usikker, for ikke at tvivle.
Jeg har intet hørt der er gået halvandet døgn siden du brugte min krop – siden du forlangte jeg gjorde mig selv færdig – ingenting kun fravær
Døren til min sjæl er lukket og beskytter mit sårbare indre
Den smerte det kunne have medført får ikke lov til at komme ind og røre ved min sjæl og mit sårbare indre er helt og frit.
Hvis ikke der er nogen smerte – hvorfor så et brev spørger du
Et brev for at forklare at det kan godt være jeg ikke blev tabt i processen, men at efterforløbet er af ligeså stor vigtighed
Du ved det godt – gør du ikke???
Jeg lægger aldrig min smukke smukke sjæl i dine hænder, for du formår ikke at forvalte gaven.
Du kan piske mig, du kan bruge mig, du kan tvinge mig til ting jeg dybest set ikke har lyst til – men du kan ikke få min sjæl og tillid.
Jeg vil aldrig igen tro på at du kan passe på mig, at du kan tage vare på min sjæl og mit sind – jeg bliver aldrig submissiv for dig
Sammen med dig er der kun krop…ingen symbiose, intet nærvær – og krop er ligegyldig.
– Anna
Tak for det fine brev. Jeg har føjet nedenstående kommentarer til brevet for at skåne andre mod lignende ubehagelige oplevelser; ikke for at tage stilling og dømme mellem rigtigt og forkert i beretningen. Det tror jeg, at mine læsere sagtens selv kan gøre.
Dog med den undtagelse, at jeg kalder Annas oplevelse for overgreb. Ifølge brevet har Anna flere gange, både i forhandlingerne før det seksuelle møde og undervejs, meddelt sine grænser og sagt tydeligt nej, og partneren har undladt at respektere dette. Jeg vil, uden at blinke, kalde oplevelsen for en række af seksuelle overgreb, uanset at aftalen er indgået frivilligt.
Jeg benævner det overgreb, fordi det i en helingsproces kan være vigtigt at kalde tingene ved deres rette navn. Netop frivilligheden, ’jeg ville jo selv’, kan skabe tvivl om egen dømmekraft og udløse skamfølelse, som efterfølgende kan være svært at bearbejde.
Tvivlen og skammen fanger den skadelidte i et vanskelig dilemma: Skal jeg anmelde overgrebet, eller tog jeg fejl? Som rådgiver og samtalepartner er jeg ikke i tvivl. Hvis der er sagt nej, så er nej’et gældende. Hvis nej’et ikke respekteres, så er der tale om et overgreb.
Brevet vidner om en stærk personlighed, og alene tankerne i brevet er et godt tegn på en første bearbejdning af den voldsomme oplevelse. Sådanne oplevelser kan dog give en efterreaktion, hvor det i bearbejdningen kan være fint at tale oplevelsen igennem med en fortrolig ven eller veninde, eller hvis det bliver for personligt at opsøge en professionel samtalepartner.
Jeg vil i det efterfølgende skrive om aftaler og grænsesætning, om at give og tage i forbindelse med sex og om ’aftercare’.
Aftaler og grænsesætning
Sex der involverer dominans og undergivelse, sadisme og masochisme, ofte forkortet til BDSM, kan være risikofyldt, både fysisk og psykisk, og foregår derfor efter aftale. Aftalen præciserer, hvad der kan foregå og hvad der absolut ikke må foregå i det seksuelle rum. Med begreber fra BDSM-universet kan parterne aftale ’hard limits’ og ’soft limits’, hvor den hårde grænse beskriver det, som slet ikke må forekomme, og den bløde grænse som noget, der måske kan udforskes.
Uanset om begreberne hard og soft limits har været brugt eller om ’kontrakten’ har været på plads er det i en D/s relation den dominantes opgave at være sensitiv for den submissive/undergivnes grænser og at tage ansvar for, hvad der sker i det seksuelle rum. Det er ofte den undergivnes ønske at slippe ansvaret, at hengive sig til nu’et, og i tillid at placere ansvaret uden for sig selv.
Tillid er nøgleordet, hvilket brevet ovenfor beskriver så fint. Hvis tilliden brydes, kan den undergivne ikke træde ind i den ønskede seksualitet, og så slutter oplevelsen brat. Det kan sammenlignes med de tillidsøvelser, som nogle måske kender fra kurser, hvor man med lukkede øjne skal lade sig falde bagover og blive grebet. Man falder kun på gulvet én gang…
Give og tage
Sex kan nogle gange beskrives som en balance mellem at give og at tage. Hvis den dominante i en D/s relation udelukkende tager, dvs. kun forfølger egne lyster og ikke er givende og ikke nærer den submissives åbenhed, er relationen skæv.
Hvis ikke begge bidrager, hvis den ene part kun nærer sin egen seksualitet, så er relationen ude af balance, og det er helt i orden at reagere på en ubalanceret oplevelse. Det er noget af charmen ved sex, at man skal være uendeligt opmærksom. God sex kræver nærvær og opmærksomhed.
Aftercare
En gæst på bloggen, ’Mentor’, har i en tidligere kommentar introduceret begrebet ’aftercare’, som er benyttet inden for BDSM. Det er en variant af begrebet ’efterspil’, der tidligere – måske stadigvæk – blev brugt til at beskrive det, som foregår efter seksuelt klimax.
Både submissive og dominante kan længe efter en intens oplevelse være kropsligt og mentalt påvirkede af oplevelsen. BDSM kan føre den submissive i ’subspace’ – et andet begreb fra BDSM universet – som jeg i forenklet form vil beskrive som en slags trance. Subspace er bl.a. forsøgt beskrevet som effekten af store mængder hormoner, der udløses gennem påvirkning af huden gennem berøring, pirring, slag, varme og kulde, reb m.v., men som også kan fremkaldes gennem mental påvirkning.
Aftercare forstået i en BDSM sammenhæng er opsamlingen på stærke seksuelle oplevelser gennem kropsligt og mentalt nærvær og omsorg. Det er fælles en opmærksomhed på og hjælp til at vende tilbage fra det seksuelle rum. I det intime rum i aftercare deler man den fælles oplevelse og får øget indsigt gennem den andens perspektiv. Som Mentor skriver er aftercare en central og væsentlig del af BDSM.
Efterskrift
Det skal for en god orden tilføjes, at det ikke kun er dominante/sadister, der kan være grænseløse i deres seksuelle adfærd. Også submissive/masochister kan have grænseløse ønsker, hvor det er partnerens opgave at sige fra og meddele, at ’det vil jeg ikke være med til’, uanset hvor forførende disse ønsker måtte være.
7. marts 2015
Michael Loua