Mange forhold ender trist med skilsmisse og opløsning. I denne lille serie beskriver jeg, hvordan du kan holde dit parforhold dynamisk og udviklende.

’Jeg kender ham’ eller ’jeg ved, hvad hun tænker’, sagde de efter 16 års parforhold. Joeh, måske, men grundlæggende nej!

Du kan have nogle erfaringsbaserede antagelser om din partner, men sikker kan du ikke være. Din partner kunne i går have mødt Dalai Lama, og livet kunne have slået en kolbøtte. Tænk, hvis du ikke opdagede det…

Det sker jo i en del forhold, at den ene part skrider, fordi afstanden er blevet for stor. De glemte at interessere sig for hinanden. Arbejdet, børnene, ambitionerne fyldte for meget. ’Vi er vokset fra hinanden’, er den hyppige forklaring. Den forklaring gir jeg ikke meget for. De glemte at være nysgerrige. Dødsårsagen er relationel dovenskab.

Hvis I husker at være nysgerrige over for hinanden, så er der nok indhold til et helt, langt liv. Vi ændrer os hele tiden. Hver dag bringer nye oplevelser, nye udfordringer og nye møder, som former os.

Det er krævende hver dag at være opmærksomme på hinanden, og det kræver træning, at skabe rummet for den gode samtale, hvor vi i tryghed kan blive udfoldede.

Eksempel

– Hvordan er det gået i dag?
– Det er gået fint.
Her kan du enten svare ’det lyder godt, maden er klar om lidt’ eller spørge ’hvordan var det fint i dag?’

Den ene reaktion lukker, den anden åbner for samtalen og for kontakten. Det opfølgende spørgsmål er det vigtigste.

Når du spørger ’hvordan var det fint’ eller ’hvordan var det trættende’ går du på opdagelse i den andens livsverden, og hvis du nænsomt, respektfuldt og uden fordømmelse kan spørge og lytte, lytte og spørge, får du ikke alene indsigt i din elskedes verden, men du skaber også et rum, hvor din elskede føler sig set, hørt og måske holdt.

Budskabet i dette rum er: ’Du er den vigtigste for mig, og jeg vil allerhelst vide, hvordan det er at være dig.’

Hvis vi lytter uden at komme med løsningsforslag og blot undersøger, hvordan det er at være dig, får vi skabt et rum og en kontakt, hvor vi ikke skal aflevere et resumé, og hvor vi kan beskrive det, som falder lige for. Du skal ikke levere. Du kan bare være. Uden forventninger.

Og er det sådan, at dagen har været krævende og fuld af ord, og der ikke er plads til flere – trods de bedste intentioner – og du mærker din udmattelse, og så er det jo ordene, der skal siges: ’Jeg er træt, jeg orker ikke mere lige nu’.

Reaktionen ligger lige for: ’Hvad trænger du til? Kan jeg gøre noget for dig nu? Vil du sidde her hos mig’?

Ikke flere ord. Bare en skulder, en favn og et roligt sted.

Det lyder da meget godt, ikkesandt?

Hvis din partner kan synke ind hos dig, og I sidder en stund i tavshed, så vil vejrtrækningen og brystkassens rolige bevægelser sige mere end tusinde ord. Nysgerrigheden kan sagtens udfoldes i tavshed.

Ved at bevare nysgerrigheden, ved hele tiden at undres og spørge ’hvem er du?’ vil I give og få opmærksomhed, og I vil bevare parforholdet livfuldt.

Sæt i gang!

/Michael Loua
Parterapeut, sexologisk rådgiver

Hvis ovenstående giver mening, og det alligevel er svært at finde ordene og få i gang i samtalen med din partner, kan I overveje at få hjælp til det.
Du må gerne ringe til mig om parterapi/parsamtaler på tlf. 2028 6266.

Den første telefonsamtale kan være anonym og er uforpligtende.