Det er ikke ukendt, at en del kvinder tænder på at blive brugt seksuelt. Taget, tvunget. Nogle i fantasien, andre også i virkeligheden. Hvis du er i tvivl om min påstand, så skal du bare undersøge, hvor mange kvinder, der har læst ’Fifty Shades of Grey’. Alle tre bind! Det er heller ikke ukendt, at nogle kvinder tænder på ’badboys’.

Mit ærinde med dette indlæg er ikke at anerkende overgreb og voldtægt eller at udstille kvinders lyst til erotisk brutalitet. Hvis du læser min tekst som, nåmensåkanjegdabare…, så rammer du helt forbi skiven. Lysten og ophidselsen ved at være genstand for den andens begær, kan være en del af seksualiteten, og udfoldelsen sker efter aftale. Basta!

Mit ærinde er at dykke ned i de vanskeligheder, der er forbundet med seksuel frihed. Tilladelsen til at bruge den andens krop – uanset køn – giver frihed til at undersøge sin egen egoistiske seksualitet. ’Fååååk, gjorde jeg det?’ eller ’tænk hvis jeg tog hende i røven’ eller pressede min pik ned i halsen på hende eller noget andet. Og hun bagefter smilte og sagde, at det var vildt…

Brutaliteten og voldsomheden giver adgang til nogle høfligt hengemte sider af din personlighed. Uanset om du er den, der er brutal, eller den der brutaliseres. I øvrigt: For dem, som tænder på det brutale, er det jo ikke ’brutalt’. Det er bare frækt. Det er et frirum af erotisk brutalitet.

Min nysgerrighed retter sig mod det øjeblik, der kommer lige efter: Du har lige tømt dig i en af hendes åbninger eller sprøjtet pornoagtigt ud over hendes ansigt eller bryster og vælter omkuld. Gisper efter vejret og bliver stille. Indadvendt. Nyder  impulserne fra den udtømte krop – eller kæmper med nogle tanker.

Min nysgerrighed retter sig mod, hvad der sker lige dér. Nogle vil formentlig blive i stemningen og være fyldt af en jublende glæde og stolthed.

Andre rammes af noget, som giver lyst til at komme væk eller giver behov for den andens anerkendelse. Det er i dette splitsekund, at det lille, fedtede spørgsmål dukker op: ’Var det også godt for dig?’

Spørgsmålet er et behov for bekræftelse, mere end det er en reel interesse for den anden. Så ville spørgsmålet lyde: ’Hvordan var det at være dig?’

’Var det også godt for dig?’

Som om din seksualitet, ikke var helt i orden, og du lige skulle have godkendelse. ’Du må godt i numsen, skat’…

Sex er egoistisk

Sex er egoistisk eller rettere: det er også egoistisk. Uden din selvoptagethed kan du ikke mærke din egen lyst. Du skal være egoistisk for at mærke, hvad der tænder dig. Hvordan du efterfølgende opnår det, er gennem forhandling. Nogle gange er der fin overensstemmelse mellem din erotiske egoisme og den andens nydelse. Det er så fint, som det kan være.

Hvis vi antager, at du er i kontakt med din seksualitet – her forstået som alt det, som gør dig liderlig – og der er fri bane hos den anden ’Bare kom med den’, kan der alligevel være en havkat i hyttefadet. Der kan være noget som forstyrrer den seksuelle efterbrænding, den udmattede, tømte nydelse. Jeg tænker, at det er en eller anden form for skam, som dukker op.

Skammen kan forklare behovet for at komme væk, når du har tømt dig. Du ruller om på siden og sover. Eller skal lige på toilettet eller strække benene. I stedet for at blive i intensiteten og kontakten.

Hvor kommer skammen fra? Hvad gør skammen ved os, når den er med i seng, og hvad gør skammen ved den seksuelle dynamik i et forhold? Hvordan kan det være, at det nogle gange er så svært at forblive i nydelsen, når der er fri bane?

Fænomenet aktiverer en dobbelthed. På den ene side har det været skønt at udfolde sin selvnære seksualitet, som et kort øjeblik bringer dig i overensstemmelse med, hvem og hvad du også er. På den anden side lægger skammen lodder i den modsatte vægtskål, fordi skammen er ubehagelig at mærke.

Vi står altså med et paradoks. Vi er et sted, hvor vi på den ene side har grønt lys til at fyre den af, hvor din partner beder om og gerne vil have det, men hvor appellen om din egoistiske seksualitet aktiverer et subtilt, næsten umærkeligt ubehag, som giver dig lyst til at komme på væk.

Invitationen til din selviske seksualitet betyder, at du skal være dig selv, på trods af det medfølgende ubehag. Det betyder, at du af egen kraft skal gøre dig stærkere end skammen, trodse skammen, hvilket er meget, meget svært. Derfor er det så vigtigt, at den, som trygler om din egoistiske seksualitet, tager dig ind lige efter og anerkender dig. Så falder skammen til ro.

Når du efter et stykke tid har lært, at din seksualitet er ok, så kan skammen helt forsvinde. Men der skal ikke meget fordømmelse til, førend skammen kan aktiveres igen. Det er ligesom at prikke til en snegl, der lige er kommet ud af sneglehuset. Blot en lille berøring af følehornene får sneglen til at trække sig sammen.

Afvisning af seksualiteten udløser ofte skam, og skam kan føre til vrede. Vrede er en meget almindelig reaktion på skam. Det kan du iagttage hos et lille barn, der får et nej. I mere ekstrem grad eller efter længere tid kan skammen føre til raseri, fordi den er så svær at bære.

Når din seksualitet bliver afvist, eller når du afviser din partners seksualitet, så er der en synlig eller usynlig, kontrolleret vrede i den følge. Det er nogle dybe, psykiske mekanismer, som er i spil, men heldigvis er de fleste af os pæne og ordentlige mennesker, der ikke viser vreden. Direkte. Den gnaver bare i det skjulte. Det er skammen, der driver sit spil.

Bedre end den andens anerkendelse er din egen anerkendelse af dig selv, hvor du påtager dig ansvaret for det som sker i sengen. I den proces – fra seksuel fantasi til seksuel handling – ligger der en terapeutisk udvikling og en mulig heling af skammen.

Skammen fra barndommen

Som sexolog er jeg vant til at stille spørgsmål om bl.a. det seksuelle og følelsesmæssige klima under opvæksten. Det spiller en stor rolle, om der var varme og accept af kropslighed i dit barndomshjem, eller om sex var noget, som blev gemt væk. Børn vil hurtigt opfatte, at der foregår noget, som gemmes af vejen, og børnene vil fintfølende registrere, om de voksne er glade for hinanden eller om der er kulde. De oplever jo, hvordan verden kan være anderledes, når de er hjemme hos kammeraterne.

Barndommens seksuelle klima har du med i seng, hvor det enten er ok eller ikke ok, hvad du gør. Hvis det er ikke ok, så er du forkert, hvilket er skammens væsen. Skammen udløses, når det vi har lyst til, er forkert.

Efterskrift

Det kan være befriende, når din partner trygler om at blive brugt på den skønne og meget frække måde, men friheden kan aktivere en skam over at være befriet. Skammen bliver et fælles anliggende. Det kan være skamfuldt at udtrykke sin seksuelle længsler og skamfuldt at komme ønskerne i møde, og begge har et ansvar for at tage vare på den.

Hvis skammen aktiveres, hver gang du er rigtigt dejligt egoistisk, og bare opfylder den andens vilde – og lige så egoistiske – drømme, så bliver det anstrengende, og så holder det uartige op.

Det er mærkeligt, for du måtte jo godt. Også i numsen.

—

Du er meget velkommen til at kommentere!

Du er også velkommen til at kontakte mig, hvis du vil tale med en sexolog. Ring eller sms til tlf. 2028 6266 eller send mig en mail på mlo@elskeriet.dk