Jeg sad forleden og nød en kop kaffe i en god venindes selskab. Vi talte bl.a. om kvinders hemmelige drømme, hvor jeg ville undersøge kvinders forestillinger om at blive taget seksuelt af en ukendt. Jeg ved ikke hvor udbredte disse fantasier er, men ved fra flere, at de findes. Både kvinderne og fantasierne.
Jeg spurgte, fordi jeg havde fået en ide, om at kontakte en ukendt og tiltrækkende kvinde ved en fest og kurtisere og flirte med hende ud over det sædvanlige. Simpelthen tale trusserne af hende. Til det kun var et spørgsmål om et nik og en fælles forståelse inden vi forsvandt fra selskabet og hoppede på hinanden. Bag ved mine tanker om forførelse var en forestilling om, at mange i yderste konsekvens går i byen eller til fest for at få en intens, stærk og ikke mindst lykkelig sexoplevelse.
Min veninde, som har et intimt kendskab til mange kvinder, medgav mig at fantasierne findes, men at de nok ikke er voldsomt udbredte. Jeg har ingen statistik eller videnskabelige undersøgelser at henvise til. Jeg forlod mig på hendes kvindekendskab.
Hun mente, at langt de fleste kvinder hellere vil gå hjem fra en fest efter at være blevet set og anerkendt, rost og påskønnet – og ikke mindst danset med. En kvinde som føler sig attraktiv og anerkendt svæver hjem efter en sådan aften. Nå ja, brummer jeg og skyder en hvid pind efter mine Casanova-drømme.
Måske er det bare middelklasseforestillinger, det der med at blive feteret som kvinde. Hvordan det ser ud i overklassen eller på ‘Byens Bodega’ ved jeg ikke nok om.
I samtalens kølvand opstod en undren: Hvis kvindens lykke efter en festlig aften er gjort af mænds kurtiseren, af dans og anerkendende blikke, hvad skaber da mandens lykke? Det talte vi videre om, min veninde og jeg.
Det slog mig nemlig, at hvis kvindens lykke kommer af anerkendelse, tilgiv mig hvis det bliver lidt unuanceret, hvad er da mandens udbytte af galanterierne? Hvad skal få manden til at være gentleman, til at snakke, rose, påskønne, interessere sig for og danse med en udvalgt kvinde? Hvorfor al denne iver og ikke bare nyde et par glas og en herresnak i rygesalonen?
Mandens gevinst er at kunne nedlægge. Ikke nødvendigvis at lægge ned, men at kunne. I det øjeblik manden ved, at nu skal jeg bare sige ’kom’, da er hans lykke gjort! Om han eller hun vælger at sige kom og om dansen fuldbyrdes med et knald er mindre væsentligt. Det kan ske eller ikke ske. Det vigtige for manden er, at han ved, at han har byttet i sin klo.
Hvordan passer dette med jeres tanker, erfaringer og iagttagelser?
Hvis det i grove træk gælder – i vores kultur og i vores tid – at kvinders selskabelige lykke skabes gennem påskønnelse og velvære og mænds selskabelige lykke skabes gennem nedlæggelse af velvilligt bytte, så tror da fanden, at vi ser så sure ud og er så frustrerede, når vi går i byen eller til fest! For det synes jeg, at vi gør.
Det jeg ser, er en masse mænd, der står og sparker dæk og med en drink i hånden praler med deres biler, job og kvinder, børn, bolig, speedbåd osv., og en masse kvinder, der snakker sammen, mens de spejder lidt usikkert rundt og tripper med fødderne, når musikken spiller.
Regnestykket går op ad helvede til! Hvis kabalen skal lykkes, skal mænd i festligt lag oppe sig og flirte med kvinderne og få dem til at føle sig godt tilpas og i hvert fald danse. Tænk, hvis alle tilstedeværende kvinder kunne svæve hjem fra en fest og hver især føle sig som aftenens dronning.
Tilsvarende skal kvinderne tage imod mændenes kurtiseren og lade sig forføre – og give manden den oplevelse, at han er den store, farlige løve. Tænk, hvis mændene kunne gå hjem fra fest med den der fede fornemmelse i maven. Jeg kan!
Det jeg ser, er en masse mænd, der ikke gider eller tør, og en masse kvinder, der enten er fortabt/skuffede eller så utilnærmelige, at de bliver ensomme.
Det kan ske, at flirten og legen ender med sex, men ikke nødvendigvis. Uanset, er det langt sjovere at flirte, end at snakke om F1 lån!
God weekend.
/M