‘Det er højsæson for skilsmisser’ lød det forleden i et radioindslag om sensommertravlhed hos Statsforvaltningen. Det er dem, der bl.a. hjælper med at håndtere juridiske spørgsmål i forbindelse med skilsmisser. Sensommeren har givet mange henvendelser til Statsforvaltningen, og det giver lange ventetider.
Der er altså en sammenhæng mellem ferier og skilsmisser. Også i perioden efter juleferien, er der travlhed hos advokater og rådgivere. Juristernes travlhed er en følge af ferieperioden, hvor mennesker i parforhold og familie har tid til at dyrke hinanden og hvor de største forpligtelser er indkøb til lækker mad, hvile, læsning og feriehygge.
Tilsyneladende er ferien også det tidspunkt, hvor par opdager, at de ikke længere vil hinanden. Ferien kommer til at udstille, at forholdet er blevet udtømt, og at den engang så varme kærlighed, nu er blevet kold. Jeg vil i dette indlæg ikke beskæftige mig yderligere med ferier og parforhold. Rådgivning om dette findes godt beskrevet andre steder, f.eks. i Politiken.
Det, som undrer mig er, at mennesker, som engang har elsket hinanden, lader tiden gå så længe i et utilfredsstillende samliv, at løsningen bliver skilsmisse. Der burde kunne findes andre løsninger. Jeg spekulerer på, hvorfor vi mon tillader, at dette sker? Hvorfor gør vi sådan mod os selv og hinanden?
Mit blogfokus er sex, og ligesom sex kan være en bekræftelse af forholdets intimitet, kan manglende sex i et forhold skyldes, at der er noget galt. Manglende eller utilfredsstillende sex kan være den første indikator på, at der er knas i forholdet. Sex er (også) et termometer, der viser temperaturen i forholdet.
God sex kræver engagement, nærhed og tillid, så manglende eller utilfredsstillende sex i et forhold, kan være advarselslampe, når hverdagens travlhed slører blikket for forholdets tilstand. Misstemninger, der gemmer sig under hverdagens praktiske gøremål, stilles til skue i ferien.
Manglende eller utilfredsstillende sex kan også skyldes sygdom eller dårlig kropsfunktion, medicin, kroniske smerter, eller psykologiske og sociale faktorer som arbejds- og familiepres. Det har jeg skrevet om andre steder.
Den seksuelle relation afspejler forholdets tilstand. Mit råd er at tage temperaturen alvorligt, og bruge den information til at søge hjælp. Helst inden det går så galt, at der skal en advokat til at klare problemerne.
Hvis oliefyret lugter sært, varmeanlægget taber vand eller el-kontakterne slår gnister, går der jo ikke længe, inden vi ringer til en håndværker. Hvorfor gælder dette ikke for vores samliv?
Vi kan også bruge billedet med temperaturen til at finde ud af, hvordan vi ønsker vores samliv. Hvad er temperaturen i forholdet nu? Hvordan er temperaturen, når det går godt? Hvilken temperatur trives vi bedst med? Når vi har tænkt over dette, har vi et fingerpeg, om vi skal gøre noget.
‘Jeg har prøvet at bringe det på bane, men han/hun vil ikke være med til at søge hjælp’, hører jeg mange sige. Det er her vi skal stå fast. For hvad er det vi lover hinanden, når vi står foran præsten eller på borgmesterkontoret og alt er lyserødt af lykke? Vi lover ’at agte og ære hinanden, i medgang og i modgang’.
Hvad er det at agte og ære hinanden? I min forståelse er det blandt andet at have så meget respekt for den elskede, at når han eller hun siger ‘at der er noget galt’, så skal dette tages alvorligt. Det skal i hvert fald ikke affejes.
Vil du gerne affejes, når du fortæller din elskede om noget vigtigt? Det mindste du kan gøre ‘for at agte din elskede’ er at slå ørerne ud og lytte godt efter, hvad din elskede fortæller. Hvis du kan gøre dette, hvis du kan lytte og spørge ind til, hvad din elskede mener, så er du allerede på vej til at bringe varmen tilbage i forholdet. Det kan være i orden at sige ’jeg synes også det er svært’ uden at have en løsning i ærmet.
Hvis du vedvarende afviser din elskedes oplevelser, så kommer der også en løsning, men den findes desværre nok hos skilsmisseadvokaten. Løsningen er dyr og den er smertefuld, og hvis I har børn, er løsningen langt mere kompliceret end den udfordring det er at give sit forhold et servicetjek.
Det ER svært at leve sammen i et parforhold, men det kan også være en af de mest tilfredsstillende relationer til et andet menneske. Det er værd at arbejde på.
Dertil er det en stor glæde at mærke styrken ved at klare et problem i fællesskab.
Held og lykke
/M