Jeg vil ikke mere, det er slut. Med at foregive! Jeg indrømmer det: Jeg er vild med sex! Med lysten, liderligheden, begæret, safterne, intensiteten, nærværet, spændingen, udfordringerne. Det er gennem sex, at jeg mærker livet mest. På rejse i det ukendte land.

For mig er sex en udviklingsrejse, fordi vores forudsætninger for rejsen er så ringe. Vi kender ikke landskabet og har hverken kort eller kompas. Vi har gennem vores opvækst ikke lært meget, der kan hjælpe os af sted og videre. Vi har stort set intet sprog for vores oplevelser undervejs, for seksualiteten og for sanseligheden. Vi bydes på overraskelser bag hvert eneste træ eller klippefremspring.

Jeg synes sex og seksuel udvikling er det mest spændende, som findes, men har heldigvis også en god rejseledsager. Jeg ved samtidig, at en del mennesker har et anderledes forhold til sex. De kan have manglende lyst, eller kan have lyst men være bange, eller kan have smerte eller være ramt af sygdom. Uanset disse modkræfter, kan sex stadig blive en glæde, hvis vi dels udvider forståelsen af sex til at være mere end samleje, dels har en god rejseledsager. Hvordan er din ledsager? Hvordan er du selv som rejseledsager?

Det er min antagelse, at de fleste, der som jeg, har valgt sexologi som professionelt arbejdsområde, er gået ind til opgaven, fordi vi finder det spændende at forstå kroppen, sindet og relationer mellem mennesker, og fordi vi gerne vil hjælpe vores medmennesker – eller patienter, hvis vi arbejder i sundhedssektoren – med at finde glæden ved sex. Glæden, livskvaliteten, det sundhedsfremmende og styrkende m.v.

Den seneste store danske undersøgelse gengivet i rapporten ’Sexualitet og sundhed’ viser, at omkring 90 procent af danskerne mener, at sex er vigtigt for livskvaliteten.

Seksualitet er en central del af befolkningens selvrapporterede livskvalitet, og ni ud af ti danskere mellem 16 og 95 år finder det vigtigt, meget vigtigt eller særdeles vigtigt at have et godt sexliv. Kilde: Vidensråd for forebyggelse, 2012, s12

Derfor undrer det mig, at vi i så ringe omfang formår at ruste os til at træde ind i den del af livet. Jeg løfter en anklagende pegefinger mod de store samfundsinstitutioner: skolen, uddannelsessektoren, sundhedssektoren, plejesektoren og for den sags skyld kirken, fordi de med berøringsangst fejer seksualiteten ind under gulvtæppet. Det er PRIVAT, er den underliggende påstand. Vi taler om halvfems procent af befolkningen og tør ikke røre ved det. Det er da en modsætning af dimensioner!

Informationsopgaven overlades til selvstændige sexologer, parterapeuter, bloggere, brevkasser og velmenende foreninger som ’Sex & samfund’ og Sexualvejlederforeningen. I forhold til ovenstående modsætning er dette ikke godt nok. Seksualundervisning er indskrevet i folkeskolens undervisningsforpligtelser, men bliver overladt til de enkelte læreres forgodtbefindende. Patienter ønsker at seksuelle problemer bliver taget op af sundhedspersonalet ifm. sygdom og sygdomsforløb, men det sker kun i ringe grad.

Det kan godt være, at jeg er ekstrem med min begejstring for sex, jeg. Jeg synes bare, at der er et stort modsætningsforhold mellem den samfundsmæssige berøringsangst og de 90 procent.

Jeg undrer mig: Hvis vi skal tage vores positive holdning til sex alvorligt, hvorfor i alverden accepterer vi så den samfundsmæssige dyne og tabuisering. Hvem skal vi protestere imod? Er det kirken og religionen, der stadig bestemmer? Er det skolerne og lærerne, lægerne og sygeplejerskerne, der ikke ønsker eller kan gøre sex til noget almindeligt, der er ligeså normalt som at trække vejret? Er den negative holdning til sex indlejret i kulturen og lovgivningen eller er det os som enkeltpersoner, som forældre, behandlere, undervisere, der er skamfulde overfor lysten og er bange for at være grænseoverskridende i forhold til andre?

Facebook bruges af mange til bl.a. at vise deres identitet og vi kan læse om hinandens løbe- og cykelresultater, ferieopdateringer og om pudsige oplevelser fra hverdagen. Det står aldrig noget om sex! ’Børnene er på spejderlejr. Vågnede op til tre timers fantastisk morgensex. Bagefter kaffe og lune croissanter.’

Vi er rede til at dele det meste af vores livsindhold, men foregiver at sex ikke eksisterer! Halvfems procent…

Nu indrømmer jeg det altså: jeg har sex, og synes det er vidunderligt.

Let’s talk about sex (Link til Youtube)