Bragt Mandeklummen i EkstraBladet den 9. februar 2017.

For nylig var der en del halløj i medierne over nogle små blodkapsler, som man kan købe på nettet. De proppes op i skeden på bryllupsnatten og så går der hul i dem og så kommer der blod på lagnet og så er alle glade. Hvis altså det er vigtigt om kvinden er jomfru.

Jeg tænker, at de fleste etnisk danske unge er stået af på jomfrutanken, selvom de fleste unge stadig TROR, at der er en jomfruhinde, men i nogle miljøer spiller jomfrutanken en stor rolle. Indtil traditionerne er ændrede, må vi jo acceptere, at nogle har den måde at tænke på. Der er jo også nogle der mener, at juleaften er for meget.

Jomfrutanken er helt pip, for det blodplettede lagen er baseret på en myte. Blod på lagnet bygger på en forestilling om en hinde, der skal brydes eller sprænges ved første samleje, og så kommer der blod. Forestillingen er skør, fordi DER ER INGEN HINDE.

Hvis der finde en heldækkende hinde i skedeåbningen, er det en anatomisk misdannelse. En heldækkende hinde findes hos 1 ud af 2.000 nyfødte piger. Det som findes, er er en slimhindekrans, hyminalranden, der sidder i indgangen til skeden, og som findes hele livet. Slimhinden, ligesom slimhinden i munden, kan få en lille rift, og for ca. 20 procent af kvinderne kommer der lidt blod ved første samleje, men der er INGEN HELDÆKKENDE HINDE. Som regel skyldes blødningerne, at kvinden ikke er ordentligt våd. Manden har ikke været grundig nok med at kysse og kæle og gøre hende klar til sin entre, og kvinden har ikke sørget for at får det, hun tænder på.

Jeg har set en serie med ti fotos af kvinders blottede skød, hvoraf fem har aldrig haft samleje og fem har haft sex. Fem er jomfruer og fem er ikke. Billederne er blevet fremlagt for læger og andre fagfolk. De kan ikke se forskel! Det er ikke muligt at se på en kvinde, om hun er jomfru eller ej. Det betyder, at kvinder, der bliver sendt til lægeundersøgelse for at få en erklæring om hendes jomfrustatus, er med til det glade vanvid. Lægen kan skrive en fin blanket, men den er baseret på pigens ord. Ikke på resultatet af den visuelle inspektion, for det er ikke muligt at se forskel.

Til gengæld må det være både krænkende og ydmygende for den unge kvinde at skulle en tur på undersøgelsesbriksen og sprede ben. Bare fordi familien vil have en garanti. Den garanti er INTET værd, for hun kan have haft sex hundrede gange, og lægen kan ikke se det, og derfor skal vi stoppe vores tossede forestillinger om en jomfruhinde, som ikke findes. Nogle piger, der formentlig allerede har haft sex, vælger at blive syet lidt sammen, så det kan bløde første gang. Det kaldes jomfruhinde-rekonstruktion. Jeg synes indgrebet er uetisk og forkert, fordi plastikkirurgerne, der foretager indgrebet, understøtter myten om den hinde, som ikke findes. Men der er jo penge i det!

Indrømmet, min vrede retter sig primært mod de familier i minoritetsmiljøerne, der fastholder deres unge i jomfrutænkningen og mod de fagfolk, der fejlinformerer, undlader at gøre op med eller ligefrem bekræfter myten. Det rammer både pigerne, der er ved at dø af skræk, hvis der ikke kommer blod på lagnet, og de unge mænd, der mener, at en pige skal være jomfru, når hun bliver gift. Og hele familien, der vil se blod.

Hvis drengen synes, at pigen skal være jomfru, vil han jo have en pige der er seksuelt uerfaren. Der da meget bedre at møde en pige, der ved hvad hun kan lide. Jeg synes at jomfruforestillingerne er totalt gammeldags. Se på USA, hvor en del piger lader sig ’gifte med farmand’, for at love kyskhed indtil ægteskabet. Skørt!

Til gengæld vil jeg æde min gamle hat på, at der er masser af etnisk danske unge – både piger og drenge – der stadig tror, at jomfruhinden sprænges ved brug af tampon eller ved ridning eller idræt, og at det skal gøre ondt første gang.

Kun hver femte kvinde bløder ved første penetrerende vaginale samleje. Oftest pga. tørhed i skeden. Hvis pigen tror, at det skal gøre ondt, så låser hendes tanker på det, og så KOMMER det til at gøre ondt. Så spænder hun musklerne og kan ikke slappe af og kan ikke gå med på det spændende og dejlige og frække, som skal til at ske. Og når hendes tanker er andre steder, fx på en forventet smerte, så bliver hun ikke ordentlig våd, og så bliver det stramt og så gør det ondt.

Hvis drengen tror, at pikken, som en anden rambuk, skal sprænge en elastisk gummimembran, og at han skal ’deflorere’ kæresten, så kan det godt være, at han også bliver nervøs. For hvad? For ingenting. Gutter: sørg for at kæresten er ordentlig ophidset, inden du trænger ind. Så glider det og så er det også dejligt for hende.

Tankerne om hymen, jomfruhinden, mødommen eller hvad den nu kaldes er et spøgelse, der forstyrrer i de unge drenge og pigers sexliv; inden de overhovedet kommer i gang. Forestillingerne om smerte fjerner fokus fra det sjove og spændende og fra nysgerrigheden, som skal drive seksualiteten. Alt det vi kan finde ud af gennem sex: Hvem er du, når du sexer, hvordan reagerer kroppen på kærtegn, hvordan er kæresten, når i har sex? Det er jo i den spæde begyndelse af et forhold, vi får erfaringer, der peger langt ud i fremtiden.

Som sexolog er det vanligt at spørge de rådsøgende om deres seksuelle debut. Erfaringsmæssigt ved vi, at den første sex og de første seksuelle oplevelser spiller en stor rolle for, hvordan man senere har det med sin seksualitet. Dårlige oplevelser sætter sig i kødet, og dårlige oplevelser er ofte forbundet med smerte og manglende lyst.

Derfor er det så vigtigt, at vi lærer vores drenge og piger, hvordan vores kroppe fungerer seksuelt, hvad der er myter og hvad der er sandhed, og lærer dem, at det der med sex, faktisk er bedst, når begge har lyst.

Udtrykkene jomfruhinde, mødom og hymen florerer stadig i en række fagbøger og på diverse rådgivningssider for unge om sex. De skal skrives om, for det er misvisende. Apropos florere: På en engelsksproget medicinsk ordbog står der om ’deflorering’:

’Deflorering er brud på den vaginale hymen. Deflorering kan opstå ved samleje, ved gynækologisk undersøgelse, ved brug af tamponer ved sportsudøvelse eller ved kirurgi, hvis det er nødvendigt at sikre menstruationsblodets passage’. Hele molevitten er forkert!

På dansk er man efterhånden enige om at benytte ordet ’kønskrans’ til at betegne slimhinden langs kanten af skedeåbningen i stedet for at fastholde det forældede og misvisende ord ’hinde’.

Det næste vi skal have ændret på er opfattelsen af klitoris, som ikke bare er den lille, følsomme knop nord for skedeåbningen, men som er et organ på størrelse med penis. Klitoris er kvindens kønsorgan og er dannet fra samme væv i fosteret, som danner penis. Forskellen mellem de to er, at størstedelen af klitoris er skjult under huden. Penis kan vokse og bliver mere følsom for berøring, når blodet strømmer til. Det gør den skjulte del af klitoris også.

Men det er en helt anden historie….