Overgangsalderen, klimakteriet, skyldes den hormonelle påvirkning af kvindens krop, når fertiliteten gradvist aftager. Klimakteriet påvirker halvdelen af verdens befolkning i aldersgruppen 40-50 år, men opmærksomheden på de hormonelle forandringer af kroppen, særligt de seksuelle følger, er ganske ringe.

Selvom halvdelen af verdens befolkning påvirkes – i større eller mindre grad – er der stadig uvidenhed og tabu omkring overgangsalderen. De fleste kender til eller har hørt om kvinders hedeture, som i sig selv kan være plagsomme, men de færreste er opmærksomme på de kropslige forandringer, der er lige så omfattende som under puberteten og som også påvirker udseende, humør og seksuel lyst.

Jeg tilegner dette indlæg de kvinder, som påvirkes hårdt af klimakteriet, som ikke havde forhåndsviden om, hvor voldsomt klimakteriet kan ramme, og som af forskellige grunde kan have svært ved at bede om hjælp fra en læge, speciallæge eller en sexolog.

En naturlig udvikling

I brevkasser og på internettet er det ganske svært at finde nuanceret og brugbar information om kvinders seksualitet, når deres krop ændres i forbindelse med overgangsalderen.

De hormonelle ændringer af kropsfunktion, udseende og seksualitet rammer ikke bare de kvinder, hvis ægproduktion stopper som naturlig følge af alder. Det rammer også de kvinder, som kunstigt bringes i overgangsalder, når de kirurgisk får fjernet deres æggestokke eller de kvinder som modtager hormonbaseret kemoterapi.

Overgangsalderen er et udmærket ord til at benævne forandringen fra fertil til infertil, fra frugtbar til ufrugtbar. I klinisk sprog kaldes det menopausen, som er tiden for den sidste menstruation. Forud går præmenopausen, hvor menstruationerne bliver uregelmæssige, og tiden efter sidste menstruation, som kaldes postmenopausen. Menopausen fremkaldes på grund af kroppens ændrede produktion af kønshormonerne østrogen og testosteron, som er koblet til æggestokkenes produktion af æg.

På samme måde som en pigekrop under puberteten bygges om til voksen, bygges kvindekroppen om i overgangsalderen. Ændringerne påvirker kønsorganernes udseende og funktion, men også brysternes udseende og funktion bliver påvirket. Dertil kommer forandringer af hud, knogler, ledbånd, slimhinder men også hormonelle påvirkninger af humør og stemning.

Ligesom kvinders humør kan være påvirket af kroppens skiftende hormonniveauer under en menstruationscyklus bliver humøret påvirket, når mængden af især østrogen falder under klimakteriet.

Som følge af naturens gang eller som følge af underlivskirurgi eller kemobehandling står kvinden i løbet af ganske få år med en krop og en seksualitet, som hun ikke kan genkende fra tidligere. For nogle kvinder er det en trist og smertelig udvikling at seksualiteten påvirkes. For andre er savnet ikke så stort.

Biologien

Både østrogen- og testosteronproduktionen påvirkes, når kvindekroppen holder op med at producere æg og begge hormoner spiller en rolle for kroppen og for seksualiteten.

Det kvindelige kønshormon, østrogen, dannes i æggestokkene, ovarierne. Når ægproduktionen og dermed østrogenproduktionen går i stå, vil alle kvinder i alderen 45-55 år – i større eller mindre grad – blive mærket af kroppens ændrede hormonbalance.

Det begynder i den tidlige overgangsalder, præmenopausen. De første tegn på overgangsalderen er, at menstruationsblødningerne bliver uregelmæssige. I denne periode, der langsomt begynder i midt trediverne, vil kroppen kæmpe for at opretholde ægløsningerne. Kroppens modtræk sker i det område i hjernen, som kaldes hypofyseforlappen, der kommer på overarbejde og producerer de ægstimulerende hormoner LH og FSH til niveauer tyve gange over normalt.

Lige meget hjælper det. Menstruationsblødningerne bliver svagere for til sidst helt at forsvinde. Ægproduktionen stopper og dermed ophører den overvejende del af østrogenproduktionen.

Det mandlige kønshormon, der også spiller en rolle for kvindens seksualitet, dannes også i æggestokkene men testosteron dannes først og fremmest i binyrerne, og vil derfor i mindre omfang være påvirket af overgangsalderen.

Påvirkningerne rammer forskelligt

Nogle kvinder mærker stort set intet til klimakteriet andet end at menstruationen bliver uregelmæssig for til sidst at ophøre.

Andre kvinder får hele pakken med tørre, sarte slimhinder i skeden, hvilket giver smerte i forbindelse med samleje og småblødninger efter samleje. Også slimhinderne i øjnene og andre steder i kroppen kan påvirkes. Hormonændringerne kan føre til svækket bækkenbundsmuskulatur og svækket lukkemuskel ved blæren med inkontinens og evt. livmoderfremfald til følge samt en periode med helt eller totalt fravær af seksuel lyst. Hertil hedeture og måske perioder med tristhed og følelsesmæssige udsving.

Hvis du er hårdt ramt på både kropsfunktioner og seksualitet er det oprørende at lytte til de kvinder, som bare har lidt svedeture og måske urolig nattesøvn. Det er svært at undgå at føle sig forkert.

For aldersgruppen 18-59 år har amerikanske undersøgelser vist, at 40 procent af kvinderne oplever seksuelle dysfunktioner, her forstået som manglende lyst, manglende seksuel ophidselse, orgasmeproblemer og smerter ved samleje. Når man spørger kvinder umiddelbart før, under og efter menopausen, vil op mod 90 procent fortælle om seksuelle dysfunktioner.

For dem, som har nydt en regelmæssig og tilfredsstillende seksualitet, kan det være et chokerende tab, når seksuelle lyster og den seksuelle interesse pludseligt forsvinder. De seksuelle tanker og fantasier, lysten til at onanere og lysten til sex med andre kan være pist borte. Ikke alene kan det være et tab af et måske væsentligt livsindhold for den ramte kvinde, det kan også give usikkerhed om identitet, når seksualiteten er væk.

Hvis kvinden er i et forhold og har haft en levende seksualitet, kan den manglende lyst til sex og den ændrede seksuelle ophidselse også blive et problem, der påvirker partneren. Problemerne fra overgangsalderen bliver skubbet ind i midten af forholdet og skal løses både hos kvinden, der mærker de kropslige forandringer OG i relationen til partneren. Det kan være svært at håndtere ligeligt, fordi hendes problemer bliver til parforholdets problemer, og hun bliver synderen.

Løsningen er ikke kun ’mere glidecreme’, hvilket er en velkendt anbefaling til kvinder i klimakteriet. Glidecreme i forbindelse med samleje kan nedsætte generne fra tørre og tynde slimhinder, men det bringer ikke den manglende lyst tilbage. Oralsex, analsex og et håndjob kan bevare en seksualitet for partneren, men det bringer ikke den seksuelle lyst tilbage for kvinden. Desuden kan hendes manglende lyst give oplevelser af tomhed og tristhed for partneren, når kvinden har ondt eller ikke er seksuelt til stede.

Kroppens reaktioner

Hvis du vil vide mere om, hvad der sker i kroppen i forbindelse med overgangsalderen kan du læse videre nedenfor. Jeg trækker på et kapitel om overgangsalder og seksualitet fra bind II af Sexual Health (Forlaget Praeger, 2007) skrevet af Master i folkesundhed og lægeassistent, lektor Martha Petersen fra Universitetet i Pittsburgh.

Forandringerne i kroppen og af seksualiteten skyldes væsentligt det sænkede niveau af kønshormonerne østrogen, særligt de to former østron og østradiol og af det ’mandlige’ kønshormon testosteron.

Det ændrede hormonniveau og de kropslige forandringer giver træthed og fysiske forandringer i kroppen. Det kan føre til tristhed og skam som følge af den tabte seksualitet, af inkontinens og ændret kropsbillede.

Problemerne, som rammer både kroppen og psyken, peger på mindst to løsningsmuligheder: hormonbehandling til det kropslige og rådgivning/samtaleterapi. Det vil jeg uddybe sidst i teksten.

Det lavere østrogenniveau giver både synlige og usynlige forandringer. Det påvirker kroppens glatte muskulatur i blandt andet skedevæggen og i blærens lukkemuskel, som bliver slappere. På celleniveau spiller østrogen en central rolle for nervesystemets signalstoffer, særligt nitrogenoxyd, NO, der spiller en vigtig rolle for afslapningen af den glatte muskulatur, som fremmer væsketilstrømning i bækkenet, i kønslæberne og i klitoris. Når der er mindre østrogen dannes mindre NO og dermed mindskes væsketilstrømningen til kønsorganerne. Det fører til tørhed og sårbar slimhinde i skeden og til at kønslæberne og klitoris er længere tid om at svulme op og dermed længere tid om at opnå følsomhed for stimulation. Det betyder, at kvinden skal bruge længere tid på at blive ophidset og længere tid på at opnå orgasme. Når blærens og urinrørets lukkemuskler slappes er der også øget risiko for inkontinens, lækkende urin fra blæren, som kan give våde trusser og våde lagner ved host, nys, latter og ved samleje men som også øger risikoen for urinvejsinfektioner.

På lidt længere sigt skal kvinder være opmærksomme på den hormonpåvirkede svækkelse af musklerne i bækkenbunden og må begynde, vedligeholde eller intensivere træningen af bækkenbundens muskler. En stærk bækkenbund kan i et vist omfang afhjælpe ufrivillig vandladning.

Næsten alle kvinder får større eller mindre grad af nedsunken livmoder, hvor, i de værste tilfælde, dele af livmoderen ’falder ned’ i skedeåbningen. Årsagen er svækkede muskler og ligamenter i bækkenbunden pga. manglende østrogen, evt. kombineret med belastet bækkenbund på grund af mange børnefødsler, overvægt eller kronisk hoste. Træning af bækkenbundsmusklerne kan i et vist omfang holde livmoderen tilbage på sin plads. Hos nogle er fremfaldet er så voldsomt, at det skal klares ved kirurgisk indgreb.

Hedeture og søvnforstyrrelser

Det er endnu ikke fuldt forstået, hvad der udløser hedeture og giver urolig søvn i forbindelse med klimakteriet. Fra praksis ved man dog, at kvinder, der er i behandling med kønshormoner oplever færre gener efter behandlingen er sat i gang.

Kroppens reaktioner: kropsvarme og transpiration, øget puls og hjertebanken kan hos nogle udløse angst. Det kan, sammen med udbredt træthed, påvirke dagligdagen og give nedsat selvværd, hvilket kan påvirke seksualiteten negativt

Urinveje og kønsorganer

Det lavere østrogenniveau vil pga nedsat blodforsyning til bækkenet forandre muskelvævet i skeden og skedeåbningen, livmoderen, blæren og omkring urinrøret og giver tørre slimhinder samt øget risiko for infektion og inflammation. De indre kønslæber skrumper, skeden bliver kortere og en ændring af skedens pH-værdi (surhedsgrad) kan føre til kløe, irritation og udflod. Urinrørets lukkemuskler slappes med øget risiko for inkontinens. Den manglende lubrikation giver smerter ved samleje og øget risiko for bristninger og blødning i forbindelse med sex. De hormonbaserede gener forringer livskvaliteten og glæden ved sex

Bryster og hud

Under puberteten vokser brysterne hos piger under indflydelse af østrogen. Under klimakteriet sker det modsatte, at brysterne bliver mindre fordi fedtvævet i brysterne reduceres. Ydermere mindskes brystvorternes evne til at svulme og blive hårde, hvilket før klimakteriet var en følge af seksuel stimulation. Generelt mindskes hudens følsomhed for berøring. Konsekvensen er, at hun skal stimuleres gennem længere tid for at blive ophidset.

Hormoner, sygdom og behandling

Ved siden af påvirkningerne fra det ændrede hormonniveau er der også en række aldersbetingende lidelser og sygdomme, som kan forstærke klimakteriets negative påvirkning af seksualiteten. Det er først og fremmest hjerte-karsygdomme, der reducerer blod- og væsketilførslen til bækken og kønsorganerne, herunder stenose/åreforkalkning, diabetes, forhøjet blodtryk og lidelser i de små, ydre blodkar. Yderligere kan aldersbetingede, neurologiske og muskulære sygdomme, hormonsygdomme, autoimmune sygdomme, depression samt en lang række medikamenter påvirke seksualiteten negativt og må tages med i den samlede vurdering, når behandlingen skal sættes i værk.

Hjælp, rådgivning og behandling

Kvinder som kun oplever få gener ved hormonforandringer og kroppens ’ombygning’ kan have gavn af en forklaring af symptomerne som beskrevet ovenfor, suppleret med fx glidecreme til at kompensere for den manglende fugt i skeden

Til de kvinder, der oplever flere og mere indgribende påvirkning af krop og seksualitet, vil jeg anbefale hos læge eller gynækolog at undersøge mulighederne for hormonbehandling suppleret med samtaleterapi eller sexologisk rådgivning. Samtalerne kan hjælpe med at få viden om og ord på de kropslige og seksuelle forandringer og til at håndtere de nye udfordringer i forhold til og sammen med en eventuel partner. Rådgivningen kommer til at består af oplysning om kroppens reaktioner på klimakteriet og om den ændrede seksualitet i forholdet, og hvordan den kan håndteres – både af kvinden selv og af hendes partner.

Nogle læger kan skabe et godt rum til at tale om seksualitet og har tilstrækkelig viden til at anbefale den rette hormonbehandling, men vil du være helt sikker, så gå til en gynækolog.

Gynækologer har specialviden om tilstande og sygdomme knyttet til kønsorganerne og de kan vejlede og anbefale, hvorvidt den medicinske behandling skal være hormonsalve, hormonstave, hormontabletter eller –indsprøjtninger. Behandlingen skal besluttes ud fra et samlet billede og en vurdering af om østrogenpræparater er tilstrækkelige, eller om det skal være en kombinationsbehandling med østrogen og testosteron/androgener. Desuden vil lægen eller gynækologen oplyse om de ricisi og bivirkninger, der er forbundet med hormonbehandling.

Samtalen med gynækologen kan suppleres med samtaler hos en klinisk sexolog, der både har forstand på de medicinske forhold og har kompetencer og sprog til at tale om de seksuelle udfordringer.

Det er også en mulighed at få hjælp hos sexologen til at forberede lægebesøget, hvis du har svært ved at tale med din læge om seksualitet. Ud over det medicinske kan samtalerne hos sexologen omfatte emner som ændret selvværd og identitet og om udfordringer i parforholdet, når seksualiteten er under pres.

Du er velkommen til at ringe til mig og høre nærmere på tlf. 2028 6266. Du kan desuden finde en liste over sexologer med en klinisk uddannelse på www.klinisksexologi.dk/find-behandler/