Mange forhold ender trist med skilsmisse og opløsning. I denne lille serie beskriver jeg, hvordan du kan holde dit parforhold dynamisk og udviklende.

Det langvarige parforhold er først og fremmest en praktisk og økonomisk ramme for familien. Det er lidt lettere at skabe et hjem, når man er flere om at bære byrderne, det er lidt lettere at tage vare på ungerne, når man løfter for hinanden, det er lidt sjovere at vaske op, hvis man er to. Og så kan rammen være tryg, rar, afstressende, behagelig, ensomhedsforebyggende, sundhedsfremmende, sjov, munter og en hel masse andet.

Men rammen kan også være voldelig, truende, begrænsende, ydmygende, belastende, urofrembringende, personlighedsnedbrydende, sygdomsfremkaldende, angstvækkende, hvor det vil være bedst at komme væk. Bare for at overleve.

Uanset om du er medskaber af den gode eller den dårlige ramme, uanset om du fik guldet eller trak nitten, så er parforholdet – og dermed ægteskabet – kun en ramme, og rammer kan skubbes og trykkes. Det, som vi tror er en begrænsning, et fængsel, kan blive dets modsætning. En åbning og en frihed. I forholdet, hvis vi tør trykke rammen.

Af grunde, jeg endnu ikke helt forstår, er seksualiteten et af de steder, hvor rammen er mest ufleksibel.

Vi kan bo hver for sig og stadig være sammen, vi kan tage vare på mine, dine og vores børn, vi kan holde ferie og tage på højskole, hver for sig, og vi kan væres sammen selv om vi har forskellige venner og interesser, men at rokke ved seksualitetens eksklusivitet er meget svært. Utroskab, uanset hvordan det defineres, åbner Helvedes porte, og hvad skal man dog stille op, når seksualiteten er blevet dræbende kedsommelig, krævende eller smertefuld?

Eller når den ene part i et forhold rammes af alvorlig, invaliderende sygdom, mens den anden part stadig har en levende seksualitet?

Den ufleksible ramme gør det svært at løse seksuelle problemer, herunder forskellige former for seksuel tænding og lyst. En fleksibel tilgang kan være afgørende, fordi seksualiteten, den fælles seksualitet, er noget af det, som helt centralt definerer et parforhold. Den rigide ramme gør det svært, at tænke ud af boksen.

Jeg har haft klienter i min praksis med opdaget biseksualitet. Det burde være overkommeligt at udvide rammen og give plads til den homoseksuelle tiltrækning for at bevare det heteroseksuelle forhold, men ak, det er ikke spor let, fordi vi opererer med seksuel eksklusivitet. Når ordet ’sex’ kommer på banen, forsvinder al fornuft og vi lader afgørelser og beslutninger styre af følelser. Og med al respekt for vores følelser, så er de jo kun halvdelen af beslutningsgrundlaget.

Rammen om samlivet er påvirket af tid, sted, kultur og historie – og af dig og din partner. Når vi siger ja til hinanden, så siger vi ikke alene ja til den udkårne, vi får også en familie, en tradition og en hulens masse forventninger med i pakken. Det kan vi efterfølgende bruge et helt liv til at vikle os ind i – eller vikle os ud af. Forhåbentligt får vi skabt et liv, som vi kan holde ud at være i.

I vores verden, som i denne tekst er Danmark, er individet vigtigere end gruppen, og egoet er vigtigere end pligten. Selv i vores åbne og tolerante verden er ægteskabet underlagt usynlige forventninger og båret af tågede traditioner, men det er i Danmark lidt lettere at trykke på rammen end i de kulturer, hvor relationer uden for ægteskabet er truende, og hvor sex med andre straffes hårdt. Nogle gange med døden.

I vores samtid og i vores kultur er det blevet så let at ændre rammen, at vi kan få skilsmisse nogle klik på en hjemmeside.

Anyways… hvis du er i et langvarigt forhold i Danmark, så bor du et privilegeret sted, hvor du relativt let kan ændre på tingene. Endnu lettere, hvis du og din partner er enige om det.

Skal vi have børn? Skal vi følge middelklassen og bo i en forstad med carport og træterrasse, eller skal vi gi fanden i det hele og købe et håndværkertilbud på Ærø? Skal vi knokle os ihjel og igennem to perioder med stress, inden vi runder halvtreds, eller skal vi gøre som Bonderøven, og holde høns og kitte vores vinduer selv? Skal vi åbne vores forhold og danse, kysse og have sex med andre eller skal vi blomstre – eller visne – med den samme partner?

Alle fravigelser fra kursen har en pris og vil blive bemærket af andre. Uanset om du har flere partnere eller flytter til Ærø.

Det har en pris at være anderledes, det koster at gå egne veje. Ikke mindst når det angår dit køn, dit udseende og din seksualitet. Derfor spørger jeg dig: Hvem er du, og er det ok, eller skal det være anderledes?

I min ungdom hørte vi Tværs på P4 i radioen, hvor Tine Bryld svarede på breve fra lytterne. Stort set alle spørgsmål handlede om, at det var svært at være anderledes. Er jeg bøsse, er jeg lesbisk? Jeg er 23 og har endnu ikke fået en kæreste, er det normalt? Hvilken uddannelse skal jeg tage, hvad for noget tøj, skal jeg gå i, og hvor sent skal jeg være hjemme fra fest?

Rådet var næsten altid: Vær tro mod dine drømme. Hvis ikke far og mor er med på ideen, så flyt til København. Eller Odense eller Esbjerg.

Og i dag har du måske levet i et fast forhold i 11 år eller 8 eller 17 og er kommet i tvivl. Du er kommet i kontakt med nogle drømme, som er blevet vigtige for dig, eller du har mødt nye sider hos din partner, hvor du hverken kan eller vil gå den vej.

Forholdet har udviklet sig. Du har udviklet dig, og din partner har udviklet sig, og hvad kan du gøre ved det? Det er let nok at skride. Det svære er at blive i relationen, og finde en vej, som tilgodeser alle.

Når det kommer til ferierejser, boligindretning og jobskifte er forskellighed det rene barnemad, men det kan være gode steder at øve sig på at være forskellige sammen. Ved at trykke på rammen og give plads til andre løsninger.

Jo, vi kan godt holde ferie, hver for sig, eller sove hver for sig, når det passer begge bedst. Det måske sværeste er at finde fodslag, når det gælder børneopdragelse og sex.

Uenighed om børneopdragelse er svært, fordi man skal være ret sikker i sin sag for at sætte foden ned og sige stop. Det var på mange måder lettere i gamle dage, hvor børneopdragelse var mødrenes område. Det blandede fædrene sig ikke ret meget i. Nu er fædre givet mulighed for barselsorlov, de får deres egen relation til barnet og finder deres egne måder. Pisseirriterende!

Både med børneopdragelse og med sex skal der forhandles. Eller rettere: der skal afstemmes. Det betyder, at der først og fremmest skal lyttes. Det kan vi godt forlange. Især, hvis det er svært at finde ordene. Måske skal afstemningen foregå i en arena, hvor det ikke er det bedste argument men betydningen og vigtigheden, der giver beslutningen.

Og med sex? Det kan være svært nok at hviske sine ønsker om blindfold, lingeri og latextøj, men hvis vi har drømme om sex med andre, eksempelvis hvis den faste partner er blevet sygdomsramt, eller med flere, så bliver afstemningen for alvor udfordret.

Ifølge den sexologiske undersøgelse ProjektSEXUS har omkring 30 procent af befolkningen enten drømme om eller har prøvet anderledes sex. Når det kommer til sexlegetøj, dominans og reb er der procentvis flere, der har prøvet det, end der har drømme om det. Når det kommer til sex med andre, er der flere der har drømme om det, end der har prøvet det. Forskellen kunne pege på, at det er sværere at bryde med konventionen om tosomheden end at blive enige om sex med legetøj og smæk.

Vores eventuelle ønsker om at åbne forholdet og leve polyamourøst eller polyseksuelt – eller bare prøve det – eller vores behov for at mærke seksualiteten i et sygdomsramt forhold, møder endnu større modstand end andre former for sex. Det er det ultimative ønske, det allersværeste at forhandle om. Ønskerne om sex med andre udstiller parforholdets begrænsning. Meget kan vi give plads til, men sex uden for hjemmet…. Næhdu, her slutter festen!

Af mange og komplekse grunde er det farligt og provokerende at have sex med andre eller at aftale, at partneren har sex med andre. Det er farligt at udfordre rammen. Den virkelighedsnære løsning er ofte utroskab, og det er ofte noget rod.

Tilbage til rammen: Vi hvis nu siger, at den konventionelle aftale om sex mellem to blot er en del af rammen om relationen, så kan vi forfølge og undersøge muligheden for at udvide rammen.

Lad os kigge på det!

De fleste vil formentlig chokeres eller væmmes ved tankerne om den faste partner i tæt omfavnelse hos en anden. ’Din pik eller din kusse skal ikke andre steder hen!’

Jeg vil ikke dvæle ved vanskelighederne. De kan være mange og forskellige. Fra ejerfornemmelser til frygt for tab og forladthed. Jeg vil hellere præsentere mulighederne for forhandling, for uanset hvad, så findes ønsket. Hos knap en tredjedel af danskerne, ifølge undersøgelsen. Det afspejles i porno, hvor film med trekanter, firkanter, gruppesex, cuckold m.fl. er meget besøgte. Ønsket om sex med andre eller med flere er et udtryk for dine eller din partners længsler. Det er et ønske, som vi enten kan skjule, undertrykke eller kalde frem.

Du kan udleve ønsket i dit nuværende liv, eller du kan tage dit ønske med i graven. Dit valg! Det gælder naturligvis en lang række andre ønsker i et samliv, men her har vi fat i noget som er ultimativt svært at balancere. Parforholdets yderste grænse.

Processen fra drøm til realisering har tre trin: Selverkendelse, inddragelse og aftale.

Selverkendelsen er din eller din partners erkendelse af, at dette er vigtigt. ’Den side af mig vil jeg gerne møde, inden jeg skal herfra’.

Næste trin er beretningen. Det er fortællingen til den anden om ønsket og især om ønskets betydning. Det kan være alt fra en pornoagtig drøm, til ønsket om at mærke hud, hænder, læber og kønsorganer sammen med andre eller med flere. Sådan kan man jo godt have det uden at være forkert.

’Er jeg ikke god nok?’, vil mange nok reagere med. ’Jo, min elskede, du er perfekt, vidunderlig, det er dig, jeg elsker, men jeg har bare en drøm om, at mærke mig selv i en seksuel relation med en anden. ’Jeg vil gerne kende, hvem jeg er seksuelt, og hvordan andre reagerer på min seksualitet og jeg på deres, og lige præcis det, kan du ikke give mig, men du må gerne være med’ på min rejse.

For netop dét ved vi ikke. Med mindre vi har prøvet det. Er det vigtigt? Måske, men det fylder i vores opmærksomhed, og du skal tage stilling til, om det skal fylde mere eller undertrykkes.

Under beretningen er intet besluttet! Det er blot en samtale om en hemmelighed fra vores skatkammer. Det, du fortæller, er: ’Sådan er jeg, og hvis du vil kende mig, hvis du vil vide, hvem jeg i virkeligheden er, så må du i det mindste lytte til det, jeg fortæller. Og du kan fordømme mig og støde mig bort, men det jeg deler med dig, er den, jeg er’. Derfor spørger jeg: Vil du have mig, eller vil du have dine forestillinger om mig? Skal det være mig eller dine forestillinger om mig, der skal have plads i vores ramme?

Dialogen og den påkrævede rummelighed er ganske vanskelig at håndtere. Det bedste råd er at give beretningen plads og gemme egne reaktioner til senere. Reaktioner med tvivl, modvilje og ubehag skal også have plads, men vil forstyrre, når noget følsomt og vigtigt bliver fortalt.

Forhandling. Når du har anerkendt dine egne ønsker og delt dem med din partner, når I er faldet til ro med, at det indtil videre KUN er en drøm, at beretningen om dine drømme er dit forsøg på at skabe plads til at være, den du er. Når I har lyttet til hinanden og alle reaktioner på beretningen er blevet favnet, så kan næste skridt være at forhandle om en aftale.

Den, som har drømmene, der udfordrer parforholdets rammer, har båret drømmene længe og har et mentalt forspring. Drømmenes ejer, den med forspringet, vil ofte være utålmodig. Det er ikke hensigtsmæssigt.

Hvis du skal udfordre parforholdets rammer, og fravælger skjult sex (utroskab) som løsning, skal din partner være med i processen. Også i forbindelse med sygdom, der påvirker seksualiteten negativt.

En god regel er, at den som kører langsomst, bestemmer farten. Du bliver nødt til at vente. Indtil din partner siger: ’ok, jeg har vænnet mig til tanken, lad os kigge på det.’

Den praktiske side er enormt bøvlet, for hvem skal du kontakte for at prøve dine drømme af? Tidligere kærester er nok en dum ide, da en sådan relation vil aktivere unødvendig uro hos din partner. Kontakt via Scor eller andre fora er tidskrævende og vil tage tid fra relationen. Det letteste er formentligt at gå i en swingerklub eller at få ok til at gå med en flirt på bytur eller på konference.

Da dine ønsker om at omfavne vigtige sider af din seksualitet kan slå hårdt og aktivere usikkerhed hos din livspartner, er det meget vigtigt at have klare aftaler. Hvor længe må du være afsted på dit erotiske eventyr, hvornår skal du komme hjem, skal dine oplevelser deles med din partner eller vil det være uønsket? Alt dette handler om at få ro på de rørte vande, og husk, at hvis din partner alligevel siger nej, eller ’det er for svært’, så kan dette nej ikke diskuteres.

Det er svært at sige nej, og det skal ikke gøres sværere af dine indsigelser. Din partners nej skal favnes med samme generøsitet, som dine ønsker blev lyttet til.

Ægteskabet eller det faste parforhold er bygget på kulturens forventninger og på jeres beslutninger, men ved at se det som en ramme om jeres relation, kan I måske bedre tage stilling til, hvordan rammen om relationen skal være. Ikke mindst fordi I påvirkes af mange forandringer gennem et langt liv sammen.

Den pakkeløsning, vi skrev under på i de unge år, kan være ændret mange gange, og lige som med ’medarbejderudviklingssamtaler’ kan forholdet – et hvert forhold – sagtens tages op til forhandling.

/Michael Loua
Parterapeut, sexologisk rådgiver

Hvis det giver mening, men er svært at tale om med din partner, kan du overveje at få hjælp til det. Du må gerne ringe til mig om parterapi/parsamtaler på tlf 2028 6266.
Den første telefonsamtale kan være anonym og er uforpligtende.