Orgasmekløften er et begreb som tilbagevendende får plads i den offentlige debat. Begrebet peger på den uretfærdighed, at færre kvinder end mænd oplever orgasme i forbindelse med sex og fremhæver, at kvinder, der er sammen med kvinder, oftere oplever orgasme end kvinder, der er sammen med mænd.

Konklusionen – også i aktuelle debatindlæg i Information og Politiken – er, at mænd er nogle sjufte, og at mænd skal tage sig sammen og sørge for kvindernes orgasme, men debatten er umoden. Retorikken reducerer kvinder til ofre og mænd til ufølsomme egoister!

Positioneringen giver kamp om titlen ’hvem er de værste’ i stedet for at skabe en bane, hvor vi kan undersøge og diskutere seksualitet. Når jeg følger de kønspolitiske diskussioner i andre lande, virker det til, at de er kommet lidt længere end vores fremherskende blame-game, der argumenterer med uretfærdighed.

Begrebet ’orgasmekløften’ blev skabt og første gang brugt af den amerikanske PhD Lisa Wade i 2005. Siden hen har journalist og health researcher Katherine Rowland udbredt uretfærdigheden gennem sin bog fra 2019 ’The Pleasure Gap: American Women and the Unfinished Sexual Revolution’. Begge dele har opnået betydelige omtale i og uden for USA. Også i Danmark.

Det er sexologisk basalviden, at kun omkring 20 procent af kvinder, der har sex med mænd, oplever orgasme ved vaginalt penetrerende samleje. Der skal mere til, og det er fint at pege på denne statistiske forskel, hvis målet er sundheds- og seksualoplysning.

Desværre bruges begrebet til at slå med. Som nævnt i Information, hvor en kommunikationspraktikant fra Klub Venus mener, at vi er ’nødt til aktivt at kæmpe for at nedbryde den vrangforestilling, at nogle har fortjent mere nydelse end andre’. Det er ikke angivet, hvor den påståede vrangforestilling kommer fra.

Argumentationen er skør, og Information har givet spalteplads til min replik.

Praktikanten mener videre at ’Fraværet af ligestilling i sengen er en direkte parallel til fravær af ligestilling generelt i vores samfund’, KAPOW, og påstandene fortsætter: ’Mange kvinder nedprioriterer i forvejen deres egen nydelse til fordel for deres sexpartners… for mange af os kvinder tror i forvejen, at det er vigtigere, at vores mandlige sexpartnere har en god oplevelse, end at vi selv har en god oplevelse’. Og når man i et tv-indslag spørger ’Hvad er problemet ved, at kvinder ikke får en orgasme’? er man ’med til at opretholde ideen om, at mænds seksuelle nydelse er vigtigere end kvinders’. Fordi ’det er kvinderne, der er taberne i den her problematik’.

Uden at redegøre for, hvor disse opfattelser er opståede og hvordan, bliver kommentarens seksuelle ligestilling til en debat om vindere og tabere. Målestokken er antal orgasmer. Hvis du får en orgasme, skal jeg også have en.

Debatterne tager afsæt i et forældet grundsyn: at sex er noget kvinder gir. Det er noget kvinder ofrer eller stiller til rådighed for mænd.

Forståelsen minder om ’morgengaven’, en gave, fra en ikke så fjern fortid, ofte et smykke, som manden gav kvinden på morgenen efter bryllupsnatten. Gaven var en tak for, at hun havde givet ham sit køn, stillet sit køn til rådighed. Morgengaver og jomfruforestillinger hører tæt sammen.

Jeg ved ikke, om kvinder stadig får en ’morgengave’ efter brylluppet. De fleste kvinder, fra en etnisk dansk kultur, har jo knaldet ’big time’ før de bliver gift. Heldigvis. I andre, særligt mellemøstlige, kulturer skal der være blod på lagnet, som tegn på ubesmittethed. Om det også udløser en morgengave – eller bare er en billet til livslang sex- og kropskontrol – skal jeg lade være usagt.

Når vi diskuterer sex og seksualitet med afsæt i statistisk ligestilling og ’noget-for-noget’, ødelægger vi mulighederne for indsigtsgivende debat og mindsker chancerne for forandring.

Tanken om, at sex kan være skønt for kvinden, er ganske fraværende. Det indgår ikke i forståelsen, at sex kan være noget, hun selv opsøger og tager ansvar for, fordi det er dejligt.

Hele tiden og neden under ligger den umodne antagelse, at sex er noget manden skal snyde, tigge, trygle eller manipulere sig til. Som jeg en gang har læst på en kvindes profil i et chatforum: ’Hvis du skal havde den dyre….’ Den dyre!

Hvis ikke sex er en fælles akt, så bliver sex til onani. Onani i den anden eller på den anden. Og hvis sex er noget vi tager med vold eller magt, så er det voldtægt.

Sex er ikke et ølkasseregnskab, som ’orgasmekløften’ dækker over. Sex er en ligeværdig udveksling af omsorg, ømhed, omfavnelse, kærtegn og liderlighed. Sex er noget vi skaber sammen. Med hinanden og for hinanden.