Jeg savner, at medierne også inddrager sexlivet, når de kommer med gode råd til karantæneramte parforhold. Det er nok det sædvanlige tabu, der spiller ind. Sex er vigtigt for livskvaliteten, det mener otte ud af ti danskere. Vi må derfor antage, at ekstra tid, hjemlig karantæne og de begrænsede muligheder for samvær med andre, skruer op for erotikken i mange parforhold.

Det kan der komme børn ud af, og sex er skønt, når det fungerer, men kan være et helvede, når det ikke fungerer. Det kan der være mange gode grunde til!

Jeg interesserer mig derfor for de resterende 20 procent. Nogle af dem, synes ganske enkelt, at sex er opreklameret. Det siger dem ikke noget, eller det er et overstået kapitel i deres liv. En tidligere undersøgelse af danskernes sexliv har imidlertid peget på, at mellem 10 og 15 procent af de 16-90 årige har haft seksuelle problemer inden for det seneste år.

I runde tal betyder det, at mindst en halv million danskere har problemer med seksualiteten. Så er det pludselig ikke spor sjovt at have for meget tid, hvis kæresten eller ægtefællen går rundt og er håbefuld og trænger til anden adspredelse end at kigge tv.

Forventningspresset kan være ekstra hårdt, hvis det ikke er muligt at slippe væk, og når der ikke er arbejde som undskyldning for at gå tidligt i seng.

Mange sygdomme påvirker seksualiteten negativt

Min opmærksomhed er hos dem, der på grund af sygdom har fået problemer med deres sexliv. Seksualiteten kan påvirkes negativt af en hel række sygdomme eller af sygdommenes medicinske eller kirurgiske behandling.

Desuden er der en del mennesker, for hvem tæt og fysisk kontakt med andre er svært og krævende.

• Depression: Nedsat sexlyst, antidepressiv medicin virker ofte lystdæmpende
• Cancer: Mange cancerformer påvirker seksualiteten direkte, fx testikelkræft, prostatakræft, livmoderhalskræft, eller påvirker inddirekte fx brystkræft eller tyktarmskræft/stomi
• Diabetes: påvirker både nerve- og karforsyning til de små blodkar i penis og klitoris
• Hjertesygdom: Hjerteanfald er sjældent forekommende ifm sex, men frygt for hjerteanfald kan påvirke seksualiteten negativt. Hyppigt hos partneren
• Karlidelser, fx åreforkalkning, nedsætter blodforsyningen til de små blodkar i penis og klitoris
• Kroniske smerter: ubehag og nedsat sexlyst
• Muskel- og ledsygdomme: Kan give smerter ifm sex. Frygt for smerte kan give nedsat sexlyst
• KOL: Sexbesvær pga åndenød og ubehag ved iltmangel
• Hudsygdomme: Svamp, psoriasis og lichen sclerosus omkring kønsorganerne kan give smerter/irritation eller negativt selvbillede
• Hormonforandringer: Kan påvirke sexlyst og orgasmeevne negativt.

NB: Oversigten er forenklet og ikke dækkende.

Når nærkontakt er skræmmende

Der er talrige grunde til, at vores nervesystem kan reagere på nærkontakt og derfor vil aktivere vores primitive men helt naturlige overlevelsessystem. De fleste mennesker har en naturlig reaktion på, når andre kommer for tæt på. Vores instinktsystem vil automatisk reagere og få os til at søge lidt på afstand. Forelskelse og kærlighed vil for en periode ændre vores forsvarssystem, så vores børn og vores kærester kan få lov til at komme tæt på.

Nogle mennesker har imidlertid et særligt sårbart nervesystem, som lettere aktiveres ved for eksempel tæt kontakt. Det kan være i bussen, på arbejdspladsen eller på uddannelsesstedet eller i andre sociale sammenhænge, hvor der er mange mennesker. Et sårbart nervesystem kan også aktivere, når vi er tæt på dem, som vi ellers kender godt. Nogle gange er det bare for meget, og så må man lidt på afstand eller få noget ro omkring sig.

Hvis man har et nervesystem, der let reagerer på kontakt og nærhed, hvis nærheden bliver klaustrofobisk eller truende, uanset om det er en kæreste eller ægtefælle, der udløser reaktionen, så bliver karantænetid og muligheden for sex ikke et tilbud om nydelse, men en risiko for voldsomt ubehag.

Er du sådan stillet, at du har svært ved kravene om og forventningerne til sex og samvær, enten fordi sygdom eller behandlingen af sygdommen vanskeliggør seksuel nydelse, eller hvis seksualiteten er smertefuld, eller hvis du har svært ved tæt kontakt eller hvis du ikke kan sige fra over for din kærestes eller partners forventninger, så skal du få hjælp til det. Det er skidt, at gå med det alene.

I nogle tilfælde vil det være godt, at det sker som en parsamtale, hvor I begge er med.

Et parforhold kan være ekstra sårbart for misstemning og konflikt, når der er ydre faktorer, som tvinger os til at være sammen. Hvis I presser hinanden eller ikke lytter til, hvilken stemning, der fylder den anden, så er afvisning, vrede og bitterhed nogle helt almindelige reaktioner på presset.

Stærke følelsesmæssige reaktioner kan være svære nok i forvejen, men bliver ekstra svære at håndtere, når vi er pressede og ikke kan komme væk. Jeres parforhold risikerer at eksplodere i hænderne på jer, og det er trist, synes jeg, når det er muligt at få hjælp.

Sex under pres – uanset om det er din partner eller dig selv, der presser på – kan føre til bitterhed, tilbagetrækning og kulde. Hvis I lader stå til for længe, kan det være svært og kræver ekstra arbejde at finde ind til hinanden igen.

Online hjælp til parliv under pres

På grund af coronatruslen og påbudt karantæne kan jeg ikke tilbyde samtaler og rådgivning i min praksis, men til gengæld har jeg åbnet for online rådgivning, hvor vi via et netbaseret mødeforum kan tale sammen og samtidig se hinanden.

Rådgivningssamtalerne er forholdsvist korte, da det erfaringsvis kan være svært at holde koncentrationen online mere end 30 minutter.

Du kan finde mere information om online rådgivning på hjemmesiden elskeriet.dk

Hvis du hellere vil høre om det, må du gerne ringe til mig på tlf. 2028 6266.

Pas godt på dig selv og på hinanden.