Hvordan kommer babyerne ud af maven? Hvordan kommer de ind? Hvad betyder ’bolle’? Børns spørgsmål om krop og seksualitet drives af en glubende nysgerrighed, men en nysgerrighed som også er meget konkret.

Det bedste råd til rødmende forældre er: Svar på barnets spørgsmål! Svar hverken på mere eller mindre og lad barnets nysgerrighed styre samtalen. Børnene spørger indtil de har fået et meningsfuldt svar eller bliver tysset på. Eller til de får øje på en edderkop eller andet som er vigtigere.

Som beskrevet i et tidligere blogindlæg har små børn ingen ideer om sex. Sex er et begreb fra de voksnes verden, som først bliver aktuelt, når børnene får det beskrevet, når de støder på porno, hører om det fra kammeraterne eller når de opdager, at de voksne holder viden tilbage. SÅ bliver det for alvor spændende.

Foreningen Sex og samfund har med kendskab til børns spørgsmål og seksuelle udvikling skabt et undervisningsmateriale, som de tilbyder skolerne til brug i ’Uge sex’, hvor indholdet er tilpasset børnenes alder og skoletrin. Materialet er udviklet til henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen og kan give forældre en ide om, hvilke emner, der er relevante på de forskellige alderstrin.

I indskolingen er der fokus på krop, grænser, følelser og familier. Mellemtrinnet har fokus på identitet, krop og pubertet, forelskelse og prævention og i udskolingen, hvor puberteten er forestående og børnene begynder at få kærester, er der fokus på køn, seksualitet, familie, følelser og prævention. Den opmærksomme læser vil opdage, at det først er i udskolingen at ’seksualitet’ er nævnt på indholdslisten.

Det er derfor ikke nødvendigt at fortælle om analsex og prostataorgasmer, når dit barn i 3. klasse oplyser dig, at geografilæreren er bøsse. Du kan nøjes med at konstatere at ’nogle mænd har en mandekæreste og nogle kvinder har en kvindekæreste’ og ’sådan er der nogen der bedst kan lide det’.

Med de tabuer og den blufærdighed, der ofte er relateret til sex, kommer vi let til at påvirke børnene med vores egne holdninger. Hvert et ’adr’ eller ’det er ulækkert’ kommer med i forklaringspakken. Som forældre har vi ret til at påvirke børn med vores holdninger, men vi kan jo godt tænke over, om holdningen er vigtig eller betydningsløs, udviklende eller bremsende. Hvis vi udstråler væmmelse eller lidelse, hver gang vi taler med børnene om seksualitet, er der vist ingen tvivl om, hvad børnene tager med sig videre.

Når børnene beder om viden, skal de have viden, og når de spørger om vores holdning, skal de have denne. Det tænker jeg er bedst.

Børn i børnehaven og de tidlige skoleår er nysgerrige overfor hinanden og det andet køn, men interessen er drevet af nysgerrighed på verden og på det anderledes og ikke af forestillinger om sex eller af seksuel lyst. Den viden findes ikke hos børnene endnu. Overdreven viden om eller interesse for sex på et ikke alderssvarende niveau kunne give mistanke om overgreb.

Længslen efter intimitet, forening og seksuel tilfredsstillelse er oplevelser fra de voksnes verden og giver slet ikke mening for børn. Disse emner behøver derfor ikke at blive inddraget i besvarelsen af børnenes spørgsmål.

Børnenes spørgsmål er ofte meget konkrete: Hvorfor bliver tissemanden stiv, og hvorfor har mor og far hår på?

Kroppen er meget konkret, og med den viden vi har om kroppens anatomi og fysiologi kan svarene ofte findes ved at forklare kroppens funktioner – uden dikkedarer.

Tissemanden bliver stiv nogle gange om natten, og når man rører ved den. Punktum! Nårh, siger barnet. Hvorfor gør den det? For at vise, at den virker, og fordi den fyldes med blod, ligesom at puste i en ballon, når der er noget der kilder.

Om kønsbehåring kan vi til de små svare: Sådan er det med mennesker. De får hår på tissemanden og tissekonen, når de bliver store. Svarene har intet med sex at gøre, men beskriver kun nogle synlige kropsfunktioner.

Penis forandring fra slap til erigeret er en meget synlig forandring og tiltrækker derfor nysgerrighed. Det giver behov for svar fra en tidlig alder. Pigernes udvikling bliver først synlig i den tidlige pubertet, hvor brysterne begynder at vokse og de første menstruationer begynder. Den synlige og mærkbare forandring giver anledning til andre spørgsmål og behov for svar.

En finsk undersøgelse af spørgsmål til en anonym telefonrådgivning har vist, at de fleste spørgsmål fra store drenge handler om identitet og normalitet. Er det normalt at…, spørger de om.

Undersøgelsen fortæller, at drengenes primære optagethed handler om deres usikkerhed i forhold til køn og identitet. Her kan vi svare de unge ud fra vores viden om normalitet: De fleste unge har sex første gang når de er 16-17 år, men nogle begynder tidligere og nogle begynder senere. Penis gennemsnitsstørrelse hos en voksen er 13-15 cm, men nogle er mindre og andre er større. Ja, det er almindeligt at blive genert, når man henvender sig til en ny kæreste, og nej, det er ikke alle unge, der har prøvet analsex, selvom pornofilm måske viser noget andet.

Jeg har ikke kendskab til tilsvarende undersøgelser blandt piger, men de findes formentlig.

Professor i sexologi Christian Graugaard har i 2010 skrevet artiklen Vokseværker – Et signalement af unge danskeres seksuelle liv, hvor han har analyseret data om danske unges seksualitet. Her findes mange nyttige oplysninger, bl.a:

’at oralsex er en ganske udbredt seksualpraktik, ligesom mere end en fjerdedel af piger og drenge har erfaring med analsex. En tredjedel har haft avanceret sex (fx med sexlegetøj), mens hver tiende dreng og hver tyvende pige har prøvet at have sex med flere på samme tid.’

Mine råd er derfor: Vær konkret. Svar på børnenes spørgsmål og lad børnenes nysgerrighed styre samtalen. Brug kroppens funktioner som forklaring. Så behøver man ikke at inddrage egen seksualitet i forklaringerne, hvilket børnene i øvrigt slet ikke er interesseret i at høre om.

Børnene ved, at de voksne har sex, og det er rigeligt.

/Michael Loua

PS: Har du andre synspunkter eller erfaringer er du velkommen til at dele dem her.