Jeg er blevet spurgt, hvordan det er muligt at udvikle seksualiteten i et gammelt forhold. Som jeg forstår henvendelsen, er der tale om et velfungerende forhold, hvor seksualiteten er en levende del af samlivet, men hvor seksualiteten er blevet rutinepræget og måske gået lidt i stå. Hvordan kommer man videre derfra?

Den amerikanske psykolog, parterapeut og sexolog David Schnarch mener, at den seksualitet, som etableres i begyndelsen af et forhold er fællesmængden af de to parters seksualitet. Det er efterladenskaberne, når de to parter har smidt alt det bort, som de ikke kan blive enige om.

Han påstår med andre ord, at vi møder hinanden med hver vores blomstrende og kreative seksualitet, men i forhandlingerne, om hvad der er i orden, og hvad den ene og den anden ikke kan lide, ryger en masse af blomsterne, og kun det fælles acceptable er tilbage.

Det betyder, at seksualiteten i de fleste parforhold er grundlagt på mindste fælles nævner, som det hed i matematiktimerne.

Det kan være fint nok, men min pointe er, at alt det som blev smidt ud med badevandet, det findes jo stadig. Det lever i vores seksuelle fantasier, når vi onanerer eller surfer porno og læser erotiske blogs. Vi har dermed et enormt erotisk potentiale, som kan bringes i spil, hvis der er parathed til denne udvikling og til at opdage hinanden på ny.

Der var jo en grund til, at hans lyst til analsex og hendes fantasier om pigesex blev sorteret fra i begyndelsen. Det var ubærligt for den anden og blev en trussel mod den begyndende alliance. Hvis seksualiteten skal udvikles vil ideerne komme fra de samme kilder. Det vil være de samme ting, som bliver kaldt frem fra det erotiske dyb, når vi begynder at udveksle fantasier. De kan stadig udgøre en trussel mod forholdet. Tror vi.

Det kræver mod at se den andens seksualitet og at se sin egen frygt i øjnene. Hvis frygten bliver for stor, vil det påvirke fortællingerne. Hvis det er angstprovokerende at lytte på den andens erotiske fantasier, så vil det indre kaos være så larmende, at det bliver umuligt at høre den anden, og så farligt, at der er flere knyttede næver og færre kærlige smil mellem de to.

Det er fx meget almindeligt at have fantasier om sex med andre eller med flere. Hvis vi begynder at dele sådanne fantasier med hinanden, kan den anden nemt komme til at føle sig truet på sin plads i forholdet. I vores forestillinger om at være den eneste ene er det rystende at opdage, at der i fantasierne er andre på den seksuelle arena. Alle vores forestillinger om egen fortræffelighed får et los i bagdelen, og med et bliver vi bittesmå og skrøbelige. Jalousi og mindreværd kommer trimlende ud af skabet sammen med alle de andre skeletter.

Det siger sig selv, at en sådan samtale kan være meget krævende og stiller store krav til vores lytteevne, respekt og varsomhed for hinanden.

Når vi begynder at dele vores fantasier, er det derfor vigtigt at skabe et særligt samtalerum. Det skal være klart for begge, at det er fantasier, der er på tale. At tale om sine fantasier ligger milevidt fra forestillinger om, at fantasierne skal føres ud i livet. Det er ligesom at tale om andre drømmemål i livet: at rejse til Caribien to gange om året, at blive astronaut eller at bo på et slot. Det kunne da være meget sjovt, men det hører hjemme i fantasiernes univers. I første omgang handler samtalerne kun om, at lære hinanden at kende på nye måder, og her kan det være mindre farligt at tale sammen om urealistiske rejsemål til en begyndelse.

Frygten for afvisning

Seksualiteten er tæt koblet til vores identitet, og det er derfor meget smertefuldt at blive afvist. Der er to slags afvisning i spil: Den som fortæller om sine erotiske fantasier bliver afvist, fordi den anden synes at seksualiteten er ulækker, pervers, amoralsk eller i bedste fald blot uforståelig. Modsat risikerer den som lytter at føle sig afvist, fordi beretningerne vækker følelser af mindreværd, utilstrækkelighed og jeg-kan-ikke-leve-op-til-det. Den største fare er derfor, at samtalerne bliver styret af vores frygt for afvisning, frem for at være samtaler, der stræber efter at vise os frem og at blive mødt, som dem vi er.

Udviklingen af den fælles seksualitet består i begyndelsen og først og fremmest af intime samtaler. Hvorvidt de blomstrende fantasier skal afprøves i virkeligheden er en helt anden boldgade. I første omgang handler det kun om at dele seksuelle fantasier og dermed at gribe muligheden for at kende hinanden på ny.

Udveksling af erotiske fantasier kan være som at gå på tynd is, men samtidig er sådanne samtaler en enestående lejlighed til at vise os frem, som dem vi er, og til at se den anden, som han eller hun er.

I mit næste blogindlæg kan du læse mere om, hvordan vi skaber rum til de intime samtaler.

Hvis du er blevet inspireret eller har spørgsmål er du velkommen til at kommentere her eller skrive i brevkassen.